-
17. del: Fra år 1530 og frem — Var protestantismen virkelig en reform?Vågn op! – 1989 | 8. september
-
-
Hvad skyldes den organiserede forvirring?
Nu, hvor vi skriver 1989, er protestantismen blevet opsplittet i så mange sekter og trosretninger at det er umuligt at fastslå det nøjagtige antal. Før man blev færdig med at tælle ville nogle være forsvundet og nye kommet til.
Opslagsværket World Christian Encyclopedia har imidlertid gjort det „umulige“ og opdeler kristenheden (i 1980) i „20.780 forskellige kristne trosretninger“, hvoraf størstedelen er protestantiske.a Dette omfatter 7889 klassiske protestantiske kirker, 10.065 overvejende protestantiske ikkehvide trossamfund blandt indfødte befolkningsgrupper, 225 anglikanske trosretninger samt 1345 protestantiske marginalgrupper.
Som en forklaring på hvordan denne forvirrende splittelse, der både er blevet kaldt „et sundhedstegn og et sygdomstegn“, er opstået, nævner bogen Protestant Christianity at det „kan skyldes den menneskelige kreativitet og de menneskelige begrænsninger, men nok snarere skyldes hovmodige mænd der har haft for høje tanker om deres eget syn på tilværelsen“.
Hvor er det sandt! Uden at tage tilstrækkeligt hensyn til sandheden fra Gud, tilbyder stolte mennesker straks nye alternativer til at opnå frelse, frigørelse eller tilfredshed. Religiøs pluralisme finder ingen støtte i Bibelen.
Ved at fremme den religiøse pluralisme antyder protestantismen tilsyneladende at Gud ikke har opstillet nogen retningslinjer for hvordan han vil tilbedes. Men er en sådan organiseret forvirring i overensstemmelse med sandhedens Gud, om hvem Bibelen siger: „Gud er ikke uordenens men fredens Gud“? Adskiller den udbredte protestantiske holdning at man blot kan komme i den kirke man synes bedst om, sig fra den uafhængige tankegang der fik Adam og Eva til at antage en forkert tro og senere gav dem problemer? — 1 Korinther 14:33; se Første Mosebog 2:9; 3:17-19.
-
-
17. del: Fra år 1530 og frem — Var protestantismen virkelig en reform?Vågn op! – 1989 | 8. september
-
-
[Ramme på side 26]
Reformationens første afkom
DEN ANGLIKANSKE KOMMUNION: En sammenslutning af 25 selvstændige kirker og 6 andre grupper der har samme læresætninger, styreform og liturgi som Den Anglikanske Kirke og som anerkender ærkebiskoppen af Canterbury som deres overhoved. The Encyclopedia of Religion siger at anglikanismen „har bevaret troen på en apostolsk succession af biskopper og har beholdt mange skikke fra før reformationen“. The Book of Common Prayer, der indtager en central rolle i deres gudsdyrkelse, er „den eneste liturgi på folkesprog fra reformationen der stadig anvendes“. Anglikanere i De Forenede Stater, der i 1789 brød med Den Anglikanske Kirke og dannede Amerikas Protestantiske Episkopale Kirke, brød atter med traditionen i februar 1989 ved at indsætte den første kvindelige biskop i Den Anglikanske Kirkes historie.
BAPTISTKIRKERNE: 369 religiøse grupper (1970) der stammer fra 1600-tallets anabaptister, som lagde vægt på voksendåb ved fuldstændig nedsænkning. The Encyclopedia of Religion nævner at baptisterne har „fundet det vanskeligt at bevare den organisationsmæssige og teologiske enhed“, og tilføjer at „baptistfamilien i De Forenede Stater er stor, . . . men, som i så mange andre store familier, er der nogle som ikke taler med hinanden“.
LUTHERANSKE KIRKER: 240 religiøse grupper (1970), har det største samlede medlemstal af alle protestantiske grupper. De er „stadig til en vis grad opdelt efter etnisk baggrund (tysk, svensk, o.s.v.),“ hedder det i The World Almanac and Book of Facts 1988. Værket tilføjer dog at „den væsentligste forskel består mellem fundamentalister og liberale“. Lutheranernes opdeling i nationale lejre blev især tydelig under den anden verdenskrig. Som E. W. Gritsch fra Det Lutheranske Præsteseminarium i USA siger, „var der en lille minoritet af lutheranske præster og menigheder [i Tyskland] der modstod Hitler, men størsteparten af lutheranerne forholdt sig enten tavse eller samarbejdede aktivt med naziregimet“.
METODISTKIRKERNE: 188 grupper (1970), opstod fra en bevægelse inden for Den Anglikanske Kirke i 1738. Efter grundlæggeren John Wesleys død skilte den sig ud fra kirken; Wesley beskrev en metodist som „en der lever efter den metode der er nedlagt i Bibelen“.
DE REFORMERTE OG PRESBYTERIANSKE KIRKER: De reformerte kirker (354 grupper i 1970) er snarere calvinistiske end lutheranske, og betragter sig selv som „den reformerte katolske kirke“. „Presbyteriansk“ betegner et kirkestyre bestående af ældste (presbytere); alle presbyterianske kirker er reformerte, men ikke alle reformerte kirker har en presbyteriansk styreform.
-