I slutningen af 1940’erne var der en af de ti som var blevet døbt i 1946 under broder Knorrs første besøg i Venezuela som begyndte at fremføre sine egne idéer, idet han forsøgte at skabe sig en tilhængerskare. Leopoldo Farreras, der i dag tjener som ældste i Ciudad Guayana, husker hvad der skete. Han havde selv været førstemessedreng (monaguillo) i den romersk-katolske kirke, men havde forladt kirken som 20-årig på grund af præsternes grove umoralitet. Nu blev han vidne til at en anden misbrugte sin myndighed. Trods sin unge alder og manglende erfaring holdt Leopoldo kursen på det oprørte hav i El Tigre og forblev loyal mod Jehova og hans organisation.

I mellemtiden fandt hun ud af at en skrædder i nærheden også havde bogen „Riget er nær“. Han vidste hvor en lille gruppe mødtes for at læse Vagttaarnet. María tog derhen og fandt Leopoldo Farreras, hans mor og hans søster, samt nogle få andre. Hun syntes godt om mødet og var så begejstret for det de studerede at hun rakte hånden op til hvert eneste spørgsmål!

Da studiet var forbi spurgte Leopoldo Farreras hende: „Og hvor er du så fra?“ María svarede: „Fra guldsmedeforretningen, men jeg er holdt op med at lave religiøse billeder.“ „Hvorfor det?“ spurgte Farreras, der morede sig over hendes ligefremhed. „På grund af det der står i Salme 115:4-8,“ svarede María.