Det forholdsvis store hoved og de store fremadrettede, orange eller gule øjne der sidder i en fjerskive som kan minde om et ansigt og som synes at betragte omgivelserne koncentreret og velovervejet, har givet næring til forestillingen om uglens visdom. Den er endda blevet kaldt visdommens fugl. Det faste blik er dog ikke et udtryk for dyb tankevirksomhed, men skyldes at øjnene sidder ubevægeligt fast i øjenhulerne. Ikke desto mindre har man lige siden oldtiden tillagt uglen særlig visdom, som visdommens gudindes, Pallas Athenes, hellige fugl.

Mange tror at ugler ikke ser særlig godt i dagslys og at de ser bedst i mørke. Men ingen af delene er rigtigt. Ugler har et meget veludviklet syn og ser godt både om dagen og om natten. Hos de ugler der jager om natten — og det gør de fleste — er der ekstra mange stavceller i øjets nethinde. Derfor er de i stand til at se ved selv det svageste lys. I meget svagt belyste omgivelser er deres øjne hundrede gange mere lysfølsomme end vores. Men i totalt mørke kunne de lige så godt være blinde. En forsker lagde døde mus ud på gulvet i et fuldstændig mørkt rum og lukkede nogle ugler derind. Uglerne fandt ikke en eneste af musene.