„I må ikke hævne jer“

15. Hvilken grund til at afholde sig fra hævn nævnes i Romerbrevet 12:19?

¹⁵ Paulus nævner endnu en vægtig grund til at vi skal afholde os fra at gøre gengæld: Det er et udtryk for beskedenhed. Han siger: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Romerne 12:19) En kristen der forsøger at tage hævn, er i virkeligheden overmodig. Han påtager sig nemlig en rolle der tilkommer Gud. (Mattæus 7:1) Ved at tage sagen i egen hånd afslører han også at han mangler tillid til Jehova, der siger: „Jeg vil gengælde.“ Sande kristne har derimod tillid til at Jehova vil „sørge for at der skaffes hans udvalgte ret“. (Lukas 18:7, 8; 2 Thessaloniker 1:6-8) Beskedent lader de det være op til Gud at hævne det urette. — Jeremias 30:23, 24; Romerne 1:18.

16, 17. (a) Hvad vil det sige at „dynge gloende kul“ på en andens hoved? (b) Har du personligt erfaret hvordan venlighed har kunnet blødgøre en ikketroendes hjerte? Nævn i så fald et eksempel.

¹⁶ Hvis man hævner sig på en fjende, vil det sandsynligvis gøre ham hård og hensynsløs, men hvis man behandler ham venligt, kan det blødgøre hans hjerte. Hvorfor? Læg mærke til Paulus’ ord til de kristne i Rom. Han siger: „Hvis din fjende sulter, så giv ham noget at spise; hvis han tørster, så giv ham noget at drikke; for ved at gøre dette dynger du gloende kul på hans hoved.“ (Romerne 12:20; Ordsprogene 25:21, 22) Hvad betyder det?

¹⁷ Udtrykket ’at dynge gloende kul på hans hoved’ hentyder til den metode man brugte når man udsmeltede metal på Bibelens tid. Malmen blev anbragt i en smelteovn på et lag glødende kul, og der blev også lagt et lag glødende kul oven på malmen. Det gloende kul som blev dynget ovenpå, øgede varmen så den hårde malm smeltede og urenhederne blev skilt fra. På lignende måde kan vi måske blødgøre en fjende og fremelske det gode i ham hvis vi gør godt mod ham. (2 Kongebog 6:14-23) Faktisk følte mange af dem der nu er i den kristne menighed, sig i sin tid tiltrukket af den sande tilbedelse fordi nogle Jehovas Vidner handlede venligt imod dem.

For det tredje er det at vi afholder os fra at gengælde ondt med ondt, et udtryk for beskedenhed. At hævne sig ville være et udtryk for overmod, for Jehova siger: „Hævnen er min.“ Guds ord siger også advarende: „Kommer der overmod, da kommer der vanære, men hos de beskedne er der visdom.“ (Ordsprogene 11:2) Når vi klogeligt lader det være op til Gud at hævne det onde, viser det at vi er beskedne.