-
Bør vi lade os vaccinere?Vågn op! – 1993 | 8. august
-
-
I nyere tid er der blevet talt meget om den bestanddel af tripelvaccinen der beskytter mod kighoste. Denne vaccine har decimeret antallet af kighostetilfælde — i ét land fra 200.000 tilfælde årligt før en massevaccination til 2000 i årene efter. Men det bør bemærkes at der for hver 100.000 doser forekom ét tilfælde med alvorlige bivirkninger som krampeanfald og muligvis hjerneskader.
Sådanne reaktioner er yderst sjældne, men risikoen vækker naturligt nok bekymring hos mange forældre. De føler måske at de ikke har andet valg end at lade deres barn vaccinere hvis dette kræves for at barnet kan komme i skole. Kighoste forekommer ganske vist særdeles sjældent, men kan volde stor fortræd de steder hvor sygdommen bryder ud, og sagkyndige har derfor konkluderet at det er langt sikrere for gennemsnitsbarnet at blive vaccineret end at risikere at pådrage sig sygdommen. Disse eksperter tilråder vaccinering bortset fra i „de tilfælde hvor en tidligere dosis har medført krampeanfald, hjernebetændelse, fokale neurologiske bivirkninger eller kollaps. Spædbørn som er overdrevent søvnige, skriger meget (uafbrudt i tre eller flere timer) eller hvis temperatur er over 40,5 grader celsius, bør heller ikke vaccineres yderligere.“b
I mange lande er den bedste løsning at benytte en vaccine der ikke indeholder hele, dræbte celler. En sådan anvendes i Japan med lovende resultater. Denne nye og tilsyneladende mindre risikable vaccine er ved at finde vej til andre lande.
-
-
Bør vi lade os vaccinere?Vågn op! – 1993 | 8. august
-
-
Baggrundsorientering
I 1950’erne kom der en effektiv poliovaccine på markedet; den gjorde det praktisk taget af med polio i mange lande. Og i 1980 erklærede man koppesygdommen for totalt udryddet, takket være et virkningsfuldt vaccinationsprogram. Dette bekræfter det gamle mundheld: „Det er bedre at forebygge end at helbrede.“
-
-
Bør vi lade os vaccinere?Vågn op! – 1993 | 8. august
-
-
Vacciner kan således indeholde toksoider (inaktiveret toksin) eller mikroorganismer der enten er levende men svækkede, eller er dræbte eller inaktiverede.
-
-
Bør vi lade os vaccinere?Vågn op! – 1993 | 8. august
-
-
Man bruger også at give børn oral poliovaccine suppleret med den såkaldte Di-Te-Pol-vaccine mod difteritis, stivkrampe og polio.a
I et stort antal lande er sådanne vaccinationer påbudt ved lov. Det er dog forskelligt hvor mange opfølgende vaccinationer der forlanges. I de senere år har fornyede udbrud af mæslinger ført til at man nogle steder under bestemte omstændigheder får anbefalet revaccination mod denne sygdom. Man kan eventuelt drøfte spørgsmålet med sin praktiserende læge.
Derudover kan man blive vaccineret mod lungebetændelse med et præparat der hedder Pneumovax. Tilsyneladende giver det livsvarig immunitet til børn og voksne der af en eller anden grund er modtagelige for bestemte typer lungebetændelse.
En anden vaccine til børn går under navnet Hib-vaccine; den beskytter mod den almindelige børnesygdom Hæmophilus-influenza. Bakterien forårsager adskillige sygdomme hos småbørn og er særlig frygtet for den svære meningitis den kan medføre. Vaccinen har vist sig at være stort set risikofri, og den anbefales i stigende omfang til småbørn.
Det kan nævnes at der endnu ikke vaccineres rutinemæssigt mod skoldkopper. Og man kan ikke længere blive vaccineret mod kopper, eftersom denne dødbringende sygdom som nævnt er blevet udryddet ved en verdensomspændende vaccinationskampagne.
-
-
Bør vi lade os vaccinere?Vågn op! – 1993 | 8. august
-
-
Almindeligvis bliver blod af udvalgte bærere af hepatitis B blandet og behandlet sådan at alle virus bliver inaktiveret, hvorpå et bestemt hepatitis B-antigen udvindes. Dette udvundne, inaktiverede antigen kan injiceres som vaccine. Men mange afslår vaccinen af frygt for risikoen ved at modtage blodprodukter fra inficerede personer, for eksempel fra nogle der har mange seksualpartnere. Desuden afviser nogle kristne af samvittighedsgrunde vaccinen fordi den er udvundet af et andet menneskes blod.c
De der har indvendinger mod denne vaccine kan glæde sig over fremkomsten af en anderledes og lige så effektiv vaccine mod hepatitis B. Den nye vaccine fremstilles på gærceller ved hjælp af genteknologi, uden at der overhovedet benyttes menneskeblod. Hvis du arbejder i sundhedssektoren eller af en anden grund risikerer smitte med hepatitis B, ønsker du måske at rådspørge din læge angående dette.
Blod i vaccinefremstilling
Dermed er vi fremme ved et vigtigt spørgsmål for kristne, som må tage Bibelens forbud mod misbrug af blod alvorligt. (Apostelgerninger 15:28, 29) Er andre vacciner fremstillet af blod?
Generelt er ingen aktive immuniseringer, bortset fra hepatitis B-vaccine, fremstillet på blodbasis. Dette gælder for eksempel alle vacciner der gives til børn. Nogle ganske få vacciner er dog tilsat humant albumin som stabilisator. (Jævnfør Vagttårnet for 1. juni 1990, side 30, 31.) Det gælder for eksempel den såkaldte Virivac-vaccine (MFR).
Det forholder sig omvendt med passive immuniseringer. Hvis man for eksempel træder på et rustent søm eller bliver bidt af en hund, tilrådes det at man får en indsprøjtning mod stivkrampe. Og man kan gå ud fra at injektionsvæsken består af immunglobulin fremstillet af plasma fra mennesker. (Undtagelsen er revaccination, også kaldet en „booster“.) Dette gælder også anti-D-immunglobulin, som ofte anbefales til rhesusnegative mødre der af en eller anden grund udsættes for rhesus-sensibilisering, for eksempel ved nedkomst med et rhesuspositivt barn.
Hvilken holdning skal den samvittighedsfulde kristne da indtage til passive immuniseringer, hvor blodspørgsmålet kommer på tale? I tidens løb har artikler i dette blad og dets søsterblad, Vagttårnet, konsekvent fremholdt følgende standpunkt: Det er op til den enkelte kristnes bibeloplærte samvittighed om han eller hun vil sige ja til denne behandling på sine egne eller sin families vegne.d
-
-
Bør vi lade os vaccinere?Vågn op! – 1993 | 8. august
-
-
b Arveligt betingede krampeanfald kan tilsyneladende ikke sættes i forbindelse med vaccinationsreaktioner. Derimod kan det være fornuftigt at udsætte vaccinationen af et sygt barn til det er helt rask, skønt infektioner i luftvejene tilsyneladende ikke gør én disponeret for vaccinereaktion.
-