DERES SELVOPOFRENDE INDSTILLING BLIVER VELSIGNET

Ligesom Cesar og Rocio har hundredvis af andre brødre og søstre bragt ofre for at være med i de byggeprojekter der er i gang i staten New York. En del af dem arbejder på udvidelsen i Wallkill, mens mange andre har den glæde at hjælpe med byggeriet af det nye hovedkontor i Warwick.a Mange par har sagt farvel til dejlige huse, gode job og endda deres kæledyr for at kunne tjene Jehova i højere grad. Har han velsignet deres selvopofrende indstilling? Det er der ingen tvivl om!

Melvin og Sharon solgte deres hus og ejendele i South Carolina for at kunne hjælpe i Warwick. Det var ikke let for parret at bringe disse ofre, men de føler det som et stort privilegium at være med på et sådant historisk projekt. De siger: “Det er vidunderligt at tænke på at man er med til noget som vil gavne den globale organisation.”

Kenneth, der er pensioneret entreprenør, og hans kone, Maureen, der begge er midt i halvtredserne, flyttede fra Californien for at være med på Warwick-projektet. De aftalte med en søster i menigheden at hun skulle passe deres hus, og de bad deres familie om at hjælpe med at tage sig af Kenneths gamle far. Fortryder de at de har bragt ofre for at tjene på Betel? Nej! “Det har givet os enormt meget,” siger Kenneth. “Har der så slet ikke været nogen udfordringer? Jo, selvfølgelig, men vi har et meget rigt liv, og vi vil af hele vores hjerte anbefale denne form for tjeneste til andre.”

Ricky, en byggeprojektleder i Hawaii, blev inviteret til at blive ‘commuter’ på Betel og hjælpe med Warwick-projektet. Hans kone, Kendra, syntes han skulle sige ja. Men de havde en relevant bekymring, nemlig om det ville være godt for deres 11-årige søn, Jacob. De spekulerede på om det ville være klogt at de som familie flyttede over til staten New York, og om deres søn ville kunne tilpasse sig dette helt anderledes miljø.

“Noget af det vi syntes var vigtigt, var at finde en menighed med åndeligt stærke børn og unge,” siger Ricky. “Vi ønskede at Jacob skulle få nogle gode kammerater.” Den menighed de havnede i, viste sig imidlertid at have meget få børn, men mange betelitter. “Efter det første møde dér spurgte jeg Jacob hvad han syntes om den nye menighed, og om han var ked af at der ikke var nogen unge på hans egen alder,” siger Ricky. “Han sagde: ‘Du skal ikke bekymre dig, far. De unge betelbrødre bliver mine venner.’”

Og sådan gik det; de unge betelitter har gjort sig til venner med Jacob. Hvordan har det virket? “En aften kom jeg forbi min søns værelse og så at lyset stadig var tændt,” fortæller Ricky. “Jeg troede at han sad og spillede et computerspil, men han var i gang med at læse i Bibelen! Da jeg spurgte Jacob hvad han lavede, svarede han: ‘Jeg forestiller mig at jeg er kommet på Betel, og så vil jeg læse Bibelen igennem på et år.’” Ricky og Kendra er selvfølgelig rigtig glade, ikke kun fordi Ricky kan være med på byggeriet i Warwick, men også fordi deres flytning har hjulpet deres søn til at vokse åndeligt. – Ordsp. 22:6.

BEKYMRER SIG IKKE OM FREMTIDEN

Byggeprojekterne i Wallkill og Warwick vil på et tidspunkt være overstået, så de der er blevet indbudt til at hjælpe, véd at deres beteltjeneste kun er midlertidig. Er disse brødre og søstre meget bekymrede for hvor de så skal hen, og hvad de skal lave? Overhovedet ikke! Mange ser på det på samme måde som John, der er byggeleder, og hans kone, Carmen, et midaldrende par fra Florida. De tjener som midlertidige betelitter i Warwick og siger: “Vi har set hvordan Jehova frem til i dag har dækket vores specifikke behov. Vi er sikre på at Jehova ikke har bragt os hertil i dag for så at svigte os senere.” (Sl. 119:116)

Gary fra North Carolina har 30 års erfaring i byggeledelse. Han og hans kone, Maureen, siger at en af de velsignelser de har fået i Warwick, er at “møde de mange vidunderlige brødre og søstre der har brugt deres liv på at tjene Jehova på Betel, og lære dem at kende”. Gary tilføjer: “For at tjene på Betel må man leve et enkelt liv, og det er den bedste måde at leve på i denne verden.”