På ferie sammen med andre Jehovas vidner

Selv om det var vanskelige tider, var der også plads til ferie i den tilværelse Guds folk førte dengang. Når man planlagde den omhyggeligt, blev en sådan ferie ikke alene fysisk forfriskende, men også en tid hvor man blev åndeligt opbygget. Forestil jer hvordan det var at vi i en periode hvor der højest kom ti til møderne, fik mulighed for at være måske 30 Jehovas vidner sammen i en uge eller to.

Det var vigtigt at træffe fornuftige beslutninger med hensyn til hvem man inviterede med. De der planlagde ferierne, prøvede at undgå at prioritere de unge højere end de ældre og brødre højere end søstre. Man bestræbte sig for at der blandt deltagerne altid var flere åndeligt modne kristne brødre som kunne sørge for det nødvendige tilsyn.

Der blev lagt stor vægt på at få tilrettelagt et åndeligt afbalanceret program. Dagen forløb nogenlunde sådan her: Morgenbøn, dagens tekst og bibellæsning. Nogle eftermiddage var der møder på en times tid. Om aftenen var der ofte arrangeret et åndeligt opbyggende samvær med et forud fastlagt program. Resten af dagen var til fri disposition. Vennerne kunne studere, gå en lang tur, tage ud at svømme og så videre. Tjenesten blev som regel forbundet med en travetur, men her var der uskrevne regler som måtte følges. Forestil jer en gruppe på 20 som kom vandrende. I landsbyer, i skoven og i det åbne terræn fandt de frem til den lokale befolkning. Når de mødte nogen, forlod en broder eller en søster gruppen og prøvede at få en samtale i gang. Resten af gruppen fortsatte.

Disse fornøjelige gruppeferier var gavnlige på flere måder. De var trosstyrkende og medvirkede til udbredelsen af den gode nyhed. Disse gruppeferier har været en væsentlig bestanddel af Jehovas vidners nutidige historie i dette land. Men på intet tidspunkt kunne Jehovas tjenere tillade sig at slække på deres åndelige agtpågivenhed.

[Illustration på side 185]

Gruppeferier gav mulighed for åndelig opbyggelse