Skulle de deltage i forkyndelsen af Riget sammen med ’resten’ før de blev ført ind i tusindårsriget for at blive en del af ’den nye jord’? (2 Peter 3:13) Disse spørgsmål ville blive besvaret af den udvikling der skulle finde sted efter krigen.

11. (a) Hvad måtte der ske med de andre får der skulle forenes i én hjord med ’resten’? (b) Hvorfor skabte det intet skel mellem ’resten’ og de andre får at de havde hver sit fremtidshåb?

¹¹ Guds folks opmærksomhed blev meget passende henledt på følgende ord af den rigtige hyrde, Jesus Kristus: „Jeg har andre får, som ikke hører til denne fold; dem bør jeg også føre, og de vil høre min stemme, og de vil blive én hjord, én hyrde.“ (Johannes 10:16) Den salvede rest måtte organiseres til det arbejde der skulle udføres efter krigen, fra 1919 og fremefter. Men hvad med ’de andre får’ som senere skulle forenes med ’resten’ i én hjord? De måtte naturligvis også organiseres. At de havde et andet håb og så frem til at skulle leve i et jordisk paradis, skabte intet skel mellem dem og den salvede rest. Begge skarer fulgte den samme hyrde, og de ville ikke blive adskilt før den salvede rest skulle herliggøres i Riget.

12. (a) Hvad er af langt større betydning end menneskehedens frelse? (b) Hvornår blev det vigtigt at forkynde om Riget, og hvorfor?

¹² Det er blandt andet Jehovas storslåede hensigt at udfri mennesker fra synd og død, bringe Satans verdensherredømme til ophør og genoprette Paradiset på hele jorden til gavn for den lydige menneskehed. Der er imidlertid noget der er af langt større betydning for hele universet. Hvilket? At Jehova Guds universelle suverænitet bliver hævdet og at hans store navn bliver helliget. At tiden var inde til at forkynde Jehovas rige ved den regerende konge, Jesus Kristus, blev understreget i 1922 ved det andet stævne de internationale bibelstudenter holdt i Cedar Point i Ohio. Eftersom hedningernes tider var udløbet i 1914, var det nu tid at opfylde Jesu profetiske ord: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Det rige der skulle hævde Jehovas universelle suverænitet og ophøje hans hellige navn, var blevet oprettet i himmelen i 1914, og Jesus Kristus herskede nu midt blandt sine fjender. Dette var en storslået, god nyhed som skulle forkyndes med alle til rådighed stående midler for at gøre budskabet om Kongen og hans rige kendt.

16. (a) Hvem var den store blandede flok et forbillede på? (b) Hvad må de gøre for at overleve afslutningen på denne tingenes ordning?

¹⁶ Denne store blandede flok fra Faraos Ægypten var et forbillede på en stor skare her i det 20. århundrede. De er ikke åndelige israelitter men tilhører den rigtige hyrdes, Jesu Kristi, andre får. Sammen med den salvede rest ser de frem til at blive fuldstændig udfriet fra det modbilledlige Ægypten, denne tingenes ordning, der har den større Farao, Satan Djævelen, som gud. (Johannes 10:16; 2 Korinther 4:4; Åbenbaringen 7:9) Men hvad må de gøre for at overleve den voldsomme ødelæggelse af Satans gamle verden og komme ind i den lovede nye verden under den større Josua, Jesus Kristus? (2 Peter 3:13) De må slutte op om kernen i Jehovas synlige organisation, den salvede rest, og underordne sig den i organisationsmæssige spørgsmål.

17. Hvordan handler medlemmerne af den store skare i vor tids desorganiserede verden, og hvad ser de frem til?

¹⁷ Især siden midten af 1930’erne er den store skare af andre får blevet ført ind i den organiserede ’ene hjord’ under den herliggjorte hyrde, den regerende konge Jesus Kristus. I en verden der bliver mere og mere desorganiseret, til trods for organisationen De Forenede Nationer, støtter medlemmerne af denne store skare helhjertet den salvede rest og aflægger derved vidnesbyrd om Jehovas hellige ånds forenende magt.