³ Når du begynder at tilegne dig et godt sprog, vil det gå op for dig at nogle ord og udtryk kan have en vis „karakter“. De kan være søde eller bitre, bløde eller hårde, venlige eller fjendtlige, opbyggende eller fordærvende. Det er derfor meget vigtigt at vælge de rigtige ord eller udtryk. Og det gælder især når de skal være i selskab med sandhedsord, ordene om Rigets gode nyhed.

4. Hvordan kan vi udvide vort ordforråd?

⁴ Udvid dit ordforråd. Der er ingen mangel på ord der kan bruges til at prise Jehova med, hvilket et blik i enhver ordbog vil vise. Men spørgsmålet er hvor godt man bruger dette forråd af ord. Når du læser, slår du så de ord efter som du ikke helt forstår, eller markerer du dem for at slå dem efter i ordbogen når du har læst artiklen? Dette vil hjælpe dig til at øge dit ordforråd. Du vil også opdage at der er mange gode ord som du udmærket kender, men almindeligvis ikke bruger. Gør en bevidst indsats for at bruge dem på passende sted. Det er afgjort af betydning for dig som en kristen forkynder eller elev at du bliver ved med at udvikle evnen til at tale godt.

5, 6. Hvad vil hjælpe os til at lære at bruge ordene på rette måde?

⁵ Lær at bruge de rigtige ord. To ord som har næsten samme, men ikke helt samme, betydning, hører måske hjemme i hver sin sammenhæng. Hvis du er opmærksom på dette, kan du undgå at støde dine tilhørere og i stedet gøre din udtryksmåde mere klar. Det er en hjælp at rådføre sig med en god ordbog. Nogle ordbøger angiver både et ords synonymer (ord hvis mening er mere eller mindre identisk) og antonymer (ord med mere eller mindre modsat betydning). Ved et studium heraf vil du ikke alene lære at variere dine udtryk for den samme tanke, men også få indsigt i ordenes forskellige nuancer. Det er en stor hjælp når du leder efter det helt rigtige ord i en bestemt sammenhæng. Når du bruger det rigtige ord, kan du også undgå at bruge unødig mange ord. Du rammer straks plet. Tanken har en tendens til at blive væk i for mange ord. Øv dig derfor i at sige tingene med få ord. Når du mestrer det, kan du begynde at variere din udtryksmåde med beskrivende ord der giver sproget farve og nuancerer meningen.

⁶ Når du arbejder på at øge dit ordforråd, skal du ikke kun tænke på at lære nye ord, men også være opmærksom på ord med særlige egenskaber: fyndige udsagnsord, malende tillægsord, bindeled der skaber variation, og vendinger der udstråler hjertelighed og varme. Når du læser Selskabets publikationer, kan du finde en stor variation af ord og udtryk at vælge imellem.

7, 8. Hvilke farer i forbindelse med et øget ordforråd bør vi være på vagt over for?

⁷ Vi skal naturligvis ikke udvide vort ordforråd for at kunne prale med det. Vort mål er at kunne meddele os til andre, ikke at imponere dem. Vi bør have samme indstilling som den apostelen Paulus gav udtryk for. „I en menighed [vil jeg] hellere sige fem ord med min forstand, for at jeg også kan undervise andre mundtligt, end ti tusind ord i tungetale.“ (1 Kor. 14:9, 19) Hvis man taler på en sådan måde at andre har svært ved at forstå det, kunne man lige så godt tale på et fremmed sprog. I et foredrag er det heller ikke klogt at komme ind på en mængde faglige detaljer hvis tilhørerne ikke er interesserede i dem. Selv i almindelig samtale bør vi ikke prøve at imponere andre med indviklet sprog og mange fremmedord. Det er vigtigere at folk forstår det vi siger. Husk at „de vises tunge gør vel med kundskab“, som der står i Ordsprogene 15:2. Vælger vi gode ord, ord som er nemme at forstå, bliver vor tale forfriskende og inspirerende i stedet for dunkel og uinteressant. — Kol. 4:6.

9-12. Hvilken slags tale bør vi undgå, og hvorfor?

⁹ Undgå dårligt sprog. Guds ord vejleder os om hvilken slags tale vi bør undgå. Apostelen Paulus formaner os for eksempel til at undgå „sjofel skæmten“, for det er „ting som ikke er passende“. (Ef. 5:3, 4) Vi bør undgå ord og udtryk som er uanstændige og vulgære. Paulus skrev også: „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.“ (Ef. 4:29) Kristne bør derfor ikke bruge bandeord og grove udtryk. Nogle mener at de må bruge den slags for at give deres ord eftertryk. Men der findes mange gode ord som er fyndige. Der er ingen grund til at vi efterligner sådanne menneskers platte sprog når vi taler med dem. Det kan være godt at bruge et jævnt sprog, men det skal være rent og korrekt.

¹⁰ Man bør også undgå den jargon og de slangudtryk som ofte lanceres af komikere og i populære sange, og som mange mennesker ynder at efterligne og bruge. Det er ikke godt for os som kristne at blive påvirket af sådanne sprogmanerer. Det ville få det til at lyde som om vi var en del af denne verden og levede som den. Stofmisbrugere og andre som lever i et lovløst eller umoralsk miljø, har ofte deres eget ordforråd, og de bruger ordene på en måde som ikke er umiddelbart forståelig for andre. Vor standard hvad talen angår, bør ikke berøres af et sådant verdsligt sprog. — Rom. 12:2.

¹¹ Kristne bør omhyggeligt undgå uærbødig sprogbrug. Nogle mennesker bruger ord som „Gud“ og „Herre“, „Jesus“ og „Kristus“ blot for at give deres tale eftertryk eller som erstatning for bandeord. De omskrivninger og erstatningsord for „Gud“ og „Jesus“ som bruges i udråb, er ligeledes utilbørlige. — 2 Mos. 20:7; Matt. 5:34-37.

¹² Det folk siger og gør, kan måske irritere os somme tider. Alligevel er det ikke passende for en kristen at svare vredt eller skælde ud. Apostelen siger: „Nu skal også I aflægge dem alle: vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale af jeres mund.“ (Kol. 3:8) Du gør derfor klogt i at beherske dig, selv om andres ord virker provokerende. — Ordsp. 14:29; Jak. 3:11.