Lov og orden

Det er velkendt at alt synes at gå i retning af uorden. Ting der overlades til sig selv, går i stykker eller nedbrydes. Videnskaben kalder denne tendens „termodynamikkens anden lov“. Vi kan se denne lov i funktion hver eneste dag. Hvis en ny bil eller cykel får lov at stå, forvandles den til en dynge skrot. Lad et hus stå tomt, og det forfalder. Hvordan forholder det sig med universet? Også her gælder loven. Derfor skulle man tro at universets orden ville vige for total uorden.

Dette synes imidlertid ikke at være tilfældet — noget som professor i matematik Roger Penrose opdagede da han studerede graden af uorden (eller entropi) i det synlige univers. På baggrund af sådanne opdagelser er det logisk at slutte at universet fra begyndelsen har været præget af orden og stadig er yderst velorganiseret. Astrofysikeren Alan Lightman giver udtryk for at forskere „finder det mystisk at universet blev til i en så ordenspræget tilstand“. Han tilføjer at „enhver brugbar kosmologisk teori i sidste ende bør forklare dette entropi-problem“ — hvorfor universet ikke er blevet kaotisk.

Menneskets eksistens er i virkeligheden i strid med denne anerkendte lov. Hvordan kan det da gå til at vi lever her på Jorden? Som tidligere nævnt, er det et grundlæggende spørgsmål som mange gerne vil have svar på.

Tillæg

„Universets byggesten“

Sådan omtaler et nyere naturvidenskabeligt opslagsværk grundstofferne. Der er en forbavsende forskel på Jordens grundstoffer. Nogle er sjældne; andre forekommer i overflod. Et grundstof som guld fascinerer det menneskelige øje. Andre grundstoffer er gasser som vi slet ikke kan se, som for eksempel kvælstof og ilt. Hvert grundstof har en særegen atomstruktur. Atomernes opbygning og indbyrdes forhold vidner om imponerende organisering, og de kan systematiseres i et skema.

For omkring 300 år siden kendte man kun 12 grundstoffer — antimon, arsen, bismuth, bly, carbon, guld, jern, kobber, kviksølv, svovl, sølv og tin. Efterhånden som flere blev opdaget, lagde forskerne mærke til at grundstoffernes opbygning vidnede om udpræget systematisering. Eftersom der var huller i systemet, fremsatte videnskabsmænd som Mendelejev, Ramsay, Moseley og Bohr teorier om ukendte grundstoffer hvis egenskaber de beskrev. Disse grundstoffer blev senere opdaget, præcis som forudset. Hvordan kunne videnskaben vide at der fandtes stoffer som endnu var ukendte?

Grundstofferne følger en naturlig, talmæssig orden baseret på deres atomers opbygning. Dette er almindeligt anerkendt. På grundlag heraf kan skolebøger opstille grundstoffernes periodiske system i rækker og søjler — brint, helium og så videre.

I McGraw-Hill Encyclopedia of Science & Technology står der: „Få systematiseringer i videnskabens historie kommer op på siden af det periodiske system som en klar åbenbaring af den orden der præger den fysiske verden. . . . Hvilke nye grundstoffer der end måtte blive opdaget i fremtiden, er det givet at de vil finde deres plads i det periodiske system, underlægge sig dets orden og udvise egenskaber som ligner dem der kendetegner de grundstoffer de er i familie med.“

Når grundstofferne placeres i det periodiske system, kommer et bemærkelsesværdigt slægtskab til syne mellem de grundstoffer der findes i samme søjle. I den sidste søjle finder vi for eksempel helium (nr. 2), neon (nr. 10), argon (nr. 18), krypton (nr. 36), xenon (nr. 54) og radon (nr. 86). Det er gasser der gløder klart når en elektrisk strøm passerer gennem dem, og de bruges i visse elektriske pærer. De har desuden det tilfælles at de ikke har let ved at reagere kemisk med andre grundstoffer, sådan som visse andre gasser.

Ja, universet vidner om en forbløffende harmoni og orden — selv når man går ned på det atomare plan. Hvad er årsagen til den orden, harmoni og variation der præger universets byggesten?