Side 2

Holdepunkter i tilværelsen har vi alle brug for — men verden i almindelighed har kastet den ene efter den anden af sine værdinormer i affaldsspanden. Har du beholdt dine moralske normer — eller har du kasseret dem? Der findes en ledetråd der har bevist sin værdi i århundreder. Den kan stadig gavne os alle.

Hvad er der sket med værdinormerne?

I 1948 sagde general Omar N. Bradley ved en mindehøjtidelighed for den første verdenskrigs afslutning: „Vi har for mange højlærde mennesker og for få gudfrygtige. Vi har løst atomets gåde men afvist Bjergprædikenen. . . . Vor verden består af nukleare giganter og etiske spædbørn. Vi ved mere om krig end om fred. Vi ved mere om hvordan man skal slå ihjel end om hvordan man skal leve. . . . Menneskeheden er i fare for at blive fanget i denne verden af moralske grønskollinger.“

DER var engang hvor man holdt sig til de traditionelle værdinormer der byggede på Bibelen. Men sådan er det ikke mere. Disse normer er gået af mode og er derfor blevet skubbet til side. Det er blevet moderne at vælge en ny livsstil. „Sandhed“ er blevet et relativt begreb. Der er ikke mere noget der er rigtigt eller noget der er forkert. Der er ingen grund til at sætte sig til doms over andre, for enhver skal bedømmes ud fra sine egne værdinormer, og alle kan selv afgøre hvad der er rigtigt. Utugt, ægteskabsbrud, skilsmisse og vanrøgt af børn er ikke nødvendigvis noget man kan laste nogen for. Og heller ingen er parat til at tage ansvaret for konsekvenserne af en sådan holdning — det stigende antal teenagegraviditeter, de mange millioner abortindgreb eller børnenes ødelagte tilværelse. Og da der ikke er nogen der gør noget forkert og ingen der bebrejdes, er der naturligvis heller ingen der får dårlig samvittighed. Verden har faktisk kastet sine værdinormer i affaldsspanden.

De to første mennesker besluttede at de selv ville bestemme hvad der var rigtigt og hvad der var forkert. (1 Mosebog 2:17; 3:5) Men i dag har millioner af mennesker fået den idé at der hverken er noget der er rigtigt eller noget der er forkert. Motiveret af ønsket om at kunne gøre som det passer dem, kaster de alle de traditionelle værdinormer af sig og råber: „Endelig fri! Alt er tilladt!“ Lidenskaberne får frit løb — og så begynder ulykkerne!

I et amerikansk tidsskrift hed det i en overskrift: „Er vi blevet en nation af løgnere?“ Artiklen konkluderede: „Regeringsembedsmænd skjuler kendsgerninger. Videnskabsmænd forfalsker forskningsresultater. Arbejdere ændrer deres anbefalingspapirer for at skaffe sig stillinger. Hvad i alverden er det der foregår? Flere og flere sociale kritikere frygter at den elementære ærlighed har lidt et alvorligt knæk.“

Et andet stort tidsskrift har bragt en artikelserie om etik der blandt andet behandlede følgende emner: Skandaløse forretningshandeler, tillidsbrud i offentlige embeder, lovovertrædelser der spænder over hele registeret af menneskelige fejltrin. Af og til indrømmes en fejl, men aldrig de grove — og intet fordømmes som synd.

Artikelserien slutter: „Hvis amerikanerne skal forbedre deres moralske habitus, bliver de sikkert nødt til at revidere deres syn på de ’værdier’ samfundet prøver at forføre dem med — det være sig et højt betalt job, politisk magt, seksuelle tillokkelser, en luksusbolig eller succes i forretningslivet. Den egentlige udfordring ville da bestå i at de måtte ændre deres ønsker så disse kom til at tjene både samfundets og den enkeltes interesser, og finde frem til en samlet etik der kunne styre midlerne samtidig med at de rette resultater blev nået.“

Følgende overskrift har stået at læse i The New York Times: „FBI siger at ud af 106 forsøg på bestikkelse af embedsmænd i hele staten lykkedes det i 105 tilfælde.“ Blev forsøg nummer 106 da afvist af en ærlig mand? Nej, „han syntes bare ikke at beløbet var stort nok“.

