Hvordan man bevarer egenskaben dyd i en syndig verden

„Bliv ved med at gøre alt uden knurren og ophævelser, for at I kan være udadlelige og uskyldige, Guds dadelfrie børn midt i en forkvaklet og forvildet generation.“ — FILIPPERNE 2:14, 15.

1, 2. Hvorfor befalede Gud at kana’anæerne skulle udryddes?

JEHOVAS befalinger giver ikke rum for kompromiser. Israelitterne stod over for at skulle gå ind i det forjættede land da profeten Moses befalede dem: „Du skal ubetinget vie dem til udslettelse, hetitterne og amoritterne, kana’anæerne og perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, sådan som Jehova din Gud har påbudt dig.“ — 5 Mosebog 7:2; 20:17.

² Hvorfor krævede Jehova, der er en barmhjertig Gud, at kana’anæerne skulle udslettes? (2 Mosebog 34:6) Blandt andet ’for at kana’anæerne ikke skulle lære israelitterne at handle efter alle de vederstyggeligheder som de øvede over for deres guder, så de syndede mod Jehova Gud’. (5 Mosebog 20:18) Moses sagde desuden: „Det er for disse nationers ugudeligheds skyld at Jehova driver dem bort foran dig.“ (5 Mosebog 9:4) Kana’anæerne var i bund og grund moralsk fordærvede. Deres afgudsdyrkelse var præget af seksuelle perversiteter. (2 Mosebog 23:24; 34:12, 13; 4 Mosebog 33:52; 5 Mosebog 7:5) Blodskam, omgang med dyr og andre seksuelle perversiteter var almindelige i Kana’ans land. (3 Mosebog 18:3-25) Uskyldige børn blev uden skånsel ofret til afguderne. (5 Mosebog 18:9-12) Intet under at Jehova betragtede disse folkeslags eksistens som en trussel mod sit folks fysiske, moralske og åndelige velfærd. — 2 Mosebog 34:14-16.

3. Hvad medførte det at israelitterne undlod at adlyde Guds befaling vedrørende kana’anæerne?

³ Israelitterne adlød dog ikke til fulde Guds befaling, og mange af Kana’ans indbyggere overlevede derfor Israels indtagelse af det forjættede land. (Dommerne 1:19-21) Med tiden blev kana’anæernes snigende indflydelse tydelig, og det kunne siges: „De [israelitterne] afviste desuden [Jehovas] forordninger og den pagt som han havde sluttet med deres forfædre, og de formaninger som han havde advaret dem med, og de vandrede efter de tomme guder og blev selv tomme, idet de efterlignede nationerne der var rundt om dem og om hvem Jehova havde påbudt dem ikke at gøre som de.“ (2 Kongebog 17:15) Med tiden begyndte mange israelitter at begå de selv samme synder som havde fået Gud til at beordre kana’anæerne udryddet — afgudsdyrkelse, seksuelle udskejelser, ja, selv børneofringer! — Dommerne 10:6; 2 Kongebog 17:17; Jeremias 13:27.

4, 5. (a) Hvad skete der med det utro Israel og Juda? (b) Hvilken tilskyndelse får vi i Filipperbrevet 2:14, 15, og hvilke spørgsmål rejser dette?

⁴ Profeten Hoseas erklærede derfor: „Hør Jehovas ord, Israels sønner, for Jehova har en retstrætte med landets indbyggere, for der er ikke sandhed eller loyal hengivenhed eller kundskab om Gud i landet. Man forbander og bedrager og myrder og stjæler og begår ægteskabsbrud i større og større omfang, og blodsudgydelse følger på blodsudgydelse. Derfor skal landet sørge og hver indbygger i det skal sygne hen sammen med markens vilde dyr og himmelens flyvende skabninger, ja, selv havets fisk vil blive taget bort.“ (Hoseas 4:1-3) I år 740 f.v.t. blev det fordærvede nordrige, Israel, indtaget af Assyrien. Mere end hundrede år senere blev det troløse sydrige, Juda, erobret af Babylon.

