Abraham og Sara adlød Gud

Ikke langt fra Babel lå en by der hed Ur, hvor folk tilbad mange falske guder. Men der var en mand i Ur der kun tilbad Jehova. Han hed Abraham.

Jehova sagde til Abraham: ‘Forlad dit hjem og dine slægtninge og tag til det land jeg vil vise dig.’ Så gav Jehova ham et løfte: ‘Du vil blive til en stor nation, og jeg vil gøre noget godt for mange mennesker over hele jorden på grund af dig.’

Abraham vidste ikke hvor Jehova ville sende ham hen, men han stolede på Jehova. Så Abraham, hans kone, Sara, hans far, Tera, og hans nevø Lot gjorde som Jehova sagde. De pakkede deres ting og begyndte deres lange rejse.

Abraham var 75 år gammel da han og hans familie endelig kom til det land Jehova ville have at de skulle se. Det blev kaldt Kanaan. Dér talte Gud til Abraham og gav ham et løfte: ‘Hele det her land vil jeg give til dine børn.’ Men Abraham og Sara var gamle og havde ikke nogen børn. Så hvordan ville Jehova opfylde sit løfte?

Mange år senere, da Abraham var 99 år og Sara var 89, kom der tre gæster på besøg. Abraham lod dem hvile sig under et træ og sørgede for at de fik noget at spise. Ved du hvem gæsterne var? Det var engle! De sagde til Abraham: ‘Næste år ved denne tid vil du og din kone have en søn.’ Sara lyttede med inde fra teltet. Hun grinede indvendigt og tænkte: ‘Kan jeg virkelig få et barn selvom jeg er så gammel?’

Næste år fødte Sara en søn, præcis som Jehovas engel havde lovet. Abraham gav ham navnet Isak, der betyder “latter”.

Da Isak var omkring fem år, lagde Sara flere gange mærke til at Ismael gjorde nar af ham. Hun ville gerne beskytte Isak, og derfor bad hun Abraham om at sende Hagar og Ismael væk. Først ville Abraham ikke gøre det. Men Jehova ville også gerne beskytte Isak, så han sagde til Abraham: ‘Lyt til Sara. Jeg skal nok passe på Ismael. Men det er Isak jeg vil bruge til at opfylde mit løfte.’