Villige hænder findes overalt

BAXTER er en 15-årig skoleelev der har en interessant måde at bruge sine lørdag eftermiddage på. Han besøger en gruppe ældre, spiller musik og leder fællessang i deres ældrecenter. „Han bringer liv og glæde i beboernes hverdag,“ siger Baxters lærer. Lucille på 78 gør også godt mod andre. Hun deler mad ud til de trængende og besøger ensomme patienter på sygehuse. En veninde siger om Lucille: „Hun skal nok være der hvis der er behov og hun kan være til nogen hjælp.“

Definitionen på en frivillig

Millioner af mennesker i hele verden har den indstilling at de ønsker at være der når der er brug for dem.a De giver en hjælpende hånd på byggepladser, kontorer, fabrikker, plejehjem, hospicer, flygtningelejre, centre for hjemløse, frivillige brandkorps, krisecentre, dyreinternater og andre steder. De er bogstavelig talt overalt. De bruger deres evner til aktiviteter der spænder lige fra byggearbejde og pengeindsamling til kærlig pleje af hittebørn og uhelbredeligt syge. De er frivillige arbejdere — folk der gør en forskel i de nødlidendes liv.

Frivilligt arbejde er blevet beskrevet som „en ophøjet tanke omsat i handling“. Det indebærer at man engagerer sig i en sag, viser offervilje, giver afkald på betaling og har en uegennyttig indstilling. „At yde en frivillig indsats er at give af sig selv: af sin tid og sine kræfter, af sine idéer og faglige kundskaber og af sine evner inden for omsorg og problemløsning,“ siger to der har ydet frivilligt arbejde i mange år. Interessant nok får de frivillige selv meget igen. — Se rammen „Glæden ved at give“.

Flere frivillige — større behov

I USA anslår man at 100 millioner yder frivilligt arbejde — og tallet er stigende. For nylig sagde Kathleen Behrens, lederen af den frivillige organisation New York Cares, til Vågn op!: „Vores organisation vokser fortsat i svimlende hast. Alene sidste år fik vi 5000 nye frivillige.“ I Europa sker der en lignende vækst i frivillige organisationer. I Frankrig er antallet af frivillige for eksempel i de sidste tyve år steget med 6 procent om året. Men behovet for frivillige er ikke blevet mindre. Tværtimod. Globalt set „stiger behovet for de frivilliges indsats hurtigere end nogen sinde,“ meddeler FN’s volontørtjeneste. En museumsinspektør udtaler: „Vi kan ikke klare os uden frivillige medhjælpere.“

Alligevel er der et paradoks. Samtidig med at mange ledere og organisatorer der arbejder med frivillige, føler at disse er „deres vægt værd i guld“, foregår en stor del af det frivillige arbejde helt ubemærket og uden særlig påskønnelse. For at ændre denne situation har FN besluttet at bruge år 2001 til at sætte fokus på frivillige arbejdere. Rammen „FN’s Internationale Frivillighedsår“ beskriver nogle af de mål FN håber at nå.

De frivilliges vilkår er også ved at ændre karakter på en måde der besværliggør arbejdet både for de frivillige og organisatorerne. Der er dog stadig utallige folk i hele verden der er villige til at give af sig selv. Hvad motiverer dem til det? Hvad udretter de? Og hvordan kan de påvirke dit liv?

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 5]

FN’s Internationale Frivillighedsår

Den 20. november 1997 erklærede De Forenede Nationers Generalforsamling året 2001 for „Internationalt Frivillighedsår“. Ifølge FN skal der nås fire mål i løbet af dette år.

Større anerkendelse Regeringer opfordres til at anerkende de frivillige arbejderes betydning ved at sætte sig ind i og registrere deres resultater samt ved at uddele priser til dem der har ydet en frivillig indsats af særlig art.

Fremmende foranstaltninger Landene opfordres til at anspore til frivilligt arbejde ved for eksempel at acceptere det som alternativ til militærtjeneste eller ved at give skattefordele.

Medieomtale Medierne opfordres til at øge deres støtte ved at bringe reportager om frivilligt arbejde der har været en succes. På den måde kunne projektet blive kopieret „så man undgår at hvert enkelt lokalsamfund skal begynde fra bunden“.

Oplysningskampagne Frivillige organisationer opfordres til at arrangere udstillinger for at informere offentligheden om den gavn samfundet har af frivilligt arbejde.

