Våben — En leg med døden

„DE TROR,“ siger en højtstående politiembedsmand, „at de kan holde hvem som helst i skak ved blot at rette en pistol mod vedkommende. Når truslen så ikke virker, tøver de — ligesom mange politifolk vil tøve — i en brøkdel af et sekund med at bruge deres våben, og bøder med livet“.

Hvor hurtigt ville du egentlig kunne få fat i dit skjulte skydevåben, hvis du pludselig blev overfaldet af en forbryder? Hør hvad den førnævnte kvindelige journalist selv har erfaret: „Da jeg blev overfaldet — af en sindssyg narkoman med en slagterkniv i hånden — fik jeg kniven for struben før jeg nåede at høre eller se overfaldsmanden. Hvis jeg så meget som havde grebet efter en pistol, hvem havde mon så vundet den dyst?“ Derefter tilføjer hun: „Jeg kunne aldrig drømme om at anskaffe en pistol til at forsvare mig med. Det er ikke af moralske men af praktiske hensyn.“

Overvej følgende: I de „forholdsvis sjældne skudvekslinger mellem beboere og indbrudstyve kan det meget vel vise sig at tyven har større træning i at bruge sin pistol end offeret, der så ender på lighuset,“ hedder det i bladet Time for 6. februar 1989.

en politichef har gjort opmærksom på: „Man kan ikke opnå begge dele. Hvis man gemmer sin pistol sådan at børn, gæster eller andre ikke uforvarende kan komme til skade med den, vil man ikke kunne nå at få fat i den i de nødstilfælde man oprindelig har anskaffet den for.“