Matthew Troy, forhenværende byrådsmedlem og demokratisk leder fra Queens i New York, har i en tale til en universitetsklasse over temaet „Korruption og ærlighed i forvaltningen“ sagt at bestikkelse er udbredt, og at stemmer til den lovgivende forsamling byttes for dommerembeder. „Den normale pris for et dommerembede ved en højesteret i en stat var 75.000 dollars, og stillinger ved lavere retsinstanser kostede 35.000 dollars.“

Romanforfatteren James A. Michener peger på at mange forherliger de økonomiske eventyr hvorved nogle samler sig en millionformue på andres bekostning. Han nævner også kursplejeskandaler og ublu forretningstransaktioner, religiøse magthaveres skandaløse pengegriskhed, politikeres accept af økologiske katastrofer og deres hensynsløshed over for naturparker, samt at landets ledelse sælger våben til en erklæret fjende og bruger pengene til at finansiere en revolution i Mellemamerika. Desuden nævner han problemerne med den skræmmende sygdom AIDS og med terrorismen.

James Michener konkluderer: „Vi vil huske 1980’erne som det hæslige årti, fordi der i disse år dukkede så mange usmagelige ting op til overfladen.“ Alt sammen noget der bunder i at man har smidt de sande værdinormer over bord.

Den forhenværende amerikanske undervisningsminister William J. Bennett har kritiseret at skoleeleverne ikke er blevet undervist i moralspørgsmål og har peget på hvilke problemer dette har resulteret i:

„Omkring fyrre procent af de 14-årige piger vil blive gravide mindst én gang inden de fylder tyve, og over halvdelen af pigerne vil føde deres børn uden for ægteskabet.

Selvmord blandt teenagere slår alle rekorder og er den næsthyppigste dødsårsag blandt teenagere.

De Forenede Stater har de fleste unge narkomaner i de industrialiserede lande i forhold til indbyggertallet.

Kan vore skoler ’løse’ disse problemer? Nej. Kan de hjælpe til med det? Ja. Gør de alt hvad de kan i den retning? Nej.

Hvorfor ikke? Til dels fordi de er tilbageholdende når det gælder en af hovedopgaverne i forbindelse med undervisning, nemlig det at undervise i moralspørgsmål. Som eksempel kan nævnes en artikel der for nylig har citeret flere lærere fra New York-området for at have sagt at de ’med vilje undgår at forsøge at lære eleverne hvad der etisk set er rigtigt eller forkert’.

Artiklen omtaler en såkaldt ’rådgivningstime’ hvor femten gymnasieelever deltog. I løbet af timen nåede eleverne frem til at det havde været tåbeligt af en af deres skolekammerater at aflevere en pung med 1000 dollars hun havde fundet på skolens område.“ Rådgiveren afholdt sig fra at kommentere elevernes konklusion, og sagde: „Hvis jeg har en forudfattet mening om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert kan jeg ikke være deres rådgiver.“

Hertil siger William Bennet: „Der var engang hvor en rådgiver gav råd. Han rådgav eleverne om mange ting — blandt andet om hvad der var rigtigt og hvad der var forkert.“

Skole, kirke og hjem har svigtet

Hjemmet er godt på vej til at blive et ørkenland hvad undervisning i værdinormer angår. Familiernes opløsning fremmer heller ikke ligefrem et godt undervisningsklima — de mange familier hvor begge forældre arbejder; skilsmissefamilierne hvor eneforsørgerne er nødt til at arbejde og børnene derfor overlades til barnepiger, til daginstitutioner eller til sig selv og fjernsynet — der ofte gør sig til fortaler for at dyrke sex for sjov og lærer børnene at vold er løsningen på problemerne. Spalteredaktøren Norman Podhoretz har om følgerne skrevet: „Resultatet har været øget kriminalitet; mere alkohol- og stofmisbrug; flere teenagegraviditeter, aborter og kønssygdomme, og en stigning i antallet af unge der lider en voldsom død (mord, trafikulykker, selvmord). Det eneste sted hvor der kan spores en tilbagegang er i forbindelse med de akademiske præstationer.“

Podhoretz siger videre: „To sociologer har fundet overbevisende statistiske vidnesbyrd om noget vi alle kan iagttage ved blot at se os omkring. Der er flere og flere for hvem det at realisere sig selv går forud for alt andet. Der er færre og færre der mener at de behøver at give af sig selv eller ofre deres egen bekvemmelighed for at imødekomme deres børns ønsker og behov. Forbavsende nok mener to tredjedele af alle amerikanske forældre at ’forældre bør føle sig frie til at leve deres eget liv, også selv om det skulle betyde at de kan tilbringe mindre tid sammen med deres børn’.“

