Enhed — et kendetegn på sand tilbedelse

„Jeg fører dem sammen som en hjord i folden.“ — MIKA 2:12.

1. Hvordan vidner skaberværket om Guds visdom?

EN SALMIST udbrød: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“ (Sl. 104:24) Guds visdom ses tydeligt i den indbyrdes afhængighed der er mellem de millioner af arter af planter, insekter, dyr og bakterier som findes i jordens forbløffende komplekse økosystem. Og i vores legeme, lige fra de store organer til de bittesmå molekylære maskiner i cellerne, arbejder tusindvis af forskellige funktioner sammen for at holde kroppen sund og rask.

2. Hvorfor må enheden blandt de kristne have forekommet mirakuløs, som vist på billedet på side 13?

² Jehova skabte menneskene sådan at de ville være indbyrdes afhængige af hinanden. Blandt menneskene er der stor variation hvad angår udseende, personlighed og færdigheder. Jehova gav desuden de første mennesker egenskaber som han selv besidder, så de kunne samarbejde og stole på hinanden. (1 Mos. 1:27; 2:18) Alligevel har menneskeheden i almindelighed fjernet sig fra Gud og har aldrig været i stand til at samarbejde i enhed. (1 Joh. 5:19) Når man tænker på at den kristne menighed i det første århundrede bestod af mange forskellige mennesker såsom efesiske trælle, fremtrædende græske kvinder, veluddannede jødiske mænd og tidligere afgudsdyrkere, må enheden iblandt dem have forekommet mirakuløs. — Apg. 13:1; 17:4; 1 Thess. 1:9; 1 Tim. 6:1.

3. Hvordan beskriver Bibelen enheden blandt de kristne, og hvad vil denne artikel komme ind på?

³ Den sande tilbedelse sætter mennesker i stand til at samarbejde lige så harmonisk som lemmerne på et legeme. (Læs Første Korintherbrev 12:12, 13). I denne artikel vil vi behandle spørgsmål som: Hvordan forener den sande tilbedelse mennesker? Hvorfor er Jehova den eneste der kan forene millioner af mennesker fra alle nationer? Hvilke hindringer for enhed hjælper Jehova os til at overvinde? Og hvordan adskiller sand kristendom sig fra den falske hvad angår enhed?

Hvordan den sande tilbedelse forener

4. Hvordan forener den sande tilbedelse mennesker?

⁴ De der praktiserer den sande tilbedelse, anerkender at Jehova er universets retmæssige Suveræn fordi han har skabt alle ting. (Åb. 4:11) Så til trods for at de sande kristne kommer fra mange forskellige samfund og lever under forskellige omstændigheder, adlyder de alle de samme love fra Gud og lever efter de samme bibelske principper. Alle sande tilbedere tiltaler med rette Jehova som „Fader“. (Es. 64:8; Matt. 6:9) Følgelig er de alle åndelige brødre og kan glæde sig over den dejlige enhed som salmisten beskriver med disse ord: „Se! Hvor er det godt og hvor er det lifligt når brødre bor sammen i enhed!“ — Sl. 133:1.

5. Hvilken egenskab bidrager til enheden blandt Guds sande tilbedere?

⁵ Selvom de sande kristne er ufuldkomne, tilbeder de sammen i enhed fordi de har lært at elske hinanden. Jehova lærer dem på enestående måde at elske hinanden. (Læs Første Johannesbrev 4:7, 8). Hans ord siger: „[I skal] iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre. Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ (Kol. 3:12-14) Dette enhedens fuldkomne bånd, kærligheden, er det der først og fremmest kendetegner de sande kristne. Har du ikke også personligt erfaret at denne enhed er et fremtrædende kendetegn på den sande tilbedelse? — Joh. 13:35.

