Farfar dømt og fængslet

I forhallen i Patterson fik Paul og jeg også øje på det billede som ses på den følgende side. Jeg genkendte det omgående; farfar havde sendt mig en kopi af dette fotografi for over 50 år siden. Det er ham der står længst til højre.

I det patriotiske hysteri omkring Første Verdenskrig blev disse otte bibelstudenter — deriblandt Joseph F. Rutherford (i midten), der var præsident for Watch Tower Society — uretfærdigt fængslet uden mulighed for kaution. Anklagerne imod dem drejede sig hovedsagelig om udtalelser i det syvende bind af Studier i Skriften, med titlen Den fuldbyrdede Hemmelighed. Udtalelserne blev uretmæssigt antaget som et forsøg på at modarbejde USA’s deltagelse i Første Verdenskrig.

Over en mangeårig periode havde Charles Taze Russell skrevet de første seks bind af Studier i Skriften, men han døde før han nåede at skrive det syvende. Min farfar og en anden bibelstudent fik overdraget hans noter og skrev det syvende bind. Det blev udgivet i 1917, før krigens slutning. Ved retssagen blev min farfar og de fleste andre idømt fire sideløbende fængselsstraffe på hver 20 år.

Billedteksten i forhallen i Patterson forklarer: „Ni måneder efter at Rutherford og hans medarbejdere var blevet dømt — og krigen var slut — den 21. marts 1919, forlangte appelretten at der skulle betales kaution for alle otte anklagede, og den 26. marts blev de løsladt i Brooklyn mod en kaution på 10.000 dollars for hver. Den 5. maj 1920 blev J.F. Rutherford og de andre renset for alle anklager.“

De otte måtte tilbringe deres første dage efter dommen i Raymond Street-fængselet i Brooklyn, New York, inden de blev overført til forbundsfængselet i Atlanta, Georgia. Mens de sad der, nedskrev farfar en skildring af hvordan det var at være anbragt „midt i en ubeskrivelig mængde skidt og rod“ i en celle der var mindre end 2 gange 2,5 meter. Han skrev: „På gulvet ligger en bunke aviser som man i første omgang måske kunne fristes til at være ligeglad med, men man bliver hurtigt klar over at ens eneste chance for renhed og selvrespekt ligger i disse aviser samt sæbe og en klud.“

Ja, farfar bevarede sin humoristiske sans og omtalte fængselet som „Hôtel de Raymondie“. Han tilføjede: „Jeg rejser herfra så snart kost og logi hører op.“ Han beskrev også gårdturene. Engang da han standsede op et øjeblik for at blive friseret, greb en tyv efter hans lommeur, men, som han skrev: „Kæden sprang, og jeg beholdt uret.“ Da jeg i 1958 var på besøg på Betel i Brooklyn, kaldte Grant Suiter, der dengang var sekretær og kasserer, mig ind på sit kontor og gav mig netop dette ur. Jeg værner stadig om det som et klenodie.

[Illustration på side 27]

De otte bibelstudenter som blev uretfærdigt fængslet i 1918 (Farfar står længst til højre)