⁵ Det viser hvor farligt det kan være at lade sig forlede til synd. Gud misbilliger uretfærdighed og vil ikke tolerere det blandt sit folk. (1 Peter 1:14-16) Det er sandt at vi lever i „den nuværende onde tingenes ordning“, i en verden der bliver stadig mere og mere fordærvet. (Galaterne 1:4; 2 Timoteus 3:13) Ikke desto mindre formaner Guds ord alle kristne til at forblive „udadlelige og uskyldige, Guds dadelfrie børn midt i en forkvaklet og forvildet generation, i hvilken [de] skinner som lysspredere i verden“. (Filipperne 2:14, 15) Men hvordan kan vi bevare egenskaben dyd i en syndig verden? Er det overhovedet muligt?

Den lastefulde romerske verden

6. Hvorfor var det en udfordring for de kristne i det første århundrede at bevare sig moralsk retskafne?

⁶ De kristne i det første århundrede måtte også gøre en stor indsats for at forblive moralsk retskafne, for det romerske samfund var præget af alle mulige laster. Den romerske filosof Seneca har sagt om sine samtidige: „Mennesker kappes om at være ugudelige. For hver dag der går, forstærkes ønsket om at synde, og frygten for det mindskes.“ Han sammenlignede det romerske samfund med „et samfund af vilde dyr“. Det er derfor ikke overraskende at romerne lod sig underholde af sadistiske gladiatorkampe og umoralske teaterforestillinger.

7. Hvordan beskrev Paulus de laster som var almindelige i det første århundrede?

⁷ Apostelen Paulus har måske tænkt på folks dekadente adfærd i det første århundrede da han skrev: „Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente.“ (Romerne 1:26, 27) De romerske borgere var opsat på at få deres urene kødelige ønsker tilfredsstillet og druknede derfor i moralsk fordærv.

8. Hvordan blev børn ofte misbrugt i det græske og det romerske samfund?

⁸ Historien siger ikke noget om hvor udbredt homoseksualitet var blandt romerne. De var dog uden tvivl påvirket af deres forgængere, grækerne, blandt hvem homoseksualitet var stærkt udbredt. Det var almindeligt at ældre mænd fordærvede de drenge som de tog til sig for at undervise, hvilket ofte førte drengene ud i en afvigende seksuel adfærd. Satan og hans dæmoner har uden tvivl påvirket folk til en sådan børnemishandling og syndig adfærd. — Joel 3:3; Judas 6, 7.

9, 10. (a) Hvilke synder fordømmes i Første Korintherbrev 6:9, 10? (b) Hvilken baggrund havde nogle i menigheden i Korinth, og hvordan forandrede de sig?

⁹ Paulus blev inspireret til at skrive følgende til de kristne i Korinth: „Eller ved I ikke at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Bliv ikke vildledt. Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige. Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herre Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ — 1 Korinther 6:9-11.

¹⁰ Paulus’ inspirerede brev fordømmer kønslig umoralitet, idet der siges at „utugtige“ ikke skal „arve Guds rige“. Efter at have opremset flere forskellige laster sagde Paulus imidlertid: „Dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene.“ Med Guds hjælp er det altså muligt for dem der har levet sådan, at blive rene i hans øjne.

11. Hvordan klarede de kristne i det første århundrede at leve i datidens ugudelige miljø?

¹¹ De kristne i det første århundredes syndige verden bevarede sig moralsk uangribelige. De troende blev ’forvandlet gennem en fornyelse af deres sind’. (Romerne 12:2) De ophørte med deres „tidligere adfærd“ og blev ’gjort nye i deres sinds drivkraft’. De lagde verdens moralske fordærv bag sig og ’iførte sig den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet’. — Efeserne 4:22-24.

Vore dages moralsk fordærvede verden

12. Hvilken forandring har verden oplevet siden 1914?

¹² Hvordan forholder det sig i dag? Den verden vi lever i, er mere moralsk fordærvet end nogen sinde før. Især siden 1914 er der overalt sket et moralsk fordærv. (2 Timoteus 3:1-5) Mange forkaster den traditionelle opfattelse af hvad der er dydigt, moralsk, ærbart og etisk, og er blevet egoistiske i deres tankegang. De har „mistet al moralsk sans“. (Efeserne 4:19) Tidsskriftet Newsweek har skrevet: „Vi lever i den moralske relativismes tidsalder,“ og videre stod der at vore dages moralske klima „har reduceret alle begreber om hvad der er rigtigt og forkert, til et spørgsmål om personlig smag, kulturelt valg og hvad man følelsesmæssigt foretrækker“.

