Forkyndere fra hele landet meldte sig frivilligt til at hjælpe med arbejdet. De viste en helt enestående indstilling. Hver dag var der gennemsnitlig 400 faste arbejdere og cirka 200 „feriearbejdere“ på byggepladsen. I de fire år byggeriet varede, deltog mindst 15.000 forskellige brødre og søstre i arbejdet.

En broder fortæller: „Uanset vejret, uanset problemerne, om det var varmt eller koldt eller ligefrem bidende koldt, skred arbejdet frem. På tidspunkter hvor andre ville have indstillet arbejdet, gik vi først rigtig i gang.“

Der kom også hjælp fra andre lande. Jack og Nora Smith rejste tusinder af kilometer fra Oregon i USA for at hjælpe til sammen med deres 15-årige datter, Becky. De var til stede ved det internationale stævne i München da det blev bekendtgjort at Selskabet planlagde at bygge et nyt afdelingskontor i Tyskland. „Hvor ville det være et stort privilegium at få lov at være med på et betelbyggeri!“ sagde de til hinanden. De gav besked om at de stod til rådighed. Jack husker: „Vi var i gang med stævnearbejdet i 1979 da vi modtog en ansøgningsblanket og en indbydelse til at komme så hurtigt som muligt. Vi var så spændte at vi knap nok kunne samle os om vores arbejde eller om stævnet.“

Det viste sig at brødrene kunne udføre det meste af arbejdet selv. En broder der stadig er lidt forbløffet, fortæller: „Ingen af os havde tidligere været med til så stort et projekt med en konstant skiftende arbejdsstyrke. Ofte troede vi at arbejdet måtte ligge stille på et eller andet område fordi vi ikke kunne få fat i de eksperter vi skulle bruge til bestemte opgaver. Men mange gange kom der pludselig en ansøgning fra en egnet broder i sidste øjeblik. Brødrene dukkede op efterhånden som der var brug for dem.“ De takkede Jehova for hans ledelse og velsignelse.