En europæisk familie, der er Jehovas vidner, havde studeret Bibelen med adskillige naboer som var tutsier. Ni af disse naboer havde søgt tilflugt i familiens hjem da sindsforvirrede personer gik fra hus til hus og dræbte folk. I løbet af nogle minutter var der omkring 40 personer i huset som smadrede og væltede møblerne. Det var sørgeligt at de dræbte tutsi-naboerne. De andre formåede imidlertid, trods deres forsøg på at redde deres venner, at flygte med livet i behold.

Blodbadet fortsatte i ugevis. Man skønnede at omkring 500.000 rwandere var blevet dræbt. I tusindvis af især tutsier flygtede for livet. Jehovas Vidners afdelingskontor i Zaire underrettede brødrene i Frankrig om behovet for nødforsyninger. „Vi bad om en container med brugt tøj,“ forklarer afdelingskontoret i Zaire. „Brødrene i Frankrig har sendt os fem containere med hovedsagelig nyt tøj og nye sko.“ Disse cirka 65 tons tøj blev afsendt den 11. juni. Afdelingskontoret i Kenya sendte også tøj og medicin til flygtningene, samt Vagttårnet på det lokale sprog.

De prøvede at hjælpe hinanden

To af de seks medarbejdere på Jehovas Vidners oversætterkontor i Kigali var tutsier. De hed Ananie Mbanda og Mukagisagara Denise. I nogle få uger formåede hutu-brødrene at beskytte dem. Men i slutningen af maj 1994 blev disse to tutsier dræbt.

Jehovas vidner satte livet på spil, og mistede det i nogle tilfælde, for at beskytte deres medkristne med en anden etnisk baggrund. (Johannes 13:34, 35; 15:13) Mukabalisa Chantal, der er tutsi, er et eksempel på dette. Da Rwandas Patriotiske Front ledte efter hutuer på det stadion hvor hun opholdt sig, greb hun ind for at hjælpe sine hutu-venner. Selv om oprørerne blev irriterede over at hun blandede sig, udbrød én: „I Jehovas vidner har virkelig et stærkt brodersamfund. Jeres religion er den bedste der findes!“

Alt i alt er omkring 400 Jehovas vidner blevet dræbt i denne etniske vold. Ingen af disse er dog blevet dræbt af en medkristen.