13. (a) Hvordan fremmer meget af vore dages underholdning en syndig adfærd? (b) Hvilken nedbrydende virkning kan umoralsk underholdning have?

¹³ Ligesom det var tilfældet i det første århundrede, er dekadent underholdning udbredt i dag. Gennem fjernsyn, radio og film flyder der en stadig strøm af underholdning der fokuserer på det seksuelle. Det moralske fordærv har også fundet vej til computernetværk. Ifølge en universitetsrapport er computerpornografi nu „en af de største (hvis ikke den største) fritidsbeskæftigelse for brugere af computernetværk“. Hvilken virkning har alt dette? En avisskribent har skrevet: „Når vores popkultur er gennemsyret af blod, vold og vulgær sex, vænnes vi til blod, vold og vulgær sex. Vi bliver sløvede. Vi får lettere ved at tolerere moralsk fordærv da der skal mere og mere til for at forarge os.“ — Jævnfør Første Timoteusbrev 4:1, 2.

14, 15. Hvad viser at kønsmoralen på verdensplan er i forfald?

¹⁴ I The New York Times har man kunnet læse følgende: „Det der for 25 år siden blev betragtet som skandaløst, er nu blevet en accepteret samlivsform. Antallet af par [i USA] der vælger at leve sammen uden at være gift, steg i årene mellem 1980 og 1991 med 80 procent.“ Dette er ikke blot et nordamerikansk fænomen. Bladet Asiaweek skriver: „Der raser en kulturdebat i mange [asiatiske] lande. Stridsspørgsmålet er seksuel frihed kontra traditionelle værdier, og kravet om forandringer vokser.“ Statistikkerne viser at der i mange lande er en øget accept af ægteskabsbrud og sex før ægteskabet.

¹⁵ Bibelen har forudsagt at Satans virke ville være intenst i vor tid. (Åbenbaringen 12:12) Det bør derfor ikke overraske os at det moralske forfald er udbredt i så foruroligende grad. For eksempel har den seksuelle udnyttelse af børn nået et epidemisk omfang.a Ifølge FN’s Børnefond er der „i næsten alle lande i verden børn der lider skade som følge af kommerciel seksuel udnyttelse“. Det forlyder at der hvert år „på verdensplan er over én million børn der bliver sendt udenlands, og som sælges til seksuelle formål, tvinges ud i børneprostitution eller bruges i fremstillingen af børnepornografi“. Homoseksualitet er også udbredt, og politikere og religiøse ledere gør sig til talsmænd for dette og kalder det en „alternativ livsstil“.

Afvis verdens syndige tilbøjeligheder

16. Hvilken holdning har Jehovas vidner til kønsmoral?

¹⁶ Jehovas vidner slutter sig ikke til koret af dem der går ind for en efterladende kønsmoral. I Titus 2:11, 12 siges der: „Guds ufortjente godhed, som bringer frelse til alle slags mennesker, er blevet gjort kendt og oplærer os til at sige nej til ugudelighed og verdslige ønsker og til at leve efter et sundt sind og retfærdigt og gudhengivent midt i den nuværende tingenes ordning.“ Ja, vi opdyrker afsky og had til sex før ægteskabet, ægteskabsbrud og homoseksuelle handlinger.b (Romerne 12:9; Efeserne 5:3-5) Paulus gav følgende formaning: „Lad enhver som nævner Jehovas navn holde sig fra uretfærdighed.“ — 2 Timoteus 2:19.

17. Hvordan betragter sande kristne alkoholiske drikke?

¹⁷ Sande kristne afviser verdens syn på det den betragter som ubetydelige laster. For eksempel omtaler mange i dag blot alkoholmisbrug med besk humor. Men Jehovas folk følger vejledningen i Efeserbrevet 5:18: „Drik jer ikke fulde i vin; det fører til udsvævelser; men bliv fortsat fyldt med ånd.“ Hvis en kristen vælger at drikke alkohol, vil han derfor altid vise mådehold. — Ordsprogene 23:29-32.

