Symbolske får finder græsgange i navajoernes land

HÓZHÓNÍ på navajoindianernes sprog betyder „smukt“, og sådan beskriver de deres land. I 1868 tildelte USA’s regering navajoerne et reservatområde på i alt 62.000 kvadratkilometer i det nordøstlige Arizona rundt om det der kaldes de fire hjørner, det vil sige dér hvor de fire stater Arizona, Colorado, New Mexico og Utah mødes. Monument Valley, der er blevet kendt gennem westernfilm, er nu blevet fredet som Navajo Tribal Park og tiltrækker turister fra hele verden. I dalen kan man se røde sandstensmonolitter der i ensom majestæt hæver sig 300 meter over de høje ørkensletter. På navajo betyder ordet for denne dal meget passende „pladsen mellem klipperne“.

Navajofolket er kendt for deres ydmyghed, varme gæstfrihed og fast sammentømrede storfamilier. Reservatets 170.000 indbyggere lever hovedsagelig i isolerede bopladser hvor de har en traditionsbestemt livsform. Nogle opdrætter stadig får og bor i lerklinede træhytter. Navajoernes kunsthåndværk har fået vid udbredelse. Deres tæpper af fåreuld med farverige geometriske eller traditionelle mønstre er især efterspurgte. Navajoerne er også kendt for deres sølvsmykker med turkiser og andre naturmaterialer.

Den gode nyhed når ud til navajoindianerne

For over 30 år siden kom de første Jehovas vidner til navajoernes land, ikke blot som turister, men også for at bringe den gode nyhed om Guds rige ud til folk i dette afsidesliggende område. (Mattæus 24:14) Jehovas Vidners pionerer og specialpionerer har ført an i dette forkyndelsesarbejde. Mange af dem har fulgt opfordringer fra rejsende tilsynsmænd og lokale Jehovas vidner til at hjælpe hvor behovet for forkyndere var større. Nogle er kommet fra nabomenigheder, mens andre, deriblandt medlemmer af forskellige stammer, er flyttet hertil fra andre dele af USA.

Disse selvopofrende mænd og kvinder har sammenlignet deres tjeneste med forkyndelse i et missionærdistrikt. Hvorfor? Først og fremmest fordi det er meget vanskeligt at lære de indfødtes sprog på grund af dets komplekse lyde, opbygning og udtryk. Derudover er indianerne i det store og hele stadig jorddyrkere som hæger om deres traditionelle religiøse skikke og familiestruktur. Det er også svært for tilflyttere som ikke er indianere, at få bolig og arbejde i reservatet. Endelig blev disse mennesker i mange år mishandlet af den hvide mand, og det har forståeligt nok gjort dem noget mistroiske over for fremmede.a

I begyndelsen, da forkynderne gik fra hus til hus iført jakke og slips, blev de forvekslet med mormoner, og mange ville ikke åbne døren. Da de skiftede til en mindre formel påklædning, blev de budt indenfor, ofte i en time eller mere. Folk kan nu genkende Jehovas vidner til trods for at de igen har jakke og slips på i forkyndelsen.

Blot det at nå ud til folk i navajoreservatet er en udfordring. Som regel må man køre mange kilometer ad ujævne veje der kan være klippefyldte, sandede og helt sikkert mudrede. Det stiller naturligvis store krav til køretøjet og passagererne. Somme tider kører bilerne fast, men forbipasserende er som regel villige til at give en hjælpende hånd. At besøge interesserede, komme ud til et bibelstudium eller hente nogle til de kristne møder er ofte ensbetydende med en tur på flere timer. Men forkynderne er villige til at give af sig selv og viser derved deres kærlighed til de indfødte. — Jævnfør Første Thessalonikerbrev 2:8.

Navajoerne holder meget af at tale om Bibelen. Som regel samler de hele familien — børn, forældre og bedsteforældre — så alle kan lytte til håbet om et kommende paradisisk hjem for menneskeheden. Da en navajoindianer blev spurgt hvordan han troede det ville blive i Paradiset, svarede han: „Grønt med mange får.“ Det understreger deres kærlighed til jorden og deres hjorde. De værdsætter også bibelske publikationer, hvilket de indimellem viser ved at donere perlekranse, et stykke sæbe, mælk på dåse og andre ting til støtte af Rigets arbejde. I løbet af et år tegnede en specialpioner omkring 200 abonnementer på Vagttårnet og Vågn op! — to af dem var til en mand på hesteryg.