6. Hvordan hjælper håbet om Riget os til at være forenede?

⁶ De sande tilbedere er også forenede fordi de ser hen til Guds rige som menneskehedens eneste håb. De ved at Guds rige snart vil erstatte de jordiske regeringer og velsigne alle der adlyder Gud, med sand og varig fred. (Es. 11:4-9; Dan. 2:44) Og de lever op til det Jesus sagde om sine disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Joh. 17:16) Sande kristne forholder sig neutrale i verdens konflikter, og det gør at der kan råde enhed iblandt dem selvom de er omgivet af folk der bekriger hinanden.

Den eneste kilde til åndelig vejledning

7, 8. Hvordan bidrager vejledningen fra Bibelen til vores enhed?

⁷ De kristne i det første århundrede var forenede fordi de alle fik vejledning fra den samme kilde. De anerkendte at Jesus underviste og ledede menigheden gennem et styrende råd, der bestod af apostlene og de ældste i Jerusalem. Disse selvopofrende mænd baserede deres afgørelser på Guds ord og fik rejsende tilsynsmænd til at videregive deres instruktioner til de forskellige menigheder i mange lande. Om sådanne tilsynsmænd siger Bibelen: „Som de nu rejste gennem byerne, overgav de dem der var der, de bestemmelser at overholde som var blevet vedtaget af apostlene og de ældste der var i Jerusalem.“ — Apg. 15:6, 19-22; 16:4.

⁸ Også i dag bidrager et Styrende Råd der består af salvede kristne, til enheden i den verdensomspændende menighed. Det Styrende Råd udgiver åndeligt opbyggende publikationer på mange sprog. Da denne åndelige føde bygger på Bibelen, er den undervisning der gives, ikke fra mennesker, men fra Jehova. — Es. 54:13.

9. Hvordan er den opgave vi har fået af Gud, med til at fremme enheden iblandt os?

⁹ Kristne tilsynsmænd fremmer også enheden ved at føre an i forkyndelsesarbejdet. De nære venskaber der er mellem dem der arbejder sammen om tjenesten for Gud, er langt stærkere end de venskaber i verden som ofte blot bygger på selskabeligt samvær. Den kristne menighed blev ikke oprettet for at fungere som en selskabelig forening, men for at ære Jehova og få en opgave udført — at forkynde den gode nyhed, gøre disciple og opbygge menigheden. (Rom. 1:11, 12; 1 Thess. 5:11; Hebr. 10:24, 25) Apostelen Paulus kunne derfor sige om de kristne: „I står fast i én ånd, idet I med én sjæl kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed.“ — Fil. 1:27.

10. Hvorfor er Guds folk forenet?

¹⁰ Som Jehovas folk er vi altså forenede fordi vi anerkender Jehovas suverænitet, elsker vores brødre, sætter vores håb til Guds rige og respekterer dem Gud bruger til at føre an iblandt os. Jehova hjælper os til at overvinde dårlige egenskaber som grundet vores ufuldkommenhed kunne true vores enhed. — Rom. 12:2.

Hvordan stolthed og misundelse kan overvindes

11. Hvorfor virker stolthed splittende, og hvordan hjælper Jehova os til at overvinde denne negative egenskab?

¹¹ Stolthed virker splittende. En der er stolt, betragter sig selv som hævet over andre og elsker at prale. Men det er ofte en stopklods for enheden; en sådan pralen kan føre til at andre bliver misundelige. Disciplen Jakob siger ligeud: „Al sådan stolthed er ond.“ (Jak. 4:16) Det er ukærligt at behandle andre som om de er mindre værd. Bemærkelsesværdigt nok er Jehova et eksempel i ydmyghed, for han beskæftiger sig med os ufuldkomne mennesker. David skrev: „Din [Guds] ydmyghed gør mig stor.“ (2 Sam. 22:36) Guds ord hjælper os til at overvinde stolthed ved at lære os at ræsonnere rigtigt. Under inspiration skrev Paulus: „Hvem gør dig til noget særligt? Ja, hvad har du som du ikke har fået? Og hvis du virkelig har fået det, hvorfor roser du dig da som om du ikke havde fået det?“ — 1 Kor. 4:7.