18. Hvordan virker de bibelske principper i de familier der tjener Jehova?

¹⁸ Som tjenere for Jehova undgår vi også den vane som nogle i verden har, med at råbe og skrige efter ens ægtefælle og børn, eller at skælde dem ud med sårende ord. Kristne ægtemænd og hustruer må være besluttede på at følge en retskaffen kurs og samarbejde om at følge Paulus’ vejledning: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed. Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ — Efeserne 4:31, 32.

19. Hvordan står det til med moralen i forretningsverdenen?

¹⁹ Uærlighed, bedrageri, løgn, hensynsløse forretningsmetoder og tyveri er også udbredt i dag. I en artikel i finansbladet CFO stod der: „En undersøgelse blandt 4000 ansatte viste at 31 procent af de adspurgte i det forløbne år havde været vidne til ’alvorlige forseelser’.“ Det var forseelser som løgn, dokumentfalsk, sexchikane og tyveri. Hvis vi skal forblive moralsk rene i Jehovas øjne, må vi undgå en sådan adfærd og være ærlige i økonomiske anliggender. — Mika 6:10, 11.

20. Hvorfor må kristne undgå at ligge under for „kærligheden til penge“?

²⁰ Tag for eksempel det der skete med en mand der forestillede sig at han ville få mere tid til tjenesten for Gud hvis han fik en stor fortjeneste i et forretningseventyr. Han fik andre til at gå med i et investeringsforetagende ved at give dem overdrevne løfter om hvad de ville få ud af det. Da det ikke gik som ventet, søgte han desperat at dække de enorme tab ved at stjæle nogle penge han havde fået betroet. Som følge heraf og fordi han ikke ønskede at ændre sind, blev han udstødt af den kristne menighed. Det er derfor sandt når Bibelen advarende siger: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Timoteus 6:9, 10.

21. Hvilken adfærd er almindelig blandt indflydelsesrige personer i verden, men hvilken norm gælder for dem der har ansvarsposter i den kristne menighed?

²¹ Magtfulde og indflydelsesrige mennesker i verden mangler ofte egenskaben dyd. De bekræfter sandheden i den talemåde der siger at ’magt korrumperer’. (Prædikeren 8:9) I nogle lande er bestikkelse og andre former for korruption almindeligt blandt dommere, politifolk og politikere. De der fører an i den kristne menighed, må imidlertid være moralsk retskafne og ikke spille herrer over andre. (Lukas 22:25, 26) Hverken ældste eller menighedstjenere tjener „af kærlighed til uærlig vinding“. De må være immune over for ethvert forsøg der gøres for at få dem til at bøje retten. De må aldrig lade deres afgørelser påvirke af at nogen måske giver dem udsigt til personlig berigelse. — 1 Peter 5:2; 2 Mosebog 23:8; Ordsprogene 17:23; 1 Timoteus 5:21.

22. Hvad vil vi komme ind på i den næste artikel?

²² I det store og hele lykkes det sande kristne at forblive moralsk retskafne i vore dages syndige verden. Men at eje egenskaben dyd indebærer mere end at undlade at gøre noget forkert. I den næste artikel vil vi komme ind på hvad det vil sige at opdyrke egenskaben dyd.

Søger du at opdyrke egenskaben dyd?

„Alt hvad der . . . er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ — FILIPPERNE 4:8.

1. Hvad præger verden, og hvorfor har dette ikke fordærvet tilbedelsen af Jehova?

DEN verden vi lever i, er i bund og grund præget af moralsk fordærv. (Efeserne 2:1-3) Jehova Gud vil imidlertid ikke tillade at hans rene tilbedelse fordærves. I de kristne publikationer samt ved møder og stævner får vi aktuelle advarsler mod en syndig adfærd. Den bibelske vejledning vi modtager, hjælper os til at holde os til det der er godt i Guds øjne. (Romerne 12:9) Som organisation betragtet bestræber Jehovas Vidner sig for at bevare sig rene og fremme det der er dydigt. Men hvordan forholder det sig med os som enkeltpersoner? Bestræber du dig også for at opdyrke egenskaben dyd?

