-
Hvorfor du kan stole på evangelierne i BibelenVagttårnet – 2010 | 1. marts
-
-
Hvad med påstanden om at evangelierne i Bibelen er blevet ændret for at hemmeligholde visse beretninger fra Jesu liv? Findes der for eksempel vidnesbyrd om at Johannesevangeliet blev ændret i det fjerde århundrede for at forvrænge visse kendsgerninger? For at besvare dette spørgsmål må vi huske at en af de vigtigste kilder til den bibel vi har i dag, er Det Vatikanske Håndskrift nr. 1209 fra det fjerde århundrede. Hvis vores bibel indeholder ændringer der er blevet foretaget i det fjerde århundrede, ville disse ændringer have kunnet ses i dette håndskrift. Heldigvis indeholder et andet håndskrift det meste af Lukasevangeliet og Johannesevangeliet. Dette håndskrift er kendt som Bodmer 14, 15 (P75) og er affattet mellem år 175 og 225. Ifølge eksperter ligger det tekstmæssigt meget tæt op ad Det Vatikanske Håndskrift nr. 1209. Med andre ord blev der ikke foretaget nogen betydelige ændringer i Bibelens evangelier, og det har vi Det Vatikanske Håndskrift nr. 1209 som bevis for.
-