-
’Mit bæger er blevet fyldt’Vagttårnet – 1987 | 1. juni
-
-
Spørgsmålet om flaghilsen
Da Fred og Shirley kom i skole blev spørgsmålet om flaghilsen aktuelt. Sagens kerne var at vi ønskede at følge Bibelens lære om at ’flygte fra afgudsdyrkelse’. (1 Korinther 10:14) En ung broder i menigheden i Lynn havde nægtet at hilse flaget og sværge det troskab. I løbet af en måned blev syv af menighedens børn bortvist fra skolen, deriblandt Fred og Shirley.
Jeg må indrømme at vi selv blev lidt overraskede over det kloge og selvstændige standpunkt vore børn indtog i skolen. Vi havde selvfølgelig lært dem at vise landet og flaget respekt, men vi havde også lært dem Guds bud om ikke at bøje sig for billeder og afguder. Som forældre ønskede vi naturligvis ikke vores børn bortvist fra skolen. Men nu da spørgsmålet var rejst, var det kun naturligt at de tog standpunkt for Guds rige. Vi var glade for at vore børn gjorde det der var rigtigt, og vi havde tillid til at hvis vi stolede på Jehova ville det alt sammen blive til et vidnesbyrd om hans navn.
-
-
’Mit bæger er blevet fyldt’Vagttårnet – 1987 | 1. juni
-
-
Fordom og venlighed
Spørgsmålet om flaghilsen medførte ikke blot prøvelser og vanskeligheder men også megen omtale i aviser og radio. Det var ret almindeligt at se fotografer foran vort hjem der tog billeder af børnene når de ankom til „Kingdom School“. Mange af vore naboer, der førhen havde været venlige, blev nu fjendtligt indstillet. De mente at det var uhyrligt at vore børn nægtede at hilse det amerikanske flag. ’Er det ikke dette land der giver jer brød og smør?’ spurgte de. De kunne ikke indse at hvis ikke det havde været for Jehova ville der hverken have været brød eller smør at få.
I modsætning hertil var der andre der forstod hvad det virkelig drejede sig om og derfor støttede os. Engang da folk i nabolaget boykottede en købmandsbutik hvor menighedens præsiderende tilsynsmand arbejdede som bestyrer, købte en velhavende person der interesserede sig for borgerrettigheder de fleste af varerne i butikken og delte dem gratis ud til brødrene i menigheden.
Det var først i 1943, da De Forenede Staters højesteret ændrede indstilling til flaghilsenspørgsmålet, at vores søn Robert kunne komme i den offentlige skole.
-