FN håber at Frivillighedsåret vil resultere i at flere har lyst til at være med i arbejdet, og at flere ønsker at gøre brug af frivilliges hjælp. Man håber også på større økonomisk opbakning og flere faciliteter, sådan at frivillige organisationer kan dække samfundets stigende behov. I alt 123 lande er med til at støtte denne FN-resolution økonomisk.

Frivillige i aktion

HVER fredag eftermiddag laver Sirley, en midaldrende lærer i Brasilien, sin dagligstue om til et klasseværelse. Ved totiden kommer en af eleverne, Amélia. Hun går ikke glip af en eneste time og er allerede bedre til at læse end mange gymnasieelever. Amélia er 82 år gammel.

Hun er blandt de mere end 60 ældre der har lært at læse og skrive i den gratis læseklasse som Sirley har oprettet i sin hjemby. For nylig var der en detaljeret artikel om Sirleys frivillige arbejde i den brasilianske avis Jornal do Sudoeste. Avisen skrev at hun har „ydet et kæmpebidrag til samfundslivet“, og at hendes måde at undervise de ældre på er så effektiv at de „efter blot 120 timer kan skrive breve, læse aviser og klare elementære regnestykker samt andre dagligdags opgaver“. Artiklen tilføjer at den lærebog Sirley bruger, er brochuren Learn to Read and Write (Lær at læse og skrive).a

Folk hjælpes ud af deres forlegenhed

En anden af Sirleys elever, den 68-årige Dona Luzia, fortæller at hun inden hun lærte at læse og skrive, skammede sig over at henvende sig til andre. Selv det at gå på indkøb var en udfordring for hende. „Nu skriver jeg breve til mine slægtninge i andre byer, og jeg holder selv styr på mine penge. Når jeg handler, får jeg ikke længere for lidt penge tilbage,“ siger hun med et smil. Maria, der også er 68 år, fortæller hvor flov hun var hver gang hun ’skrev under’ på sin pensionscheck ved at sætte et tommelfingeraftryk. „Jeg følte mig handicappet,“ siger hun. Men takket være læseklasserne kan Maria nu sætte en rigtig underskrift.

Sirleys gratis læseklasser har fået meget ros af de elever der har overværet undervisningen, og undervisningen er blevet så populær at hendes dagligstue er ved at være overfyldt. Klassen vil snart blive flyttet til et større lokale.

Et prisbelønnet initiativ

Sirley er et af Jehovas Vidner. Du har sikkert hørt om det frivillige bibelundervisningsarbejde Jehovas Vidner deltager i. Og Sirleys succes er ikke noget enkeltstående tilfælde — i hundreder af rigssale i hele Brasilien er der oprettet læseklasser, der allerede har bevirket at mere end 22.000 brasilianere kan læse og skrive.

I andre dele af verden har Jehovas Vidner haft succes med lignende initiativer. I det afrikanske land Burundi har Kontoret for Analfabetisme hos Voksne (en afdeling af undervisningsministeriet) været så glad for de resultater Jehovas Vidner har opnået ved hjælp af deres læseklasser, at de har tilkendt fire af underviserne en pris for „den flid de har lagt for dagen med at undervise andre i at læse“. Det der gjorde særligt indtryk på embedsmændene, var at 75 procent af de der lærte at læse og skrive, var voksne kvinder — en gruppe der normalt viger tilbage fra at deltage i den slags projekter.

I Mocambique er 4000 elever tilmeldt Jehovas Vidners læseklasser, og i de sidste fire år har mere end 5000 elever lært at læse og skrive. En tidligere elev skriver: „Jeg vil gerne give udtryk for min dybe værdsættelse. Takket være skolen kan jeg nu læse og skrive.“

Nødhjælp — „ikke blot af navn, men også af gavn“

En anden form for frivillig indsats som Jehovas Vidner gør, er nødhjælp. For ikke så længe siden summede det af travlhed i en lagerbygning uden for Paris. Omkring 400 frivillige brugte deres weekend på at pakke kasser med mad, tøj og medicin. Sidst på weekenden var ni containere fulde af nødhjælpsforsyninger til en værdi af over 8 millioner kroner klar til udskibning. Kort tid efter ankom sendingen til krigshærgede lande i Centralafrika, hvor lokale frivillige blandt Jehovas Vidner hurtigt fordelte forsyningerne. Størstedelen af forsyningerne var også skænket af Jehovas Vidner.