2. Hvad er dyd, og hvorfor kræver det en indsats at bevare denne egenskab?

² Dyd er moralsk retskaffenhed og godhed, det at have en retlinet handlemåde og tankegang. Det er ikke en passiv, men en aktiv og positiv egenskab. Når man ejer egenskaben dyd, undgår man ikke blot at synde, men man bestræber sig for at gøre det gode. (1 Timoteus 6:11) Apostelen Peter gav sine medkristne følgende tilskyndelse: „Til jeres tro [skal I] føje dyd.“ Hvordan? „Ved at anvende al iver og alvor.“ (2 Peter 1:5) På grund af vor syndige natur kræver det en stor indsats at bevare egenskaben dyd. Det er ikke desto mindre lykkedes for gudfrygtige mennesker i fortiden til trods for at de kom ud for store prøvelser.

En mand der ejede egenskaben dyd

3. Hvilke grusomheder gjorde kong Akaz sig skyldig i?

³ Bibelen indeholder mange beretninger om nogle der bestræbte sig for at opdyrke egenskaben dyd. En af dem var Ezekias. Hans far, kong Akaz af Juda, tilbad øjensynlig guden Molek. „Akaz var tyve år gammel da han blev konge, og han regerede i seksten år i Jerusalem; men han gjorde ikke hvad der var ret i Jehova sin Guds øjne som sin forfader David. Han vandrede derimod i Israels kongers spor og lod endog sin søn gå gennem ilden, i lighed med de vederstyggeligheder der øvedes af nationerne som Jehova havde drevet bort foran Israels sønner. Han bragte desuden slagtofre og røgofre på offerhøjene og på bakkerne og under hvert frodigt træ.“ (2 Kongebog 16:2-4) Nogle mener at udtrykket „gå gennem ilden“ sigter til et renselsesritual og ikke til menneskeofringer. Men i bogen Molech — A God of Human Sacrifice in the Old Testament (Molek — en gammeltestamentlig gud der krævede menneskeofre), skrevet af John Day, hedder det: „Både klassiske og puniske [karthaginiensiske] kilder og arkæologiske fund synes at vise at der har været tale om menneskeofringer . . . i den kana’anæiske verden, og der er derfor ingen grund til at betvivle Det Gamle Testamentes henvisninger [til menneskeofringer].“ Desuden siges der udtrykkeligt i Anden Krønikebog 28:3 at Akaz „lod sine sønner brænde i ilden“. (Jævnfør Femte Mosebog 12:31; Salme 106:37, 38.) Hvor grusomt!

4. Hvordan klarede Ezekias at leve i et moralsk fordærvet miljø?

⁴ Hvordan klarede Ezekias sig i dette syndige miljø? Her er Salme 119 af interesse, for nogle mener at den er skrevet af Ezekias mens han var prins. (Salme 119:46, 99, 100) Måske beskriver følgende ord derfor hans situation: „Endog fyrster har sat sig og talt sammen imod mig. Din tjener, derimod, har dine forordninger i tanke. Min sjæl har været søvnløs af sorg.“ (Salme 119:23, 28) Omgivet af afgudsdyrkere har Ezekias sikkert været udsat for at medlemmer af det kongelige hof hånede ham i en sådan grad at han havde svært ved at sove. Men han bestræbte sig for at tilegne sig egenskaben dyd, blev med tiden konge og „gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne . . . Han stolede på Jehova, Israels Gud.“ — 2 Kongebog 18:1-5.

De holdt fast ved egenskaben dyd

5. Hvilke prøvelser kom Daniel og hans tre venner ud for?

⁵ Daniel og hans tre hebraiske venner Hananja, Misjael og Azarja satte også et godt eksempel med hensyn til at praktisere dyd. De blev tvunget bort fra deres hjemland og ført i fangenskab i Babylon. Disse fire unge mænd fik de babyloniske navne Beltsazzar, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego. De fik også tilbudt „kongens fine mad“, deriblandt noget som det ifølge Guds lov var forbudt at spise. De var desuden tvunget til at gennemgå en treårig uddannelse der skulle „lære dem kaldæernes skrift og tungemål“. Det indebar mere end blot at lære et andet sprog, for udtrykket ’kaldæer’ henviser sandsynligvis her til den lærde klasse. Disse unge hebræere blev dermed udsat for babyloniernes forkvaklede lære. — Daniel 1:1-7.