Da John D. Garwood var dekan ved Fort Hays State University i Kansas, sagde han følgende om mangelen på sande værdinormer: „Mange af de problemer vi oplever i dag skyldes at man i hjemmene, skolerne og kirkerne har svigtet i forbindelse med at give børnene gode og varige værdinormer. Den kendte engelske historiker Arnold Toynbee har bemærket at der i den vestlige verden i dag forekommer stigende uærlighed, manglende national karakterstyrke, dalende stolthed over håndværksmæssig dygtighed og en katastrofal optagethed af det materielle. Man hengiver sig til et umådeholdent forbrug og lægger vægt på at tilfredsstille selvet. I disse landes livsstil ser han mange af de elementer der førte til det romerske imperiums undergang.“

At de sande værdinormer er kastet over bord har bevirket at verden befinder sig i et sanseløst jag efter at få mere af alting. Materielt velstående men åndeligt fattigt tumler mennesket rundt uden mål og med. Dets eneste redning er at vende tilbage til kilden til sande værdinormer.

Kilden til sande værdinormer

I ALLE menneskesamfund findes der en form for moral. Uanset om man vil indrømme det eller ej, har alle mennesker et behov for en ledetråd som stammer fra noget der er højere end det selv. Instinktivt ser det hen til en højere magt det kan tilbede eller tjene. Det kan være solen, månen, en stjerne, et bjerg, en flod, et dyr, et menneske eller en organisation. Et folkeslags fælles moral er ofte nedfældet i form af „hellige skrifter“, hvilket kendes fra mange kulturer. Overalt i verden har folk et sådant behov. Det ligger simpelt hen i os.

Psykiateren C. G. Jung har sagt: „Religion . . . er en instinktiv holdning som er særegen for mennesket, og man kan se at den har ytret sig så længe mennesket har levet.“ Den kendte videnskabsmand Fred Hoyle har skrevet at ’der findes en moralkodeks i alle folkeslag’. Han tilføjer: „Det ville være en let sag at finde overvældende beviser for at mennesket besidder en moralsk sans, til trods for de fristelser [og den forfølgelse] der konstant modarbejder den.“

Det kendteste og mest udbredte af alle religiøse skrifter, nemlig Bibelen, omtaler også at mennesket har en medfødt moralsk sans. I Romerbrevet 2:14, 15 siges der: „For når som helst folk fra nationerne, som ikke har loven, af natur gør det loven siger, er disse, skønt de ikke har loven, deres egen lov. De viser jo at lovens indhold er skrevet i deres hjerter, idet deres samvittighed vidner med, og der mellem deres egne tanker indbyrdes føres anklage eller også forsvar.“

Fred Hoyle mener at evolutionsteorien giver „frit lejde for enhver opportunistisk adfærd“, og siger videre: „For at sige det som det er, plages jeg af den uhyggelige overbevisning at den nihilistiske filosofi som den såkaldte dannede opinion valgte at antage efter udgivelsen af Arternes Oprindelse, førte menneskeheden ind på en kurs mod automatisk selvødelæggelse. En dommedagsmaskine blev sat i gang. . . . Det er ikke så få mennesker der i dag fornemmer at der er noget fundamentalt forkert ved samfundet, men sørgeligt nok spilder de deres kræfter på at protestere mod det ene ligegyldige forehavende efter det andet.“

Intelligent liv har en oprindelse

Med matematisk præcision viser Fred Hoyle dernæst at muligheden for at livet kunne være opstået på jorden ved et tilfælde er lig nul. Han mener at „de religiøse udskejelser i historien“ har fået de fleste ortodokse videnskabsfolk til at vende sig bort fra Bibelen og dens skabelsesberetning. Hoyle har imidlertid den opfattelse at livet blev skabt af en eller anden intelligent kraft i verdensrummet. Han tror at det der var umuligt på jorden kunne lade sig gøre i det ydre rum — men selv dér forudsætter han at der stod en intelligens bag. Selv den simpleste form for liv, en bakterie, er så forbløffende kompleks at dens tilblivelse fordrede intelligens, men han kan ikke få sig selv til at kalde denne intelligens for Gud.