12, 13. (a) Hvorfor har vi let ved at blive misundelige? (b) Hvad medfører det at betragte andre som Jehova gør?

¹² Noget andet der hindrer enhed, er misundelse. På grund af vores nedarvede ufuldkommenhed har vi alle en „tendens til misundelse“, og selv nogle der har været i sandheden i mange år, kan af og til være misundelige på andres omstændigheder, ejendele, privilegier eller evner. (Jak. 4:5) For eksempel kunne en gift broder med børn være misundelig på en ugift heltidstjener på grund af nogle forrettigheder han havde. Omvendt kunne heltidstjeneren være lidt misundelig på den gifte broder fordi han havde en familie. Hvordan kan vi hindre at en sådan misundelse forstyrrer vores enhed?

¹³ En hjælp til at undgå misundelse er at tænke på at Bibelen sammenligner de salvede i den kristne menighed med lemmer på et legeme. (Læs Første Korintherbrev 12:14-18). Selvom dit øje, for eksempel, er synligt, mens dit hjerte ikke er det, er begge disse organer da ikke dyrebare for dig? På lignende måde er nogle i menigheden for en tid måske mere fremtrædende end andre, men Jehova betragter alle sine tjenere som dyrebare. Så lad os få samme syn på vores brødre som Jehova har. Frem for at være misundelige på andre bør vi vise dem omsorg og personlig interesse. Derved gør vi forskellen mellem de sande kristne og medlemmerne af kristenhedens kirker tydeligere.

Kristenheden — kendetegnet af splittelse

14, 15. Hvordan blev den frafaldne kristenhed splittet?

¹⁴ Den enhed der råder blandt de sande kristne, står i skarp kontrast til den uenighed der er i kristenhedens trossamfund. I det fjerde århundrede var den frafaldne kristendom blevet så udbredt at selv en hedensk romersk kejser antog den og overtog ledelsen af den, hvilket bidrog yderligere til kristenhedens vækst. Ved forskellige skismaer der opstod i tidens løb, brød mange riger med Rom og dannede deres egne statskirker.

¹⁵ Mange af disse riger bekrigede hinanden i århundreder. I det 17. og 18. århundrede begyndte man i England, Frankrig og USA at lægge vægt på loyalitet mod staten, og det medførte at nationalisme i realiteten blev som en religion. I det 19. og 20. århundrede begyndte nationalisme at blive en dominerende ideologi i det meste af verden. Med tiden blev kristenhedens kirker opdelt i utallige sekter, hvoraf de fleste tolererer nationalisme. Kirkegængere er endog gået i krig mod deres egne trosfæller fra andre nationer. I dag er kristenheden splittet af både sekteriske opfattelser og nationalisme.

16. Hvilke emner giver anledning til splittelse inden for kristenhedens kirker?

¹⁶ I det 20. århundrede iværksatte nogle af kristenhedens hundreder af sekter den økumeniske bevægelse i et forsøg på at fremme enheden. Efter mange årtiers bestræbelser er det dog kun få trossamfund som er smeltet sammen til et, og der hersker stadig stor uenighed blandt kirkegængere om emner som evolutionslæren, abort, homoseksualitet og ordination af kvindelige præster. I nogle dele af kristenheden forsøger kirkeledere at føre folk fra forskellige trosretninger sammen ved at nedtone betydningen af læresætninger der tidligere gav anledning til splittelse. Men det efterlader ofte folk med en følelse af tomhed og er bestemt ikke med til at forene kristenhedens mange splittede trossamfund.

Hæver sig over nationalisme

17. Hvordan er det blevet forudsagt at den sande tilbedelse ville forene folk „i de sidste dage“?

¹⁷ Til trods for at menneskeheden nu er mere splittet end nogen sinde, adskiller Guds sande tilbedere sig stadig ved deres enhed. Guds profet Mika forudsagde: „Jeg fører dem sammen som en hjord i folden.“ (Mika 2:12) Mika forudsagde at den sande tilbedelse ville blive hævet over al anden tilbedelse, det være sig af falske guder eller af staten som en gud. Han skrev: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene, og folkeslag skal strømme til det. For alle folkeslagene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vil vandre i Jehova vor Guds navn.“ — Mika 4:1, 5.