6. Med hvilken begrundelse kan vi sige at Daniel ejede egenskaben dyd?

⁶ Til trods for at Daniel og hans tre venner blev stærkt presset til at tilpasse sig, valgte de at forblive moralsk retskafne frem for at synde. Vi læser i Daniel 1:21: „Daniel blev der til kong Kyros’ første år.“ Han forblev således en moralsk retskaffen tjener for Jehova i mere end 80 år og oplevede flere magtfulde konger komme og gå. Han forblev trofast mod Gud trods fordærvede regeringsembedsmænds intriger og sammensværgelser og den umoralitet der prægede babylonisk religion. Daniel vedblev med at lægge egenskaben dyd for dagen.

7. Hvad kan vi lære af den holdning Daniel og hans tre venner havde?

⁷ Vi kan lære meget af den gudfrygtige Daniel og hans venner. De forblev moralsk retskafne og nægtede at lade sig assimilere i den babyloniske kultur. Skønt man havde givet dem babyloniske navne, mistede de aldrig deres identitet som Jehovas tjenere. Omkring 70 år senere kaldte den babyloniske konge Daniel ved dennes hebraiske navn. (Daniel 5:13) Gennem hele sit lange liv nægtede Daniel at gå på kompromis selv med hensyn til små ting. Som ung „besluttede [Daniel] i sit hjerte at han ikke ville besmitte sig med kongens fine mad“. (Daniel 1:8) At Daniel og hans tre venner tog dette faste standpunkt, har uden tvivl styrket dem til at klare de livstruende prøvelser de senere kom ud for. — Daniel, kapitel 3 og 6.

Hvordan man opdyrker egenskaben dyd i dag

8. Hvordan kan kristne unge undgå at lade sig assimilere i Satans verden?

⁸ Ligesom Daniel og hans tre venner undgår Guds folk i dag at lade sig assimilere i Satans ugudelige verden. (1 Johannes 5:19) Kristne unge kan blive udsat for et voldsomt pres fra jævnaldrende til at efterligne deres yderliggående smag hvad tøj, fremtoning og musik angår. Stå fast i stedet for at følge ethvert nyt modefænomen, og lad dig ikke „forme efter denne tingenes ordning“. (Romerne 12:2) ’Sig nej til ugudelighed og verdslige ønsker og . . . lev efter et sundt sind, retfærdigt og gudhengivent.’ (Titus 2:11, 12) Det vigtige er ikke at opnå sine jævnaldrendes accept, men at opnå Jehovas godkendelse. — Ordsprogene 12:2.

9. Hvilket pres kan kristne blive udsat for i forretningsverdenen, og hvilke retningslinjer bør de følge?

⁹ Voksne kristne er også udsat for pres og må eje egenskaben dyd. Kristne forretningsmænd kan føle sig fristede til at anvende tvivlsomme forretningsmetoder eller til at ignorere myndighedernes vedtægter og skattelove. Uanset hvordan konkurrenter eller kolleger optræder, ’ønsker vi at bære os ærligt ad i alle ting’. (Hebræerne 13:18) Vi er bibelsk forpligtede til at være ærlige og rimelige over for ansatte, arbejdsgivere, kunder og verdslige myndigheder. (5 Mosebog 25:13-16; Mattæus 5:37; Romerne 13:1; 1 Timoteus 5:18; Titus 2:9, 10) Lad os desuden bestræbe os for at have orden i vore økonomiske anliggender. Ved at føre nøjagtige optegnelser og sørge for at kontrakter udfærdiges skriftligt, kan vi ofte hindre at der opstår misforståelser.

