Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Fremstilling af bibelsk læsestof til brug i forkyndelsen
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • Trykkeritilsynsmanden, Robert J. Martin, erindrede sig at Jehova på Moses’ tid havde ’fyldt Bezalel og Oholiab med visdom i hjertet til at udføre al slags arbejde’ som var nødvendigt for at opføre det hellige tabernakel. (2 Mos. 35:30-35) Med denne bibelske beretning i tanke var broder Martin overbevist om at Jehova også ville gøre hvad der skulle til for at hans tjenere kunne fremstille bøger til brug i forkyndelsen af Riget.

      Efter mange overvejelser og bønner begyndte planerne at tage form. I et tilbageblik på begivenhederne skrev broder Martin senere til broder Rutherford: „Den største dag var dog den dag da du ville vide om der var nogen bestemt grund til at vi ikke fremstillede vore egne bøger. Tanken herom var lige ved at tage vejret fra os. Det ville betyde at vi måtte indrette en hel virksomhed til, komplet udstyret med sætteri, galvanoanstalt, trykkeri og bogbinderi, at vi skulle lære at betjene en halv snes nye maskiner som vi på nuværende tidspunkt ikke kendte, ja knap nok vidste eksisterede, og at vi skulle lære en halv snes nye fag. Men det var alligevel den bedste udvej hvis vi skulle komme uden om de høje bogpriser efter krigen.

      Du lejede den seksetages bygning på Concord Street 18 (hvoraf to etager optoges af andre virksomheder), og den 1. marts 1922 flyttede vi ind. Du havde sørget for et komplet udstyr af maskiner til sætning, galvanofremstilling, trykning og indbinding, det meste nyt, men også noget brugt derimellem, og vi tog fat på arbejdet.

      Da en af de store trykkerivirksomheder der havde udført størstedelen af vort arbejde hørte hvad vi var i færd med, kom chefen i egen høje person for at besøge os. Han så hele det nye udstyr og bemærkede tørt: ’Ja, her har De jo alt hvad der hører til et første klasses trykkeri, men ikke én her véd hvordan arbejdet skal gøres. Om seks måneder har De kun en bunke gammelt jern tilbage, og De vil opdage at de folk der skal trykke for Dem, er dem der hele tiden har gjort det og som har forstand på det.’

      Det lød meget rigtigt, men han havde dog ladet én ude af betragtning: Herren. Han har altid været med os. Da vi skulle begynde at binde bøger ind sendte Han en broder til os som hele sit liv har arbejdet inden for bogbinderfaget. Han var en stor hjælp og kom lige som vi havde brug for ham. Takket være ham og takket være Herrens ånd der virkede på de brødre der var under oplæring, varede det ikke længe før vi var i gang med at fremstille bøger.“

  • Fremstilling af bibelsk læsestof til brug i forkyndelsen
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • [Illustration på side 580]

      R. J. Martin (til højre), den første tilsynsmand for Selskabets trykkeri i Brooklyn, i samtale med broder Rutherford

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del