En avis i Den Demokratiske Republik Congo omtaler rosende Jehovas Vidners arbejde som værende humanitært „ikke blot af navn, men også af gavn“. Medarbejdere ved FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) har også tilkendegivet deres støtte. En af højkommissariatets medarbejdere i Den Demokratiske Republik Congo var så glad for den orden som prægede det nødhjælpsarbejde Jehovas Vidner udførte, at hun stillede sin bil til rådighed for de frivillige. Lokalbefolkningen var også imponeret. De der så hvor hurtigt nødhjælpsforsyningerne nåede ud til alle der havde brug for hjælpen, spurgte undrende: „Hvordan er I organiseret til at nå ud til alle?“

Det nødhjælpsarbejde og de læseklasser Jehovas Vidner står bag, er blot to eksempler på den indsats de har ydet jorden over i årtier. Men Jehovas Vidner er også engageret i en anden form for frivilligt arbejde — et arbejde der virkelig gør en forskel på lang sigt. Det vil den næste artikel behandle.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 6, 7]

En ny slags frivillige

Når Julie farer kloden rundt på forretningsrejser, har hun lige tid til at presse lidt frivilligt arbejde ind her og der — nogle gange en hel dag, andre gange blot et par timer. Da hun for nylig var i Sydamerika, hjalp hun til på et børnehjem i nærheden af Chiles hovedstad, Santiago. Hun siger at sådanne rejser åbner „rige muligheder“ for at yde frivilligt arbejde.

Et stigende antal frivillige bruger, ligesom Julie, af deres tid — men i mindre portioner. „Det er en ny tendens,“ siger Sara Meléndez, som er formand for en forskningsgruppe der samler statistisk materiale om frivilligt arbejde. „Folk yder fortsat frivillig hjælp, men de gør det mere sporadisk.“ Som følge heraf kniber det for organisatorerne at finde frivillige, og det er en kamp for dem at få stablet et mandskab på benene til at udføre opgaverne.

„Frivilligt arbejde på fleksibel basis“

Nogle organisatorer føler at denne tendens til at afse mindre tid til frivilligt arbejde skyldes en holdningsændring hos de frivillige. „De typer der simpelt hen er der så længe man har brug for dem, er forsvundet,“ siger Susan Ellis, der er konsulent for frivillige grupper. „Folk er bange for at forpligte sig.“ Journalisten Eileen Daspin er helt enig. Hun har interviewet adskillige ledere af frivillige grupper angående personalemangelen og konkluderer at „det frivillige arbejde rammes af det man kan kalde et svært tilfælde af forpligtelsesfobi“.

Men lederen af New York Cares, Kathleen Behrens, som er nævnt tidligere i artikelserien, mener ikke at det er engagement, men tid, det skorter på hos de frivillige som kun hjælper af og til. Folk der prøver at få en 50 timers arbejdsuge, familie og eventuelt pasning af aldrende forældre til at gå op i en højere enhed, kan ikke sætte faste tidspunkter af til at yde frivilligt arbejde. Hun siger: „Den kendsgerning at disse travle mennesker ikke desto mindre bruger en del af deres hverdag på at gøre noget for samfundet, viser at deres engagement i virkeligheden er meget stort.“

For nogle der er så travlt optagede, er „frivilligt arbejde på fleksibel basis“ løsningen. Mange frivillige organisationer åbner nu mulighed for endagsprojekter. „Det giver folk lejlighed til at yde en meningsfyldt frivillig indsats samtidig med at de får den frihed og fleksibilitet de behøver for at kunne gøre det på nogenlunde regelmæssig basis.“

Et stadig stigende antal udfører også frivilligt arbejde derhjemme ved computeren, hvor de indsamler og indtaster data. „I kategorien af ’frivilligt arbejde på fleksibel basis’ er onlinearbejde måske det mest atypiske, men efter nogles mening også mest lovende tiltag,“ skriver avisen The Wall Street Journal.

[Ramme/illustrationer på side 8]

Redningsarbejdet i Kobe

Da den driftige japanske havneby Kobe i januar 1995 blev ramt af et jordskælv, resulterede det i omfattende ødelæggelser. Med over 5000 omkomne var det den mest dødbringende jordskælvskatastrofe i Japan siden 1923. Jehovas Vidner i Japan og i resten af verden gik straks i gang med at sørge for nødhjælp til ofrene. Da man havde oprettet en nødhjælpsfond, indkom der på tre dage bidrag på over otte millioner kroner. Det strømmede ind til Kobe med alle former for nødhjælp.