Vær på vagt

10. Hvorfor er det nødvendigt at være på vagt i forbindelse med ens valg af musik?

¹⁰ I Salme 119:9 fremhæves en anden side af det at forblive moralsk retskaffen i Guds øjne. Salmisten skrev: „Hvordan holder en ung mand sin sti ren? Ved at være på vagt og handle efter dit ord.“ Et af Satans mest effektive våben er musik, der har magt til at vække forskellige følelser i os. Nogle kristne har desværre undladt „at være på vagt“ når det gælder musik, og de føler sig tiltrukket af ekstreme musikformer som for eksempel rap-musik og heavy metal. Nogle indvender måske at det ikke skader dem, eller at de ikke lægger mærke til teksterne. Andre siger at de bare godt kan lide rytmen eller de gennemtrængende elektriske guitarer. Men kristne tænker ikke blot på om et eller andet tiltaler dem selv. De er også interesseret i om det er acceptabelt eller „velbehageligt for Herren“. (Efeserne 5:10) Heavy metal og rap-musik fremmer næsten konsekvent en dårlig moral, eftersom disse genrer forherliger et dårligt sprog, utugt og endog satanisme — noget der afgjort ikke har nogen plads blandt Guds folk.a (Efeserne 5:3) Både voksne og unge bør stille sig selv spørgsmålet: ’Viser mit musikvalg at jeg foretrækker synd eller dyd?’

11. Hvordan kan en kristen „være på vagt“ hvad angår de fjernsynsprogrammer, videofilm og biograffilm han vælger at se?

¹¹ Mange fjernsynsprogrammer, videofilm og biograffilm fremmer en syndig adfærd. Ifølge en kendt børnepsykiater er de fleste af de film der fremstilles i dag, præget af ’hedonisme, sex, vold, begærlighed og selviskhed’. Hvis man skal være på vagt, må man derfor være selektiv hvad angår det man vælger at se. Salmisten bad: „Lad mine øjne vige fra at se på det der er uden værdi.“ (Salme 119:37) En ung kristen ved navn Joseph fulgte dette princip. Da en biograffilm han så, begyndte at skildre sex og vold, gik han. Følte han at det var pinligt at forlade biografen? „Slet ikke,“ siger Joseph. „Jeg tænkte først og fremmest på at gøre det Jehova synes om.“

Studium og meditation

12. Hvorfor er det nødvendigt med personligt studium og eftertanke hvis man skal opdyrke egenskaben dyd?

¹² Det er ikke nok at undgå det der er slet. For at tilegne os egenskaben dyd må vi studere og grunde over alt det gode der findes i Guds ord, så vi kan indrette tilværelsen efter Bibelens retfærdige principper. „Hvor jeg elsker din lov!“ sagde salmisten. „Dagen lang har jeg den i tanke.“ (Salme 119:97) Er personligt studium af Bibelen og de kristne publikationer med i din ugentlige timeplan? Det kan ikke nægtes at det at få tid til omhyggeligt at studere Guds ord og grunde over det under bøn kan være noget af en udfordring. Men det er ofte muligt at købe tiden fra andre gøremål. (Efeserne 5:15, 16) Måske passer det dig at bruge de tidlige morgentimer på bøn, studium og meditation. — Jævnfør Salme 119:147.

13, 14. (a) Hvorfor er meditation af uvurderlig betydning? (b) Hvilket skriftsted vil det være godt at grunde over hvis vi skal lære at afsky umoralitet?

¹³ Det er vigtigt at tage sig tid til eftertanke, for det hjælper os til at huske det vi lærer. Det kan desuden hjælpe os til at få Guds syn på bestemte spørgsmål. Det er for eksempel én ting at vide at Gud forbyder utugt; det er noget ganske andet at ’afsky det onde og holde sig til det gode’. (Romerne 12:9) Vi kan opdyrke den samme holdning til kønslig umoralitet som Jehova har, ved at grunde over et skriftsted som Kolossenserbrevet 3:5, hvor der står: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse.“ Spørg dig selv: ’På hvilke områder må jeg beherske seksuel lidenskab? Hvad bør jeg undgå som kan vække et urent begær? Må jeg ændre opførsel over for det modsatte køn?’ — Jævnfør Første Timoteusbrev 5:1, 2.

¹⁴ Paulus tilskynder kristne til at afholde sig fra utugt og vise selvbeherskelse sådan at „ingen går så vidt som til at skade sin broder og krænke hans ret“. (1 Thessaloniker 4:3-7) Spørg engang dig selv: ’Hvorfor er det skadeligt at begå utugt? Hvordan ville det skade mig selv og andre hvis jeg begik denne synd? Hvordan ville det berøre mig åndeligt, følelsesmæssigt og fysisk? Hvordan er det gået dem i menigheden som har overtrådt Guds lov uden at ændre sind?’ Når vi tager det Bibelen siger om en sådan adfærd til hjerte, kan det øge vort had til det der er ondt i Guds øjne. (2 Mosebog 20:14; 1 Korinther 5:11-13; 6:9, 10; Galaterne 5:19-21; Åbenbaringen 21:8) Paulus siger at en utugtig „ikke [lader] hånt om et menneske men om Gud“. (1 Thessaloniker 4:8) Hvilken sand kristen vil lade hånt om sin himmelske Fader?

