1. (a) Hvad havde Jefta og Hanna tilfælles? (Se indledningsbillederne). (b) Hvilke spørgsmål vil vi få svar på i denne artikel?

DOMMEREN Jefta var en modig fører og en dygtig kriger. Elkanas kone Hanna var en ydmyg kvinde der passede hjemmet. Både Jefta og Hanna tilbad Jehova, men der var også noget andet de havde tilfælles. De aflagde begge et løfte til Gud, som de samvittighedsfuldt indfriede. Mænd og kvinder der vælger at aflægge løfter til Jehova i dag, kan lære meget af deres gode eksempel.

DE INDFRIEDE DERES LØFTE TIL GUD

5. Hvad lovede Jefta, og hvad skete der?

⁵ Jefta aflagde et løfte da han stod over for at skulle i krig mod ammonitterne, der undertrykte Guds folk. (Dom. 10:7-9) Han ønskede inderligt at vinde kampen og lovede højtideligt Jehova: “Hvis du virkelig giver Ammons sønner i min hånd, så skal hvem som helst der kommer ud af mit hus’ døre for at møde mig når jeg vender tilbage i fred fra Ammons sønner, tilhøre Jehova.” Hvad skete der? Israelitterne vandt kampen, og da Jefta vendte hjem, var det hans elskede datter der kom ham i møde. Det var altså hende der skulle “tilhøre Jehova”. (Dom. 11:30-34) Hvad kom det til at betyde for hende?

6. (a) Hvorfor var det ikke let for Jefta og hans datter at indfri det løfte han havde givet Gud? (b) Hvad viser 5 Mosebog 23:21, 23 og Salme 15:4 om det at aflægge løfter?

⁶ For at opfylde sin fars løfte måtte Jeftas datter nu tjene ved Jehovas helligdom på fuld tid. Var det et overilet løfte Jefta havde aflagt? Nej, han må have været klar over at hans datter kunne være den første der kom ham i møde. Alligevel var det en følelsesmæssigt svær situation for Jefta og hans datter. Da Jefta så hende, “sønderrev han sine klæder” og gav udtryk for stor sorg. Og hans datter ‘græd over sin jomfrustand’. Hvorfor reagerede de som de gjorde? Jefta havde ingen sønner, og hans eneste datter ville nu aldrig kunne gifte sig og få børn. Der var altså ingen til at videreføre slægten. Men de vidste begge at der var noget der var vigtigere. Jefta sagde: “Jeg har selv åbnet min mund over for Jehova, og jeg kan ikke vende om.” Og hans datter sagde: “Gør med mig sådan som det er udgået af din mund.” (Dom. 11:35-39) Disse to loyale tjenere for Jehova kunne ikke drømme om at bryde et løfte der var givet til den almægtige Gud, heller ikke selvom det havde store personlige omkostninger for dem at holde det. – Læs 5 Mosebog 23:21, 23; Salme 15:4.