18. Hvilke forandringer har den sande tilbedelse hjulpet os til at foretage?

¹⁸ Mika beskrev også hvordan sand tilbedelse ville forene mennesker som tidligere var fjender. „[Folk fra] mange nationer skal drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg og til Jakobs Guds hus; og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’ . . . Og de skal smede deres sværd til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ (Mika 4:2, 3) De der holder op med at dyrke staten eller menneskeskabte guder for i stedet at tilbede Jehova, kan glæde sig over at blive en del af en verdensomspændende enhed. Gud lærer dem at vandre på kærlighedens vej.

19. Hvad er enheden blandt de millioner af sande tilbedere af Gud et tydeligt bevis på?

¹⁹ Den globale enhed de sande kristne i dag oplever, er enestående og et tydeligt bevis på at Jehova fortsat leder sit folk ved hjælp af sin ånd. Mennesker fra alle nationer bliver nu forenet i et omfang som aldrig før. Det sker som en bemærkelsesværdig opfyldelse af ordene i Åbenbaringen 7:9, 14 og viser at Guds engle snart vil slippe de „vinde“ løs som vil tilintetgøre den nuværende onde verden. (Læs Åbenbaringen 7:1-4, 9, 10, 14). Er det ikke en stor forret at være forenet i et verdensomspændende brodersamfund? Hvordan kan vi hver især bidrage til denne enhed? Det vil blive behandlet i den næste artikel.

Kristen enhed herliggør Gud

’Bestræb jer ivrigt for at bevare åndens enhed.’ — EF. 4:3.

1. Hvordan var de kristne i Efesus med til at herliggøre Gud?

ENHEDEN i den kristne menighed i fortidens Efesus herliggjorde den sande Gud, Jehova. Nogle af de kristne brødre i dette velstående handelscenter var tilsyneladende rige slaveejere, mens andre var trælle og sandsynligvis meget fattige. (Ef. 6:5, 9) Nogle var jøder der havde lært sandheden at kende i løbet af de tre måneder apostelen Paulus havde talt i deres synagoge. Andre havde tidligere dyrket Artemis og øvet magi. (Apg. 19:8, 19, 26) Den sande kristendom havde tydeligvis forenet mennesker med vidt forskellig baggrund. Paulus forstod at menighedens enhed herliggjorde Jehova. Apostelen skrev: „Ham tilkommer herligheden ved menigheden.“ — Ef. 3:21.

2. Hvad truede enheden blandt de kristne i Efesus?

² Men enheden i menigheden i Efesus var i fare. Paulus advarede menighedens ældste: „Fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apg. 20:30) I menigheden var der desuden brødre der stadig var påvirket af den splittende ånd som „er virksom i ulydighedens sønner“. — Ef. 2:2; 4:22.

Et brev der fremhæver enhed

3, 4. Hvordan fremhæves enheden i Paulus’ brev til efeserne?

³ Paulus indså at hvis kristne fortsat skal kunne samarbejde i harmoni, må de hver især ivrigt bestræbe sig for at fremme enheden. Gud inspirerede ham til at skrive et brev til efeserne hvori enhed var et vigtigt tema. Paulus skrev for eksempel at Gud havde sat sig for „at sammenfatte alt igen, i Messias“. (Ef. 1:10) Han sammenlignede også de kristne med de forskellige sten der udgør en bygning. „Hele bygningen [bliver] harmonisk føjet sammen og vokser til et helligt tempel for Jehova.“ (Ef. 2:20, 21) Endvidere fremhævede Paulus enheden mellem jødiske og ikkejødiske kristne og mindede også brødrene om deres fælles oprindelse. Han omtalte Jehova som „Faderen, hvem enhver slægt i himmelen og på jorden skylder sit navn“. — Ef. 3:5, 6, 14, 15.

