Hanna aflægger et løfte

Man spiste fællesskabsofrene ved Jehovas helligdom. Hanna forlader spiserummet og begynder at bede til Gud. (1 Samuel 1:9, 10) „Hærstyrkers Jehova,“ beder hun. „Hvis du blot ville se din trælkvindes nød og huske mig, og ikke glemme din trælkvinde men give din trælkvinde et drengebarn, så vil jeg give ham til Jehova alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved.“ — 1 Samuel 1:11.

Hannas bøn drejer sig om noget helt specifikt. Hun beder om at få et drengebarn og lover at han vil blive viet til at leve hele sit liv som nasiræer for Jehova. (4 Mosebog 6:1-5) Et sådant løfte må først godkendes af Hannas mand, og Elkana viser senere ved sine handlinger at han billiger sin elskede hustrus løfte. — 4 Mosebog 30:6-8.

Hanna lærer uden tvivl Samuel om Jehova lige fra den spæde barndom. Men glemmer hun sit løfte? Nej, slet ikke! „Så snart drengen bliver vænnet fra, vil jeg komme med ham, og han skal fremstilles for Jehovas ansigt, og han skal bo der for stedse,“ siger hun. Når Samuel er vænnet fra, måske i treårsalderen eller senere, tager Hanna ham som lovet med op for at bo i Jehovas helligdom. — 1 Samuel 1:21-24; 2 Krønikebog 31:16.

Efter at have bragt et offer til Jehova tager Hanna og Elkana Samuel med hen til Eli. Hanna holder sikkert sin lille dreng i hånden mens hun siger til Eli: „Undskyld mig, herre. Så sandt din sjæl lever, herre, jeg er den kvinde som stillede sig her hos dig for at bede til Jehova. Det var om denne dreng jeg bad, og Jehova opfyldte mit ønske for mig, det jeg bad ham om. Og jeg har til gengæld lånt ham til Jehova; alle de dage han er til, er han et lån til Jehova.“ Således begynder Samuel sin livslange tjeneste for Gud. — 1 Samuel 1:25-28; 2:11.