20. Hvad kan forældrene gøre for at stå sammen når de tugter børnene?

²⁰ Faderen og moderen bør samarbejde om børneopdragelsen — både når de underviser børnene, sætter grænser for dem, tugter dem og viser dem kærlighed. ’Et hus der kommer i splid med sig selv, kan ikke bestå.’ (Markus 3:25) Forældrene gør klogt i at snakke sammen om hvordan de vil tugte børnene; så undgår de at børnene bliver vidne til uenighed angående opdragelsen. Ellers kunne børnene let føle sig fristet til at spille forældrene ud mod hinanden. Selvfølgelig kan det af og til ske at den ene af forældrene reagerer overilet eller i vrede og straffer et barn for hårdt eller — alt taget i betragtning — uden at der egentlig var nogen grund til det. I en sådan situation kan forældrene måske tale med hinanden om det under fire øjne, hvorefter den der har handlet overilet, personligt kan bringe sagen i orden med barnet. Hvad så hvis det ikke er muligt at drøfte sagen under fire øjne og den anden ægtefælle alligevel føler at det vil være uretfærdigt over for barnet blot at tie og samtykke? Så kunne han eller hun sige, henvendt til ægtefællen der forløb sig: ’Jeg forstår godt at du er vred; det kunne jeg også nemt blive. Men der er noget du muligvis ikke har taget i betragtning, nemlig at . . .,’ og derefter forklare hvad den anden måske har overset. Derved kan tingene blive sat på plads uden at forældrene er uenige eller skændes mens det tugtede barn hører på det. Som det hedder i det inspirerede ordsprog: „Ved overmod gives kun kamp, men hos dem der rådslår er der visdom.“ — Ordsprogene 13:10; se også Prædikeren 7:8.

21. Bør al tugt overlades til den ene af forældrene? Begrund svaret.

²¹ Af De Hebraiske Skrifter fremgår det at forældrene må være fælles om at tugte: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ Det samme fremgår af De Kristne Græske Skrifter: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret.“ Nogle fædre opfatter det som moderens opgave at tugte børnene. Og nogle mødre gør i praksis det modsatte når de, i stedet for at tugte, truer et uartigt barn med: ’Vent bare til far kommer hjem!’ Men skal familien være lykkelig og skal børnene kunne elske og respektere begge forældre, må forældrene klare denne opgave i fællesskab. — Ordsprogene 1:8; Efeserne 6:1.

22. Hvad må forældrene ikke gøre når barnet beder om noget, og hvorfor ikke?

²² Børnene må kunne se at deres forældre samarbejder på dette punkt og at de begge er parate til at skuldre deres ansvar. Hvis et barn der beder om noget, altid hører faderen sige: ’Gå ud og spørg mor,’ eller moderen hver eneste gang overlader afgørelsen til faderen, tvinges den part der bliver nødt til at sige nej til anmodningen, ud i en skurkerolle. Det kan selvfølgelig forekomme at faderen vil sige: ’Ja, du må gerne gå ud at lege, men spørg først mor hvornår du skal være inde til aftensmad.’ Eller der kan være tilfælde hvor moderen synes at hendes mand bør give sin mening til kende, også selv om hun ikke personligt ser nogen grund til at afslå barnets anmodning. Men de må begge to passe på at de ikke opmuntrer barnet til at spille den ene part ud mod den anden for at få sin vilje igennem.

25. Hvilke problemer kan opstå hvis forældrene ikke er enige om hvordan børnene skal opdrages?

²⁵ „To er bedre stillet end én,“ skrev kong Salomon, „eftersom de får en god løn for deres møje.“ (Prædikeren 4:9) Når to følges ad og den ene falder, kan den anden hjælpe ham op. Sådan er det også i familielivet. Manden og hustruen kan støtte og opmuntre hinanden i deres respektive roller. På utallige områder overlapper deres roller hinanden, og det er godt for familiens enhed. Ansvaret for børnene skulle knytte forældrene tættere sammen, ja forene dem i den fælles opgave børneopdragelsen er. Men somme tider kan forældre blive dybt uenige om hvordan et barn skal opdrages og tugtes. Moderen kan til tider overdænge barnet med så megen opmærksomhed at faderen føler sig skubbet til side, ja endda krænket. Dette kan indvirke på hans holdning til barnet. Han begynder måske at behandle det køligt eller uvenligt. Eller måske begynder han at vise det større hengivenhed, mens han samtidig ofrer sin kone mindre opmærksomhed. Når manden eller hustruen mister ligevægten må de betale en høj pris for det.