⁴ Vores gennemgang af kapitel fire i Efeserbrevet vil kaste lys over hvorfor enhed kræver en indsats, hvordan Jehova hjælper os til at være forenede, og hvilke egenskaber vi må opdyrke for at bevare vores enhed. Du vil få endnu større udbytte af denne artikel hvis du læser hele kapitlet i Bibelen.

Hvorfor enhed kræver en ihærdig indsats

5. Hvorfor kan Guds engle tjene i enhed, og hvorfor er det sværere for os?

⁵ Paulus bad indtrængende sine brødre i Efesus om at ’bestræbe sig for at bevare åndens enhed’. (Ef. 4:3) For at forstå hvorfor det kræver en indsats at bevare enheden, kan vi tænke på det eksempel vi har i Guds engle. Eftersom der ikke findes to levende organismer på jorden der er nøjagtig ens, er det rimeligt at slutte at hver eneste af Jehovas millioner af engle er unikke og har deres helt egen personlighed. (Dan. 7:10) Alligevel formår de at tjene Jehova i enhed fordi de alle lytter til ham og udfører hans vilje. (Læs Salme 103:20, 21). Ligesom disse trofaste engle besidder vi gode egenskaber, men til forskel fra dem har vi desværre også forskellige mangler. Det kan gøre det sværere for os at bevare enheden.

6. Hvilke egenskaber vil kunne hjælpe os til at samarbejde med brødre der har nogle andre mangler end dem vi selv har?

⁶ Når ufuldkomne mennesker skal samarbejde, kan der let opstå problemer. Tag for eksempel to tjenere for Jehova der er meget forskellige — den ene har et mildt sind, men kommer ofte for sent, mens den anden er punktlig, men farer op ved den mindste anledning. De føler måske hver især at den andens adfærd har nogle mangler, men overser samtidig deres egne fejl. Hvordan kan disse brødre tjene Jehova sammen i enhed? Paulus nævner nogle gode egenskaber som kunne være en hjælp for dem. Vi kan også overveje hvordan vi kan fremme enheden ved at tilegne os disse egenskaber. Paulus skrev: „[Jeg beder] jer indtrængende om at vandre . . . værdigt . . . med al ydmyghed og mildhed, med langmodighed, idet I affinder jer med hinanden i kærlighed og ivrigt bestræber jer for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd.“ — Ef. 4:1-3.

7. Hvorfor er det meget vigtigt at vi lærer at tjene Gud i forening med andre ufuldkomne kristne?

⁷ Det er meget vigtigt at vi lærer at tjene Gud i forening med andre ufuldkomne kristne, for der findes kun „ét legeme“ af sande tilbedere. „Der er ét legeme og én ånd, ligesom I blev kaldet med det ene håb der hører jeres kaldelse til; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles Fader.“ (Ef. 4:4-6) Jehovas ånd og velsignelse hviler over det ene samfund af kristne som han bruger. Hvis det skulle ske at nogen i menigheden gør os vrede eller kede af det, hvor skulle vi da gå hen? Der er ingen andre steder hvor vi kan høre „det evige livs ord“. — Joh. 6:68.

„Gaver i form af mennesker“ fremmer enheden

8. Hvad gør Jesus brug af for at styrke os til at modstå alt hvad der kan volde splittelse?

⁸ Paulus brugte en almindelig praksis blandt soldater i fortiden til at illustrere hvordan Jesus for at forene menigheden har sørget for „gaver i form af mennesker“. Sejrende soldater tog undertiden fremmede tilfangetagne med hjem og brugte dem som trælle der kunne gå deres hustru til hånde. (Sl. 68:1, 12, 18) På lignende måde medførte Jesu sejr over verden at han fik mange villige trælle. (Læs Efeserbrevet 4:7, 8). Hvordan brugte han disse ’fanger’? „Han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme, indtil vi alle når frem til enheden i troen.“ — Ef. 4:11-13.

