Ulykker forårsaget af skødesløshed

Noget af det der er mest populært er sejlsport. Det anslås at der i 1986 alene i USA blev brugt 14,5 milliarder dollars (cirka 95 milliarder kroner) på denne sport. Andre statistikker viser imidlertid at der i samme tidsrum skete over 25.000 bådrelaterede ulykker i USA, og at der som følge heraf omkom over tusind mennesker. I Danmark skete der 313 bådrelaterede ulykker med 30 dødsfald til følge, ligeledes i 1986. Hvad skal der til for at gøre bådsporten mere sikker?

Der er selvfølgelig mange forskellige grunde til at der sker ulykker med både, men en undersøgelse der for nylig er foretaget af den amerikanske kystvagt, viser at visse stressfaktorer muligvis bærer en del af skylden. Undersøgelsen viser at hvis man i tre til fire timer er udsat for de elementer som indgår i sejlsporten, blandt andet støj, blæst, vibrationer, sol og blænding, kan det resultere i en form for udmattelse eller ’sejladshypnose’. Ja, en hel dag ude på vandet kan virke trættende, også selv om man ikke foretager sig ret meget rent fysisk. Hvis man så oven i købet har indtaget alkoholiske drikke bliver stressfaktoren intensiveret. Dette understreger betydningen af at man er opmærksom og at man hviler sig når det er nødvendigt. Skønt man altid kun bør indtage alkoholiske drikke med måde, er der grund til at udvise ekstra forsigtighed når man er ude at sejle.

Hvis man er alt for afslappet når man sejler en båd, vil det ses i den måde man styrer den på. De fleste kollisioner tilskrives skødesløshed og uopmærksomhed. Følgende er et typisk eksempel på dette: Føreren af en båd var ved at accelerere ud af et område hvor hurtig sejlads ikke var tilladt, da han sejlede ind i en anden båd, med det resultat at to af passagererne blev livsfarligt kvæstet. Hvad var grunden? Den bådfører der bar skylden havde en anden person siddende på skødet.

Overbordfald og kæntringer

De to største farer bådfolk står over for, er overbordfald og kæntringer. Sammenlagt udgør de mere end 65 procent af de dødsulykker der sker inden for fritidssejladsen i USA, og generelt set involverer størstedelen af disse ulykker småbåde (under 16 fod). (I Danmark udgjorde overbordfald og kæntringer 24 af de 30 dødsfald der skete i 1986, og 22 af de 30 dødsfald skete efter sejlads med småbåde som joller og pramme.)

De fleste kæntringer skyldes at båden har for mange passagerer eller for meget gods. Og selv om en båd ikke er overlæsset kan der godt være en risiko til stede hvis den er lastet forkert. Selv store skibe er kæntret fordi lasten har forskubbet sig eller passagererne pludselig er styrtet over i den ene side af skibet. I små både, som for eksempel kanoer, er det meget vigtigt at man holder et lavt tyngdepunkt. Hvis man skal flytte sig er det bedst at gøre det i en lav, sammenkrøbet stilling og at holde fast i kanten frem for at stå op.

Hvad skal man gøre hvis man falder over bord eller båden kæntrer? (1) Koncentrere sig bevidst om ikke at blive grebet af panik. (2) Forsøge at få fat i en redningsvest, hvis man ikke allerede har en på. (3) Da de fleste både har tilstrækkeligt med indbyggede materialer der kan flyde (for at forhindre at de synker), er det bedst at søge at blive ved båden; så er man også lettere at få øje på. (4) Hvis vandet er koldt, søg da at få så meget af dit legeme op af vandet som muligt, og hold dig i ro.

Legemet nedkøles 25 gange hurtigere i vandet end i luften, og varmetabet er omkring en tredjedel større hvis man træder vande eller svømmer end hvis man forholder sig i ro. Mange drukneulykker sker når nogen prøver at svømme i land, da stranden ofte er længere væk end man tror. Og jo koldere vandet er, jo hurtigere bliver man træt.

Hvis man befinder sig i vandet uden at have en redningsvest på, og ikke har en båd eller andre genstande man kan holde fast i, kan man bruge sit tøj som en hjælp til at holde sig flydende. Publikationen Accidents, der udgives af den amerikanske kystvagt, giver følgende råd: „Hvis du har en skjorte på, så knap den øverste knap, og hold skjorten stramt i halsen. Bøj hovedet forover, træk skjortens forstykke op til hovedet og pust luft ind mellem den anden og den tredje knap. Fasthold grebet i kraven så der ikke slipper luft ud. Luften vil nu blive inde i skjorten og danne en bobbel i ryggen.“ Så har man da i det mindste en midlertidig redningsvest, som kan hjælpe en til at holde sig flydende og ikke bruge unødig energi.

Interessant nok fortæller den amerikanske kystvagt at dødeligheden ville kunne reduceres med 75 procent, hvis folk bare ville bruge redningsvest. Men desværre anser mange dem for at være ubehagelige eller usmarte at have på, eller de føler sig indespærrede i dem. Andre afholder sig fra at bruge dem fordi de mener at de er gode svømmere.

Da de fleste landes love kun kræver at man har redningsveste om bord på båden, men ikke at de skal bruges, (i Danmark er det ikke lovbefalet men anbefalet), er det et spørgsmål om hvad man foretrækker. Der er dog ingen tvivl om at sikkerheden øges hvis man bruger redningsvest.

Hvis man tager unødvendige chancer bare for at opnå lidt spænding, viser man i virkeligheden foragt for livet. En dødsulykke skete da to hold konkurrerede på vandski uden at tænke sig om. Den forreste vandskiløber faldt og blev ramt af den anden båd. Adskillige andre er blevet kvæstet som følge af kollisioner om natten fordi man ikke har brugt lanterner eller fordi man har ignoreret sømærker og er løbet på grund.