Andre der „fornemmer at der er noget fundamentalt forkert ved samfundet“ er knap så tilbageholdende. Den ovenfor citerede psykoanalytiker C. G. Jung har blandt andet sagt: „Det menneske der ikke er forankret i Gud, har ikke i sig selv modstandskraft over for verdens fysiske og moralske tillokkelser. Til dette behøver han nemlig den indre, transcendente oplevelse der som det eneste kan beskytte ham mod det ellers uundgåelige: at forsvinde i masserne.“

Francis T. Murphy, der er dommer ved en amerikansk appelret, siger at mennesket i dag „ikke er sig den egentlige mening med livet bevidst, ja, tvivler på om livet overhovedet har nogen mening. Uanset hvilke moralske prætentioner det måtte have, har det i virkeligheden fortrængt Gud fra sit liv, fra sit kontor og fra sit hjem. Det mangler derfor et moralsk holdepunkt.“ I forbindelse med sportsfolks medicinmisbrug har Howard Cosell sagt noget lignende: „Der findes ikke længere noget moralsk holdepunkt i Amerika . . . og det er et problem for hele vor kultur.“

„Det er umuligt,“ siger spalteredaktør Georgie Anne Geyer, „at opbygge et samfund eller en nation med gode moralnormer uden troen på Gud. Man ender nemlig hurtigt som jeg-dyrker, og jeg-dyrkelsen er meningsløs. . . . Når jeg’et bliver målestok for alt — på bekostning af Gud, kirke, familie og de accepterede normer for civiliseret og medmenneskelig adfærd — er vi i vanskeligheder.“

Alexándr Solsjenítsyn har udtalt at hvis han blev bedt om kort at nævne hvad der i første række har kendetegnet det 20. århundrede, ville han sige: „Menneskene har glemt Gud.“ Han fortsætter: „Hele det 20. århundrede er ved at blive suget med af ateismens og selvødelæggelsens malstrøm. . . . Alle forsøg på at finde en vej ud af den skæbne som nutidens verden befinder sig i vil være forgæves, medmindre vi kommer på andre tanker og angerfuldt vender os til alle tings Skaber. Hvis vi undlader dette vil vi aldrig finde lys for enden af tunnelen, og vores søgen vil være forgæves.“

I seks tusind år har mennesket forsøgt at gøre tingene på sin egen måde, og selv bestemt hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. I dag er vi nået så vidt at mange mener der slet ikke er noget der er rigtigt eller noget der er forkert, men at enhver kan gøre som det passer ham. Historien har vist de frygtelige konsekvenser af dette, hvilket bekræfter rigtigheden af Bibelens ord om at det ikke står til mennesket selv at styre sine skridt. „Der er en vej der synes ret for en mand — dens ende er dog dødens veje.“ (Ordsprogene 14:12; Jeremias 10:23) Jehova Gud, der har skabt mennesket og kender det ud og ind, har også vist hvilken vej man skal følge for at opnå lykke: „Dit ord er en lampe for min fod og et lys på min sti.“ (Salme 119:105) Hans ord, Bibelen, viser hvilke værdinormer der er til menneskets bedste. Hosstående ramme indeholder nogle værdifulde leveregler.

[Ramme på side 7]

Gode værdinormer

▸ Elsk Jehova Gud af hele dit hjerte, dit sind, din sjæl og din styrke.

▸ Elsk din næste som dig selv.

▸ Gør mod andre som du ønsker de skal gøre mod dig.

▸ Gå i Jesu fodspor.

▸ Tilgiv andre ligesom du ønsker at de skal tilgive dig.

▸ Ær din fader og din moder.

▸ Agt andre højere end dig selv.

▸ Vær pålidelig i alt hvad du gør.

▸ Hold fred med alle.

▸ Vær venlig og mild, vis selvbeherskelse.

▸ Gengæld ikke nogen ondt med ondt.

▸ Overvind det onde med det gode.

▸ Tilbed ikke falske guder.

▸ Tilbed ikke billeder.

▸ Begå ikke mord.

▸ Stjæl ikke.

▸ Aflæg ikke falsk vidnesbyrd.

▸ Brug ikke Guds navn på en uværdig måde.

▸ Begær ikke noget der tilhører din næste.

▸ Lad ikke solen gå ned over din vrede.

Hvilke værdinormer styrer dit liv?

FØR du besvarer dette spørgsmål, overvej da følgende: Hvad ønsker du dig af tilværelsen? Rigdom, berømmelse, spænding, sensationelle oplevelser eller seksuelle eventyr? Eller har du snarere som mål at være kendt som en der er ærlig, medfølende, ærbar, åndeligsindet og selvopofrende? Uanset hvilke mål du sætter dig, er der et bibelsk princip du aldrig vil kunne komme uden om, nemlig at man høster hvad man sår. — Galaterne 6:7.