9. (a) Hvordan hjælper „gaver i form af mennesker“ os til at bevare vores enhed? (b) Hvorfor må hver enkelt af os bidrage til menighedens enhed?

⁹ Som kærlige hyrder hjælper disse „gaver i form af mennesker“ os til at bevare vores enhed. Hvis en menighedsældste for eksempel lægger mærke til at to brødre „udfordrer hinanden“, kan han i høj grad bidrage til menighedens enhed ved at give dem personlig vejledning for „at hjælpe [dem] på fode igen, i mildhedens ånd“. (Gal. 5:26–6:1) Som lærere hjælper disse „gaver i form af mennesker“ os til at få en stærk tro der bygger på Bibelens lære. De fremmer enheden og hjælper os til at vokse i kristen modenhed. Paulus skrev at det er „for at vi ikke længere skal være spædbørn, der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved deres list i at udtænke vildfarelse“. (Ef. 4:13, 14) Hver enkelt kristen må bidrage til enheden inden for brodersamfundet, ligesom hver af vores legemsdele opbygger hele legemet ved at yde det der er behov for. — Læs Efeserbrevet 4:15, 16.

Opdyrk en ny sindsindstilling

10. Hvordan kan en umoralsk adfærd true vores enhed?

¹⁰ Lagde du mærke til at det fjerde kapitel i Paulus’ brev til efeserne viser at kærlighed er nøglen til at opnå enhed som modne kristne? Det fremgår også af kapitlet hvad denne kærlighed indbefatter. At følge kærlighedens vej udelukker at man øver utugt og skamløshed. Paulus tilskyndede sine brødre til ikke at „vandre sådan som folk fra nationerne vandrer“. Sådanne mennesker havde „mistet al moralsk sans“ og „givet sig selv hen til skamløshed“. (Ef. 4:17-19) Den umoralske verden vi lever i, truer vores enhed; folk laver grin med det at begå utugt, synger om det, lader sig underholde af det og praktiserer det åbenlyst eller i det skjulte. Selv det at flirte, hvor man opfører sig indladende over for nogen man ikke har til hensigt at gifte sig med, kan lede en bort fra Jehova og menigheden. Hvorfor? Fordi det meget let kan føre til utugt. Og flirt der resulterer i at en gift person begår ægteskabsbrud, kan få den tragiske følge at børn rives fra deres far eller mor, og at uskyldige ægtefæller bliver forladt. Ja, flirt virker bestemt splittende! Det var med god grund at Paulus skrev: „Sådan har I ikke lært at Messias er.“ — Ef. 4:20, 21.

11. Hvilken forandring tilskynder Bibelen de kristne til at foretage?

¹¹ Paulus understregede at vi skal undgå at have en indstilling der virker nedbrydende, og i stedet opdyrke en sindsindstilling som kan hjælpe os til at komme godt ud af det med andre. Han sagde: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med [den gamle personligheds] bedrageriske ønsker, og gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ (Ef. 4:22-24) Hvordan kan vi ’gøres nye i vort sinds drivkraft’? Hvis vi med værdsættelse grunder over Guds ord og det vi lærer af modne kristnes gode eksempel, kan vi ved en bevidst indsats få den nye personlighed der er „skabt i overensstemmelse med Guds vilje“.

En tale der fremmer enheden

12. Hvordan er det at tale sandt med til at fremme enheden, og hvorfor kan det være svært for nogle at være sandfærdige?

¹² Det er vigtigt for enheden i en familie og i en menighed at alle taler sandt. Ærlig, åbenhjertig og venlig tale virker forenende. (Joh. 15:15) Men hvad hvis nogen lyver over for en i deres familie eller menighed? Hvis det bliver opdaget, vil tilliden mellem parterne blive alvorligt svækket. Det er forståeligt at Paulus skrev: „Tal sandhed hver med sin næste, for vi er lemmer der tilhører hinanden.“ (Ef. 4:25) En der har for vane at lyve, og som måske har gjort det fra barnsben, kan have meget svært ved at begynde at tale sandt. Men Jehova vil sætte pris på hans bestræbelser for at forandre sig og vil hjælpe ham.

