I den tid byggeriet stod på, tog omkring 800 brødre og søstre fra Frankrig for egen regning dertil for at arbejde sammen med 500 lokale brødre og søstre. Byggerierne var fordelt på fire forskellige steder, og der var 250 kilometer mellem det vestligste og det østligste sted, så der var behov for god kommunikation. Brødrene fra Frankrig kom på skift i løbet af de to måneder, men på et tidspunkt var der 500 fra Frankrig som samarbejdede med 422 lokale brødre. Det var en udfordring at skaffe logi til alle arbejderne. Mange familier havde to eller tre franske arbejdere boende; ingen boede på hotel. Man måtte også sørge for transport. En broder beretter: „Når jeg skulle på arbejde, kørte jeg en omvej og satte nogle byggearbejdere af og hentede dem igen efter arbejdstid. Vi gjorde vort bedste for at brødrene skulle have det godt.“

Imens det største hold var i Matoury, hvor stævnehallen (og en rigssal) skulle bygges, var andre i Sinnamary for at bygge en rigssal og et lille missionærhjem. Der blev også bygget en rigssal og et missionærhjem i Mana. I den sranantalende del af Mana blev der bygget en rigssal med en lejlighed til specialpionerer. I Saint-Laurent blev der bygget en rigssal med 330 siddepladser og et missionærhjem til seks personer. Her var der to menigheder. I denne store rigssal holder man også stævner på sranan, ofte med op til 600 tilstedeværende.

Dette var noget af en præstation. Da byggeriet var fuldført, besluttede nogle af brødrene fra Frankrig at slå sig ned i Fransk Guyana. De har ikke blot bidraget med deres erfaring inden for byggeri, men er også til gavn i menighederne, hvor de tjener som ældste, som menighedstjenere og som medlemmer af lokale byggeudvalg. Nogle har senere været med til at opføre et nyt afdelingskontor.

(6) Jehovas Vidner fra Fransk Guyana sammen med hundreder af arbejdere fra Frankrig