Hvis man vrager normerne for det der har virkelig værdi, må man også være villig til at leve med konsekvenserne. Højesteretsdommer Paul R. Huot har præciseret hvad dette indbefatter. Idet han omtaler den øgede mangel på respekt for loven og for disciplin og almindelig velanstændighed, siger han: „Der er ikke mere noget der er sort og hvidt. Alt er gråt. Vi har glemt de gode manerer. Vi har glemt hvad det vil sige at være høflig. Vi har glemt hvad der er sømmeligt. Færre og færre mennesker kender forskel på ret og uret. I dag består fejlen ikke i det man har gjort, men i at man er blevet opdaget.“

Fordi vi i dag har øget vor viden og har tæmmet større kræfter, har vi også behov for høje moralnormer. (Ordsprogene 24:5) Men desværre har den øgede magt og viden været ledsaget af et moralsk sammenbrud. Herom siger historikeren Arnold Toynbee: „Det er tragisk at tænke på at samtidig med at vi har haft stor succes på det teknologiske område, har vi oplevet et grænseløst moralsk sammenbrud. . . . Hvis den moralske kløft fortsætter med at vokse, forudser jeg at vi kommer til at opleve en tid hvor menigmand går omkring med lommeatombomber.“

I dag er der en tendens til at devaluere sande værdinormer og kassere begrebet synd helt og holdent. Mange har den samme indstilling som den ægteskabsbryderske der omtales i Ordsprogene 30:20: „Sådan er ægteskabsbryderskens vej: hun spiser og tørrer sig om munden og siger: ’Jeg har ikke gjort noget forkert.’“ Men synden lever videre i bedste velgående, blot under dække af begreber som åbenhed og frihed, eller slagord som ’alt er relativt’, ’gamle normer skal nyvurderes’ eller ’man kan ikke dømme andre’ — alt det der kan sammenfattes i begrebet „den nye moral“.

Man gør sort til hvidt

Forholdene har faktisk ikke ændret sig siden Esajas’ tid. Hans ord er stadig gældende: „Ve dem der kalder ondt for godt og godt for ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, som gør bittert til sødt og sødt til bittert!“ (Esajas 5:20) For at få det forkerte til at se rigtigt ud ændrer man blot tallene på termometeret og gør derved febertilstanden normal.

Men hvilke værdinormer resulterer i noget godt? Hvilke værdinormer gør én lykkelig, skaber trofaste venner og resulterer i en indre ro og tilfredshed? Ønsker du at være kendt for at være ærlig, sandfærdig og omsorgsfuld? Vil du gerne være vellidt, respekteret og elsket? Eller er du mere interesseret i at få en overflod af materielle ting, at smage den magt der følger med stor rigdom? Er du mere end noget andet opsat på at få tilfredsstillet dine kødelige ønsker? Er det vigtigt for dig at kunne koncentrere dig om at realisere dig selv?

Promiskuitet er udbredt og bliver åbent anerkendt i medierne og af samfundet i almindelighed. Ikke desto mindre er det særdeles ødelæggende for ægteskabet, familien og børnenes velfærd. Denne seksuelle ’alt er tilladt’-holdning har blandt andet resulteret i de homoseksuelle perversioner der er så udbredt i vor tid, og som accepteres af visse fremtrædende religioner inden for kristenheden. Om dem der praktiserer sådanne handlinger siger Bibelen: „Skammer de sig over deres afskyelige adfærd? Nej, de har overhovedet ingen skam i livet; de forstår ikke engang at rødme.“ — Jeremias 6:15, New International Version.

Jesus understregede menneskets åndelige behov, idet han sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres.“ (Mattæus 5:3) Mange skubber imidlertid dette behov til side som var det noget værdiløst, og gør intet for at tilfredsstille det. Selv om de driver det vidt i denne verden, bliver deres tilværelse ofte overfladisk; de bliver aldrig rigtig lykkelige eller tilfredse. Sørgeligt nok må de der erkender deres åndelige behov og søger at få det tilfredsstillet i en af kristenhedens kirker, gå skuffede bort. Der hersker nemlig hunger inden for kristenheden, „ikke hunger efter brød og ikke tørst efter vand, men efter at høre Jehovas ord“. — Amos 8:11.

Mange kirkegængere er heller ikke oprigtigt interesserede i at modtage sund, åndelig undervisning. Nej, „efter deres egne ønsker vil de samle sig en masse lærere for at få deres ører kildret; og de vil vende ørerne bort fra sandheden og vende sig til usande historier“. (2 Timoteus 4:3, 4) Både præsteskab og lægfolk har det som dem der på Esajas’ tid sagde til de få der var opmærksomme på folkets åndelige behov: „I må ikke se ærlige syner for os. Tal til os med glatte ord; se bedragende syner. Vig bort fra vejen; bøj af fra stien. Få for vor skyld Israels Hellige til at holde inde.“ — Esajas 30:10, 11.