En kristen ældste der var med i nødhjælpsarbejdet, lagde hurtigt mærke til at der var flere forsyninger i den lokale rigssal end der var brug for. Hvad skulle man stille op med det der var i overskud? Han foreslog at man gav det til et sygehus i nærheden. Jehovas Vidner fyldte en stor varevogn og banede sig vej gennem murbrokkerne. Turen, der normalt varede nogle få minutter, tog flere timer. På sygehuset tilbød de overlægen deres nødhjælpsforsyninger, deriblandt tæpper, madrasser, bleer, frisk frugt og håndkøbsmedicin. Lægen var begejstret og sagde at sygehuset med glæde ville tage imod alt hvad Jehovas Vidner kunne tilbyde. Frugterne var særligt kærkomne, for der var ikke friske madvarer nok til alle patienter.

Selv om lægen havde travlt, stod han lige så stille og så på mens Jehovas Vidner læssede deres forsyninger af. Så bukkede han ydmygt og takkede dem. Da de kørte af sted, blev han stående for at vise dem hvor taknemmelig han var. Den ældste som var med i nødhjælpsarbejdet, har lagt mærke til at man på dette sygehus senere er blevet yderst velvillig over for patienter der er Jehovas Vidner.

[Ramme/illustrationer på side 9]

Frivilligt arbejde gør stor gavn

Da en gruppe frivillige fra Jehovas Vidner i Kabezi, et lille lokalsamfund i Burundi, ønskede at bygge en rigssal, kom den lokale embedsmand med en usædvanlig anmodning. Han spurgte om Vidnerne kunne reparere vejen der går forbi det sted hvor rigssalen skulle bygges. Det var de mere end villige til. Hele arbejdet blev gjort med håndkraft og var så veludført at lokale myndighedspersoner udtrykte deres værdsættelse af Vidnernes hårde arbejde og villige indstilling. Bagefter byggede de frivillige deres rigssal, vist ovenfor. Nu har de en smuk bygning hvor bibelundervisningen vil blive fremmet i de næste mange år. Ja, frivilligt arbejde under sine mange former kan have gavnlige virkninger som rækker langt ud i fremtiden.

[Illustrationer på side 6, 7]

Sirley finder glæde ved at lære andre at læse

[Kildeangivelse]

Nelson P. Duarte-Jornal do Sudoeste

Frivilligt arbejde der gør varig gavn

JESUS gjorde gode gerninger mod dem der havde brug for hjælp. For eksempel helbredte han de syge og gav de sultne noget at spise. (Mattæus 14:14-21) Men hvilken gerning gav han højeste prioritet? Noget der skete tidligt i Jesu tjeneste giver os svaret. Vi finder beretningen i det første kapitel af Markusevangeliet.

Mens Jesus var i Kapernaum, ved Galilæas Sø, blev han inviteret hjem til Simon, også kaldet Peter. Dér „lå Simons svigermoder syg med feber“, og Jesus helbredte hende. (Markus 1:29-31) Senere begyndte der uden for Peters hus at samle sig en skare af folk „som var plaget af forskellige sygdomme“; også dem helbredte Jesus. (Markus 1:32-34) Så blev det nat, og alle gik til ro.

Næste morgen „mens det stadig var mørkt,“ stod Jesus op i al stilhed, forlod huset „og gik bort til et øde sted“, hvor ’han begyndte at bede’. Inden længe vågnede disciplene og så en stor menneskeskare der ventede udenfor. Men hvad skulle de gøre? Jesus var der ikke. Peter og hans ledsagere fandt hurtigt Jesus og sagde: „Alle søger efter dig.“ (Markus 1:35-37; Lukas 4:42) Det er som om de sagde til Jesus: ’Hvad laver du herude? I går aftes var din helbredelse af de syge en kæmpesucces. I dag har du igen alle tiders chance!’

Men læg mærke til hvordan Jesus reagerede: „Lad os gå et andet sted hen, til småbyerne heromkring, så jeg også kan forkynde dér.“ Det Jesus siger her, er interessant. Jesus vendte ikke tilbage til Peters hus for at helbrede flere. Han kom med følgende begrundelse: „Det er med det formål [altså for at forkynde] jeg er gået ud.“ (Markus 1:38, 39; Lukas 4:43) Hvad var det Jesus ville vise sine disciple? At det var vigtigt for ham at gøre gode gerninger, men at forkyndelsen og det at undervise i Guds ord var Jesu vigtigste opgave. — Markus 1:14.