En „fårelejr“

Når sommeren nærmer sig, flytter navajohyrden eller -hyrdinden sin flok til en fårelejr. Dette sommerhjem for fårene ligger i nærheden af grønne græsgange og en god vandforsyning som hjælper flokken til at trives. I overført betydning kan en rigssal sammenlignes med en sådan lejr — en åndelig græsgang og en kilde med sandhedens vand. Her kan folk finde åndelig næring og blive åndeligt sunde og stærke.

I en periode blev møderne holdt i et klasseværelse på en skole i Kayenta i Arizona. Men i august 1992 hjalp hundreder af frivillige Jehovas vidner fra flere stater med at bygge en ny rigssal i Kayenta. Denne rigssal og adskillige andre i området er med til at vise lokalbefolkningen at Jehovas Vidner har slået sig ned i området for at blive. Til dette enorme distrikt hører rigssale i Tuba City og Chinle, begge inden for reservatet, én i Keams Canyon på hopiindianernes stammejord i navajoreservatet og adskillige andre i reservatets grænsebyer. Hvad har det medført?

En overvældende reaktion på Rigets budskab

I Kayenta er en halv snes lokalbeboere blevet døbt siden rigssalen blev opført, hvilket viser at Jehova har velsignet dette sted for sand tilbedelse. Rigssalen er et bevis på at Jehovas Vidner er kommet for at blive, og det indgyder tillid til den gode nyhed om Riget som de forkynder. For nylig holdt man i denne rigssal det første offentlige bibelske foredrag på navajo. Menighedens 40 medlemmer var glade for at kunne byde 245 velkommen til foredraget, der handlede om forældres ansvar. En familie på otte viste deres taknemmelighed ved villigt at rejse tre timer hver vej for at høre foredraget; det var første gang de var i en rigssal.

Et andet brugbart redskab som Jehova har tilvejebragt, er brochuren Evigt liv på jorden på navajo. Det var en kæmpemæssig udfordring at oversætte brochuren til dette meget komplekse sprog. Oversætterne brugte tilsammen over 1000 timer på at sikre sig at brochuren gengiver Rigets budskab korrekt. Siden brochuren blev udgivet i slutningen af 1995, har de lokale Jehovas vidner uddelt adskillige tusind eksemplarer af den. Det har resulteret i at et stort antal bibelstudier er blevet oprettet med sandhedssøgende mennesker.

Efterhånden som forkynderne lærer at tale navajo, går de mere og mere over til at bruge dette sprog i forkyndelsen. Menighederne i området er begyndt at tale navajo på Den Teokratiske Skole, og der er oprettet sprogklasser for at undervise forkynderne. Derudover bliver programmet ved de lokale stævner også oversat til navajo. Alle disse anstrengelser vil helt sikkert føre til endnu større interesse for budskabet i reservatet.

De værdifulde åndelige egenskaber som vore navajobrødre lægger for dagen, er endnu et bevis på den gode indvirkning Rigets budskab har i dette indianerreservat. I syv år kørte Jimmy, Sandra og deres fem børn 120 kilometer hver vej for at overvære de ugentlige møder. Familien har gode minder fra de lange ture hvor de sang Rigets sange og læste i Bibelen. Forældrenes kærlighed til og nidkærhed for sandheden har motiveret børnene til at følge deres eksempel og blive indviede lovprisere af Jehova. Fire af dem tjener nu som almindelige pionerer, og Jimmy er ældste. Til familiens store glæde blev Jimmys storesøster Elsie for nylig døbt som den første forkynder der kun taler navajo.

Lokale hyrder og deres flokke bibringer de stenmonumenter der pryder navajoreservatet, en uforstyrret fred og ro. Profeten Esajas forudsagde om Jehova: „Som en hyrde vil han passe sin flok. Med sin arm vil han samle lammene; og i sin favn vil han bære dem. Dem der giver die vil han lede med nænsomhed.“ (Esajas 40:11) Ved hjælp af sin rigtige hyrde, Jesus Kristus, leder Jehova alle i navajoreservatet der ønsker at høre den gode nyhed om Riget og modtage hans evige velsignelser, til sin åndelige græsgang.

[Fodnote]

[Illustration på side 24]

Navajohyrdinde hører den gode nyhed