Hebræerne benyttede måneåret. I Bibelen forklares det ikke hvordan de tilpassede dette år for at få det til at falde sammen med solåret og årstiderne, men de må have indskudt ekstra måneder når det var nødvendigt. Ordningen med skudmåneder blev senere sat i system i det femte århundrede f.v.t., et system der nu kendes som Metons cyklus. Ifølge denne cyklus skulle skudmånederne tilføjes syv gange i løbet af nitten år, og i den jødiske kalender blev de tilføjet efter den tolvte måned, adar, og blev derfor kaldt ve’adar, „den anden adar“. Da månekalenderen således tilpasses solen, kaldes året der er på tolv eller tretten måneder, det tilpassede måneår.

Månedens navn: Ve’adar

Svarer til: (Skudmåned)

Religiøst år: 13. måned