Den amerikanske avis The Indianapolis Star har skrevet om et ægtepar der fandt 4000 dollars og leverede pengene tilbage til ejeren. Avisen nævnte at parret „ikke var i tvivl om hvad de skulle gøre“. Hvorfor ikke? De sagde: „Vi kunne ikke beholde pengene. Vi er Jehovas vidner.“

¹⁴ Da en forkynder i Missouri havde fundet 9500 dollars og afleveret pengene til politiet, sagde en politibetjent ifølge en avis: „Det er utrolig sjældent at nogle der finder så stort et beløb, afleverer pengene. Jeg kan slet ikke huske at nogen har gjort det før. Det var virkelig forbløffende.“ Avisen nævnte at forkynderen „end ikke overvejede om han skulle beholde pengene“. Den vagthavende betjent sagde at forkynderen „havde gengivet ham troen på at der stadig er ærlige mennesker til“. Forkynderen svarede: „Som Jehovas vidner sætter vi en ære i at være ærlige i alle henseender.“

15, 16. Hvilke oplevelser viser at andre lægger mærke til at vi er ærlige, selv i små ting?

¹⁵ Vi skal ikke kun være ærlige i de store ting, men også i de små. (Lukas 16:10) Da en kristen familie boede på et hotel i Florida kom sønnen for eksempel til at tage fejl af et hovedpudebetræk og en undertrøje, og fik betrækket med hjem i kufferten. Familien sendte det tilbage til hotellet, og senere skrev hotelbestyreren til dem: „Vi vil gerne takke Dem mange gange for Deres ærlighed. For Dem var det sikkert den naturligste sag af verden at sende os hovedpudebetrækket tilbage, men ikke for os; vi betragter det som meget rosværdigt.“ Og da et kristent ægtepar kom til at tage en kuglepen med hjem fra et hotel i Georgia og derefter sendte den tilbage, skrev bestyreren til dem: „Lad mig takke Dem for at De tog Dem tid til at returnere den kuglepen som De kom til at pakke ned blandt Deres egne sager. Det er opmuntrende at få et brev som det De sendte, et brev fra mennesker der er ærlige og redelige.“

¹⁶ En dreng der er et af Jehovas vidner og går i femte klasse, spillede baseball i skolen. På et tidspunkt var der tvivl om hvorvidt han havde været „ude“. Hans holdkammerater påstod at han ikke havde været det, men en fra det andet hold sagde at han kendte en sikker måde hvorpå man kunne finde ud af hvordan det forholdt sig: „Spørg ham selv. Han er et af Jehovas vidner, og de lyver ikke.“ Hans kammerater havde lagt mærke til hans gode opførsel i hverdagen. Drengen bekræftede at han havde været „ude“. Ja, Jehova vil modtage lovprisning „af spædes og diendes mund“ når børn lever i overensstemmelse med hans normer. — Mattæus 21:16.

Da en kristen familie boede på et hotel i Florida kom sønnen for eksempel til at tage fejl af et hovedpudebetræk og en undertrøje, og fik betrækket med hjem i kufferten. Familien sendte det tilbage til hotellet, og senere skrev hotelbestyreren til dem: „Vi vil gerne takke Dem mange gange for Deres ærlighed. For Dem var det sikkert den naturligste sag af verden at sende os hovedpudebetrækket tilbage, men ikke for os; vi betragter det som meget rosværdigt.“ Og da et kristent ægtepar kom til at tage en kuglepen med hjem fra et hotel i Georgia og derefter sendte den tilbage, skrev bestyreren til dem: „Lad mig takke Dem for at De tog Dem tid til at returnere den kuglepen som De kom til at pakke ned blandt Deres egne sager. Det er opmuntrende at få et brev som det De sendte, et brev fra mennesker der er ærlige og redelige.“

¹⁸ En kvinde der ikke er et af Jehovas vidner, har skrevet til Jehovas Vidners hovedkontor i New York for at fortælle om hvad hendes datter har været ude for i skolen. Pigen havde fået stjålet et kostbart hovedtøj til en hest, men to år senere fik hun en pakke og et brev hvori der stod: „Kære Lili! Her er det hovedtøj som blev stjålet fra dig for nogle år siden. Det var mig der tog det, men nu er jeg blevet et af Jehovas vidner, og min nye samvittighed vil ikke lade mig beholde det længere. Jeg er meget ked af det, og jeg håber at du vil tilgive mig.“ Ja, de der ønsker at tjene Jehova må opdyrke ’en god samvittighed, idet de ønsker at bære sig ærligt ad i alle ting’. — Hebræerne 13:18.