Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Skal man give drikkepenge?
    Vågn op! – 1986 | 8. september
    • I nogle lande, deriblandt De forenede Stater, bør drikkepengene derfor ikke blot betragtes som en lille erkendtlighed for en ekstra god service. De udgør en vigtig del af lønnen.

      Oscar, der er tjener i en berømt restaurant i New York, har en kone og tre børn der skal have mad, tøj og husly. Hvorfor betyder drikkepengene meget for ham? „Hvis jeg ikke fik nok drikkepenge, måtte jeg finde mig et ekstra job,“ svarer han. Som de fleste andre tjenere og servitricer i De forenede Stater får Oscar mindstelønnen. Den er så lav at én person dårligt nok kan leve af den, og fem kan da slet ikke. Dertil kommer at tjeneren ikke selv beholder alle drikkepengene. „Vi skal dele dem med afrydderen, bartenderen og inspektøren,“ forklarer Oscar. Han er godt klar over at når folk ikke længere giver så meget i drikkepenge, er det fordi det hele tiden bliver dyrere at spise ude. „Men mine udgifter bliver jo også ved med at stige,“ siger han.

  • Skal man give drikkepenge?
    Vågn op! – 1986 | 8. september
    • Interessant nok forudsætter skattemyndighederne i USA at kunder giver en vis procentdel af regningen som drikkepenge på restauranter og visse andre steder. Tjenere og andre der yder personlig betjening af kunder skal betale skat af dette anslåede beløb, hvad enten de får det eller ikke!

  • Tips om drikkepenge
    Vågn op! – 1986 | 8. september
    • DE FORENEDE STATER: Her er drikkepenge mere end en tak for god betjening — de udgør selve eksistensgrundlaget for nogle mennesker. Der er dog ikke fastsat nogen bestemt procentsats for hvad man bør give i drikkepenge. Hvis man for eksempel har fået en god betjening „er 15 procent normen“, fortæller Andrea, der bestyrer en restaurant. Giv 20 procent hvis en tjener har været særlig hjælpsom og venlig, men 10 procent eller mindre hvis betjeningen er dårlig. „Straf ikke tjeneren hvis maden er dårlig, for det kan han ikke gøre for,“ advarer Oscar, der er tjener. „Giv drikkepenge i overensstemmelse med den betjening du har fået af tjeneren. Hvis du synes at han har givet dig en dårlig betjening, så fortæl ham hvorfor, og fortæl også inspektøren om det.“

      I New York er systemet lidt anderledes. I de fleste restauranter er 20 procent normen. Susie Steiger, der er vicedirektør for Restaurant Marketing Plus i New York, anbefaler at man giver 15 procent som et minimum og 20 procent hvis man er særdeles tilfreds med restaurantens betjening. Hun har også bemærket at folk fra forskellige egne af landet ser forskelligt på det at give drikkepenge. De der kommer fra storbyer giver som regel mere end de der kommer fra småbyer eller landområder. Når man besøger New York vil det være godt at huske hvad der er skik og brug, og give drikkepenge i overensstemmelse hermed.

      Hvad så når man kører i taxa? Mary, der er hyrevognschauffør, siger at „chaufføren forventer at få 15 procent i drikkepenge“. Etiketteeksperten Elizabeth L. Post anbefaler desuden at ægtepar giver stuepigen cirka en dollar pr. nat når de bor på et pensionat eller et hotel.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del