Selv om Charles Taze Russell blev kendt vidt og bredt for sine bibelske foredrag, der blev averteret i aviserne, var det ikke først og fremmest store tilhørerskarer han var interesseret i, men enkeltpersoner — mennesker. Kort efter at han i 1879 var begyndt at udgive Watch Tower, begav han sig derfor ud på omfattende rejser for at besøge små grupper af bladets læsere og drøfte Bibelen med dem.

C. T. Russell opfordrede dem der fik tro på Guds ords dyrebare løfter til at fortælle andre om dem, og de der værdsatte det de lærte forkyndte nidkært. Som en hjælp til at forkynde fik de nogle tryksager. I begyndelsen af 1881 blev der udgivet en række traktater. Stof fra disse traktater blev derefter samarbejdet med andre oplysninger og udgivet i brochuren Food for Thinking Christians (Føde for tænkende kristne, ikke oversat til dansk), som blev trykt i 1,2 millioner eksemplarer og uddelt til offentligheden. Men hvordan kunne den lille gruppe bibelstudenter (som måske kun talte 100 på det tidspunkt) uddele alle de brochurer?

Kirkegængere kontaktes

Nogle blev givet til slægtninge og venner. En hel del aviser gik med til at sende et eksemplar til hver af deres abonnenter. (Der blev lagt særlig vægt på at få en sådan ordning med ugentlige og månedlige aviser, sådan at så mange som muligt i landdistrikterne kunne få brochuren.) Men en stor del af uddelingen fandt sted flere søndage i træk foran kirker i De Forenede Stater og Storbritannien. Bibelstudenterne var for få til at de kunne udføre hele arbejdet alene, så de betalte andre for at hjælpe til.

Broder Russell sendte to af sine medarbejdere, J. C. Sunderlin og J. J. Bender, til Storbritannien for at føre tilsyn med uddelingen af 300.000 eksemplarer dér. Broder Sunderlin tog til London, mens broder Bender rejste mod nord til Skotland og derefter arbejdede sig sydpå. Der blev gjort en særlig indsats i storbyerne. Gennem avisannoncer kontaktede man mænd der kunne være med i arbejdet og aftalte med dem at de skulle skaffe så mange hjælpere at de kunne uddele de brochurer de fik. Alene i London blev der rekrutteret næsten 500 personer. Arbejdet blev udført hurtigt, to søndage i træk.

Samme år blev det ordnet sådan at bibelstudenter der kunne bruge halvdelen af deres tid eller mere i Herrens gerning, kunne blive kolportører og uddele publikationer til brug ved bibelstudium. Disse forløbere for det vi i dag kalder pionerer, gjorde en stor indsats for at forkynde den gode nyhed.

I løbet af de følgende ti år udarbejdede broder Russell mange forskellige traktater som gjorde det lettere for bibelstudenterne at forkynde de bibelske sandheder de havde fået klarhed over. Han skrev også flere bind af Millenniets Daggry (senere kendt som Studier i Skriften). Derefter begyndte han selv at rejse til andre lande for at fremme forkyndelsesarbejdet.

Russell rejser udenlands

I 1891 besøgte han Canada, hvor interessen siden 1880 var blevet så stor at der nu kunne holdes et stævne i Toronto som blev overværet af 700. Samme år rejste han også til Europa for at se hvad der kunne gøres for at fremme forkyndelsen af sandheden der. På denne rejse besøgte han Irland, Skotland, England, mange af landene på det europæiske fastland, Rusland (det område der nu kaldes Moldova) og Mellemøsten.

Hvilken konklusion kom han til efter denne rejse? „Vi fandt ingen muligheder for sandheden i Rusland, . . . intet der kunne opmuntre os til at håbe på en høst i Italien, Tyrkiet, Østrig eller Tyskland,“ skrev han. „Men Norge, Sverige, Danmark, Schweiz og især England, Irland og Skotland er modne marker der venter på at blive høstet. Det er som om disse marker råber: Kom over og hjælp os!“ På det tidspunkt forbød den katolske kirke stadig folk at læse i Bibelen, mange protestanter svigtede deres kirke og ikke så få forkastede Bibelen fordi de var skuffede over kirkerne.

Efter broder Russells rejse i 1891 satte man i højere grad ind på at oversætte publikationer til europæiske sprog, som en hjælp til dem der hungrede efter åndelig føde. Man begyndte også at få publikationer trykt i London og oprettede en ekspedition der, så det blev lettere for forkynderne i Storbritannien at skaffe sig bøger og brochurer. Den britiske arbejdsmark viste sig ganske rigtigt at være moden til høst. I 1900 var der allerede ni menigheder og i alt 138 bibelstudenter, deriblandt nogle nidkære kolportører. Da broder Russell vendte tilbage til Storbritannien i 1903, kom der omkring 1000 i Glasgow for at høre ham holde foredraget „Forhåbninger og muligheder knyttet til tusindårsriget“; i London kom der 800 og i andre byer mellem 500 og 600.

Som en bekræftelse af broder Russells iagttagelser gik der imidlertid 17 år efter hans besøg i Italien før den første menighed af bibelstudenter blev dannet der, i byen Pinerolo. Og hvordan gik det i Tyrkiet? I slutningen af 1880’erne havde Basil Stephanoff forkyndt i Makedonien, der dengang hørte til Tyrkiet. Nogle havde vist interesse, men andre havde udgivet sig for at være brødre og havde rettet falske anklager mod ham, så han blev fængslet. Det var først i 1909 at der blev dannet en gruppe i Smyrna (nu Izmir) som satte pris på at studere Vagttårnsselskabets publikationer, ifølge et brev fra en græker i denne by. Hvad Østrig angår vendte broder Russell selv tilbage dertil i 1911 for at holde foredrag i Wien, men mødet blev afbrudt af en vred folkemængde. Også i Tyskland lod den positive reaktion vente på sig. Men i Skandinavien var der flere som erkendte deres åndelige behov.

[Kort/illustration på side 405]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

C. T. Russell holdt bibelske foredrag i over 300 byer (i de områder der er markeret med prikker) i Nordamerika og Caraibien — mange steder mellem 10 og 15 gange

[Kort på side 407]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Russells rejser til Europa, i de fleste tilfælde via England

1891

1903

1908

1909

1910 (to gange)

1911 (to gange)

1912 (to gange)

1913

1914