Egenskaben dyd og vor omgangskreds

15. Hvilken betydning har vor omgangskreds når vi skal tilegne os egenskaben dyd?

¹⁵ Noget andet der kan hjælpe os til at opdyrke egenskaben dyd, er at have en god omgangskreds. Salmisten skrev: „Jeg har fællesskab med alle der frygter dig [Jehova], og med dem der overholder dine bestemmelser.“ (Salme 119:63) Vi har brug for det gode samvær vi oplever ved kristne møder. (Hebræerne 10:24, 25) Hvis man isolerer sig, er man tilbøjelig til at blive selvcentreret og kan derfor let begå en synd. (Ordsprogene 18:1) Et varmt kristent fællesskab kan imidlertid styrke ens beslutning om at bevare egenskaben dyd. Vi må naturligvis også tage os i agt for dårligt selskab. Vi kan selvfølgelig have et hjerteligt forhold til naboer, kolleger og skolekammerater. Men vi vil vandre i visdom hvis vi undgår at opdyrke for nært et forhold til dem der ikke søger at vise den kristne egenskab dyd. — Jævnfør Kolossenserbrevet 4:5.

16. Hvordan kan vi have gavn af Første Korintherbrev 15:33 når vi søger at opdyrke dyd?

¹⁶ Paulus skrev: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ Hermed advarede han sine trosfæller om at de kunne miste troen ved at komme sammen med nogle der gav sig ud for at være kristne, men som fornægtede den bibelske lære om opstandelsen. Princippet bag Paulus’ advarsel gælder også vort samvær inden for og uden for menigheden. (1 Korinther 15:12, 33) Vi ønsker naturligvis ikke at undgå vore åndelige brødre og søstre fordi de ikke lige er enige med os i et eller andet helt personligt spørgsmål. (Mattæus 7:4, 5; Romerne 14:1-12) Det er ikke desto mindre nødvendigt at være forsigtig hvis nogle i menigheden giver sig af med en tvivlsom adfærd eller har en uforsonlig og klagende indstilling. (2 Timoteus 2:20-22) Det er klogt at høre til dem der „opmuntres ved hinandens tro“. (Romerne 1:11, 12) Det vil hjælpe os til at bevare en dydig adfærd og forblive på „livets sti“. — Salme 16:11.

Fortsæt med at opdyrke egenskaben dyd

17. Hvilken katastrofe ramte Israel ifølge Fjerde Mosebog, kapitel 25, og hvad kan vi lære heraf?

¹⁷ Kort før israelitterne tog det forjættede land i besiddelse, valgte tusinder syndens vej, hvilket fik katastrofale følger for dem. (4 Mosebog, kapitel 25) I dag står Jehovas folk på tærskelen til den retfærdige nye verden. De der fortsætter med at modstå denne verdens moralske fordærv, vil få den store forret at få adgang til den nye verden. Som ufuldkomne mennesker har vi forkerte tilbøjeligheder, men Gud kan hjælpe os til at følge hans hellige ånds retfærdige ledelse. (Galaterne 5:16; 1 Thessaloniker 4:3, 4) Lad os derfor give agt på Josuas formaning til israelitterne: „Frygt nu Jehova og tjen ham i uangribelighed og sandhed.“ (Josua 24:14) Vi anspores til at følge en moralsk retskaffen kurs ved at nære en sund frygt for at mishage Jehova.

18. Hvad bør alle kristne være besluttede på hvad angår synd og dyd?

¹⁸ Hvis du af hjertet ønsker at behage Gud, må du være fast besluttet på at følge Paulus’ formaning: „Alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ Hvad vil det medføre? Paulus siger: „Fredens Gud vil være med jer.“ (Filipperne 4:8, 9) Ja, med Jehovas hjælp kan vi sige nej til synd og opdyrke egenskaben dyd.