-
I skyggen af en slumrende kæmpeVågn op! – 2007 | Februar
-
-
Auckland — en by på vulkaner
Havnebyen Auckland i New Zealand er overstrøet med vulkankegler. Byens mere end en million indbyggere er omgivet af 48 små vulkaner. Landsænkninger som er opstået efter vulkanudbrud, danner to havne, og de omkringliggende øer er rester fra vulkansk aktivitet. Den 600 år gamle ø Rangitoto hæver sig op over vandet med samme symmetriske kontur som Vesuv og er den mest iøjnefaldende af dem. Under øens tilblivelse blev en nærliggende maorisk landsby begravet i aske.
Indbyggerne i Auckland har lært at leve med vulkanerne. Vulkankeglen Maungakiekie fungerer i dag som offentlig park og fårefarm midt inde i byen. Nogle vulkaner er nu søer, parker, eller sportspladser, og man har endda anlagt en kirkegård på en vulkan. Mange indbyggere har valgt at bosætte sig på skråningen af en vulkan på grund af den smukke panoramaudsigt.
Da Auckland-området blev beboet, først af maorierne og for 180 år siden af europæere, var det nok de færreste af dem der skænkede den vulkanske fortid en tanke. De hæftede sig i stedet ved at landområdet lå nær ved havet — og at jorden var næringsrig. Det sidste er også kendetegnende for vulkansk jord i andre dele af verden. I Indonesien, for eksempel, giver rismarkerne størst udbytte i de egne der ligger tæt ved aktive vulkaner. I de bedste landbrugsområder i det vestlige USA er jorden hovedsagelig et produkt af vulkansk aktivitet. Hvis et stykke land dækkes af lava under et vulkanudbrud, vil vegetationen, under de rigtige omstændigheder, spire frem mindre end et år efter.
-
-
I skyggen af en slumrende kæmpeVågn op! – 2007 | Februar
-
-
Auckland er beliggende i et særligt vulkanområde, hvor der i stedet for udbrud fra eksisterende vulkaner kan dannes nye et andet sted. Forud for dette vil der ifølge eksperter have været en periode af nogle dages eller ugers varighed med jordskælv. Et sådant forvarsel skulle give folk tilstrækkelig tid til at komme væk fra området og nå i sikkerhed.
-
-
I skyggen af en slumrende kæmpeVågn op! – 2007 | Februar
-
-
[Illustration på side 16]
Rangitoto, en af Aucklands mange vulkanøer
-