De højteknologiske rumfærger

I de senere år er der blevet sendt bemandede rumfærger i kredsløb om Jorden. Har du tænkt på hvor indviklet det er at opsende en rumfærge og hvor meget der kan gå galt så det hele ender i en katastrofe? Ingeniører har for eksempel arbejdet ihærdigt på at finde ud af hvordan man nedkøler motorerne ved affyringen så de ikke smelter som følge af varmeudviklingen. „I de første forsøgsår smeltede og eksploderede den ene motor efter den anden,“ skriver Trento. Dernæst var der problemet med at antænde de to løfteraketter med det faste brændstof på nøjagtig samme tid, så hele herligheden ikke væltede og blev ødelagt. Alt dette var med til at bringe omkostningerne i vejret.

Den første vellykkede opsendelse fandt sted den 12. april 1981. Mens tomandsbesætningen bestående af John Young og Robert Crippen sad spændt fast i deres sæder frembragte hver af rumfærgens tre motorer en reaktionskraft på 170.000 kilo. Ifølge Trento havde nogle forskere spurgt sig selv: „Ville dette blive en sejr eller ville drømmen forsvinde i Floridas sumpe? Hvis ikke alt brændstoffet antændtes inden for få sekunder ville der udbryde storbrand på rampe 39A. . . . Ved nul antændtes brændstoffet. Hvid damp fyldte horisonten, og boltene der holdt rumfærgen fast blev revet løs. Besætningen hørte et gevaldigt drøn. De mærkede rumfartøjets bevægelse og energiudladningerne.“ Alt gik som det skulle. „For første gang i USA’s historie er amerikanere gået om bord i et uafprøvet raketsystem og har fløjet det. . . . Det mest komplicerede fartøj der nogen sinde er bygget, virkede.“ En ny slags ’Columbusser’ var blevet til. Men ikke uden risiko — og ikke uden omkostninger. Challenger-katastrofen i 1986, hvor syv astronauter mistede livet, taler sit tydelige sprog.

På den første flyvning viste farvefotografier at der manglede nogle af de varmefaste kakler som var af stor betydning under nedstigningen, hvor temperaturen ville komme op på 1100 grader. Forskerne måtte have et nærbillede for at kunne bedømme skaderne. Men ingen kameraer på Jorden ville være i stand til at tage et skarpt billede af Columbias beskadigede underside. Hvad fandt man så på? KH-11 spionsatellitten kredsede i en bane over rumfærgen. Det blev besluttet at vende færgen så undersiden kom opad, og spionsatellitten kunne herefter fotografere den. Resultatet blev sendt tilbage til Jorden, og NASA-folkene kunne se at der ikke manglede store områder med kakler. Rumfærden var ikke i fare.

4. Rumfærge på transportvognen på vej til startrampen

5. Satellit inden opsendelse

6. Rumfærgen „Challenger“ med robotarmen