Det finske afdelingskontor blev bedt om at hjælpe med byggeprojektet. I september 1992 ankom den første gruppe frivillige fra Finland til Solnetjnoje. Aulis Bergdahl, en af brødrene i denne gruppe, blev senere medlem af afdelingskontorets udvalg. Han siger: „Min kone, Eva Lisa, og jeg tog med glæde imod indbydelsen til at hjælpe med at bygge et betelhjem i Rusland. Vi kunne tydeligt se at Jehova ledede arbejdet. Brødre fra hele verden støttede byggeprojektet.“

Tilsynsmanden for byggeriet, Alf Cederlöf fra Finland, og hans kone, Marja-Leena, var til stor opmuntring for brødrene på byggepladsen, og det var brødrene i udvalget på det finske afdelingskontor også. I Solnetjnoje fik man besøg fra hovedkontoret i Brooklyn mens byggeriet stod på. Aulis beretter: „Milton Henschel besøgte os i 1993 efter det internationale stævne i Moskva. Både de foredrag han holdt for de frivillige på byggepladsen, og de private samtaler han havde med dem, var meget tilskyndende.“

Omkring 700 frivillige — fra Skandinavien og det øvrige Europa, Amerika, Australien, Rusland og andre tidligere sovjetrepublikker — kom for at være med til betelbyggeriet. Brødrene havde forskellig baggrund og kom fra vidt forskellige kulturer, og de brugte forskellige arbejdsmetoder. Men arbejdet lykkedes, som Zakarias 4:6 siger: „’Ikke ved militærmagt og ikke ved kraft, men ved min ånd,’ har Hærstyrkers Jehova sagt.“ Ja, det var Jehova som byggede „huset“. (Sl. 127:1) De russiske brødre stillede sig villigt til rådighed for Rigets arbejde. Selvom de fleste var unge og nye i sandheden, var mange af dem allerede pionerer. De var ivrige efter at lære at bygge hurtigt og med god håndværksmæssig kvalitet, samt lære at tage sig af organisationsmæssige anliggender.

[Illustration på side 207]

Aulis og Eva Lisa Bergdahl var blandt de første frivillige der ankom til Solnetjnoje