Eftersom Bibelen tilskynder kristne til at „følge lige i [Jesu] fodspor“, er det tydeligt for sande kristne i dag hvad de skal prioritere højest når det drejer sig om frivilligt arbejde. (1 Peter 2:21) Efter Jesu forbillede hjælper de folk i nød — som det fremgår af den foregående artikel. Og ligesom Jesus giver de arbejdet med at forkynde Bibelens gode nyhed om Guds rige højeste prioritet.a (Mattæus 5:14-16; 24:14; 28:19, 20) Men hvorfor bør det frivillige arbejde med at oplyse folk om Bibelens budskab prioriteres højere end andre vigtige former for frivilligt arbejde?

Hvorfor og hvordan har bibelundervisningen betydning?

Et asiatisk ordsprog peger på svaret. „Hvis du vil planlægge et år frem, skal du så korn. Hvis du vil planlægge ti år frem, skal du plante træer. Hvis du vil planlægge hundrede år frem, skal du undervise folk.“ Når det drejer sig om at finde langsigtede løsninger, er undervisning ganske rigtigt en nødvendighed, for den udvikler folks evne til at træffe beslutninger der vil forbedre deres liv. Derfor bruger over seks millioner frivillige på deltid eller fuldtid deres kræfter, ressourcer og tid på at give gratis bibelundervisning. Dette frivillige arbejde, som har stået sin prøve, ledes af Jehovas Vidner og har indvirkning på folk i hele verden. Hvordan?

Efterhånden som folk får hjælp til at forstå og følge Bibelens praktiske råd, bliver de bedre rustet til at tackle de problemer de møder i livet. De får den nødvendige moralske styrke til at overvinde skadelige vaner. Nelson, en ung mand i Brasilien, fremhæver en anden fordel han har haft af bibelundervisningen: „Siden jeg begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner, har jeg været lykkelig fordi mit liv har fået mening.“ (Prædikeren 12:13) Den opfattelse deles af hundredtusinder af andre, unge såvel som gamle, der for nylig er begyndt at undersøge Guds ord. De der studerer Bibelen, får ikke kun hjælp til at finde en mening med livet; nyheden om Guds rige giver dem også et opløftende fremtidshåb — et håb der gør livet værd at leve, selv under de vanskeligste omstændigheder. (1 Timoteus 4:8) — Se rammen „Hvordan Guds rige vil gøre en forskel“.

Ved at tilbyde bibelundervisning gør Jehovas Vidner en frivillig indsats til varig gavn. Hvor varig? Guds ord siger: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Tænk at man kan deltage i et projekt der vil have en gavnlig virkning til evig tid. Se, det er en form for frivilligt arbejde som virkelig gør en forskel! Er det ikke et projekt du kunne tænke dig at vide mere om? Hvis det er, så er du velkommen til at kontakte Jehovas Vidner. Det vil du ikke komme til at fortryde.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 11]

„Hvis du vil planlægge et år frem, skal du så korn. Hvis du vil planlægge ti år frem, skal du plante træer. Hvis du vil planlægge hundrede år frem, skal du undervise folk“

[Ramme/illustrationer på side 10]

Hun kommer med hjælp og håb

Nadine er en 43-årig fransk sygeplejerske der har specialiseret sig i tropesygdomme. Hun er en af de frivillige som har arbejdet i Centralafrika. „Folk spørger mig hvorfor jeg gør det,“ sagde hun for nylig i et interview. „Jeg tror på Gud, jeg elsker mennesker, og jeg har lyst til at give af mig selv. Jeg er et af Jehovas Vidner, og derfor føler jeg mig tilskyndet til både at yde hjælp og give håb til dem der lider.“ Mens Nadine yder frivilligt arbejde i Afrika, deler hun sin tid mellem nødhjælp og det bibelundervisningsarbejde som de lokale Jehovas Vidner udfører.

[Illustrationer]

Nadine i Afrika

[Ramme på side 12]

Hvordan Guds rige vil gøre en forskel

Læs skriftstederne nedenfor, og se hvordan Gud lover at dække vores behov i følgende henseender:

Helbred „Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:4; Esajas 33:24; 35:5, 6.

Uddannelse „De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ — Esajas 11:9; Habakkuk 2:14.

Arbejde „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise. . . . De skal ikke slide til ingen nytte.“ — Esajas 65:21-23.

Føde „Jorden skal give sin afgrøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os.“ — Salme 67:6; 72:16; Esajas 25:6.

Samfundsforhold „Jehova har knækket de ugudeliges stav. . . . Hele jorden har fået hvile, er faldet til ro.“ — Esajas 14:5, 7.

Retfærdighed „Se! En konge skal regere med retfærdighed, og fyrster skal herske med ret.“ — Esajas 11:3-5; 32:1, 2.