13. Hvad kan hjælpe en til at holde op med at tale på en nedsættende og sårende måde?

¹³ Jehova lærer os at fremme respekten og enheden både i menigheden og i familien ved at sætte klare grænser for den måde vi tillader os at tale til andre på. „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund . . . Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed.“ (Ef. 4:29, 31) Noget der kan hjælpe en til ikke at tale på en nedsættende og sårende måde, er at opdyrke en mere respektfuld indstilling til andre. For eksempel må en mand der taler grimt til sin kone, bestræbe sig for at ændre sin indstilling til hende, især efterhånden som han lærer hvordan Jehova viser kvinder ære. Det er værd at bemærke at Gud salver nogle kvinder med hellig ånd og giver dem udsigt til at herske som konger sammen med Kristus. (Gal. 3:28; 1 Pet. 3:7) Og en kvinde som ofte råber ad sin mand, bør også ændre indstilling efterhånden som hun lærer hvordan Jesus lagde bånd på sig selv når nogen forsøgte at provokere ham. — 1 Pet. 2:21-23.

14. Hvilken fare er forbundet med at give udtryk for sin vrede?

¹⁴ Nært forbundet med sårende tale er en manglende evne til at beherske sin vrede. Det er også noget der kan skille mennesker som tilhører hinanden. Vrede er ligesom en brand. Den kan hurtigt komme ud af kontrol og anrette store ødelæggelser. (Ordsp. 29:22) En der med rette giver udtryk for sin utilfredshed, må bestræbe sig for at beherske sin vrede for ikke at skade sit forhold til andre. Kristne bør arbejde på at være tilgivende; de skal ikke bære nag og rippe op i en sag. (Sl. 37:8; 103:8, 9; Ordsp. 17:9) Paulus gav efeserne dette råd: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen.“ (Ef. 4:26, 27) Hvis man ikke behersker sin vrede, giver man Djævelen mulighed for at skabe splid og konflikter i menigheden.

15. Hvilken følge kan det få hvis vi tager noget der ikke tilhører os?

¹⁵ Noget andet der er vigtigt for enheden i menigheden, er at vise respekt for andres ejendom. Vi læser: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere.“ (Ef. 4:28) Jehovas tjenere har tillid til hinanden, og hvis en kristen misbruger denne tillid ved at tage noget som ikke tilhører ham, vil han skade denne skønne enhed.

Kærlighed til Gud forener os

16. Hvordan kan vi styrke enheden ved hjælp af vores tale?

¹⁶ Den kristne menigheds enhed er et resultat af at alle på grund af deres kærlighed til Gud føler sig tilskyndet til at behandle andre kærligt. Vores værdsættelse af Jehovas venlighed og godhed motiverer os til at bestræbe os for at følge denne vejledning: „[Hav] en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den. . . . Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Ef. 4:29, 32) Jehova tilgiver kærligt os ufuldkomne mennesker. Skal vi så ikke tilgive andre når vi får øje på deres ufuldkommenheder?

17. Hvorfor bør vi ivrigt bestræbe os for at fremme enheden?

¹⁷ Den enhed der råder blandt Guds folk, herliggør Jehova. Hans ånd tilskynder os på forskellige måder til at fremme denne enhed. Vi ønsker bestemt ikke at gå imod åndens ledelse. Paulus skrev: „Bedrøv ikke Guds hellige ånd.“ (Ef. 4:30) Enhed er en dyrebar skat som er værd at beskytte. Den er til stor glæde for alle der har del i den, og den herliggør Jehova. „Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed.“ — Ef. 5:1, 2.