Dr. Dru Scott peger på en underfundig grund til at nogle kommer for sent: „En sælger der er klar til at forlade kontoret for at tage ud til et vigtigt møde med en kunde, vender om og synes at han ’lige skal nå at foretage endnu en opringning’. En advokat der skal nå et fly udskyder sin afgang til lufthavnen fordi hun ’lige skal skrive endnu et memo’. Ved på denne måde at trække tiden ud får de en slags negativ stimulering. De har faktisk tillagt sig et behov for den spænding det giver at jage af sted i sidste øjeblik.“

Nogle dækker åbenbart deres trang til spænding ved med vilje at være sent på færde. Dette har naturligvis nogle negative sider. Hvis du har mistanke om at du er ’afhængig’ af denne form for spænding, hvordan kan du så overvinde afhængigheden? Dru Scott siger: „Vi har alle behov for stimulering, og det er ikke et tegn på umodenhed at søge den. Raske mennesker erkender dette behov. Men de lærer hvordan de kan dække det på en produktiv måde.“

Med andre ord: Tag et overblik over din ugentlige planlægning. Har du sørget for at medtage nogle positive aktiviteter, noget du finder interessant og spændende? Eller er dit skema helt fyldt med en lang række ensformige gøremål? Ingen har fuld kontrol over deres aktiviteter, men hvis du gør det til en fast regel at skabe stimulering så ofte du kan, vil du lettere kunne klare de ensformige sider af tilværelsen uden at gribe til det middel at gøre tingene i sidste øjeblik for at opnå spænding.

„Men jeg arbejder bedst under pres!“

Nogle hævder at de arbejder bedre når de venter til sidste øjeblik. Hvis det virkelig er rigtigt i dit tilfælde, så er det selvfølgelig også godt. Men vær ærlig over for dig selv. Arbejder du virkelig bedst når du venter til sidste øjeblik?

I sin bog Working Smart bemærker Michael LeBoeuf: „Få, om overhovedet nogen af os, yder vort bedste når vi er under pres, på trods af hvad vi selv gerne vil tro. . . . For det første: Hvis man er tvunget til at arbejde hurtigere, øges chancerne for at man begår fejl. . . . For det andet: Der kan komme noget i vejen som er meget vigtigt og som derfor tager den tid man havde afsat til arbejdet. . . . For det tredje: Hvis alt går godt og man får lavet en masse på kort tid, betyder det kun at man kan være effektiv men vælger ikke at være det undtagen når man er under pres. Derved snyder man sig selv, for man undlader at gøre så meget som man er i stand til.“

[Ramme/illustrationer på side 23]

Er du tilbøjelig til at udsætte tingene til sidste øjeblik? Så . . .

1. Del store og overvældende opgaver op i mindre enheder.

2. Gør noget konkret. Hvis du for eksempel beslutter at læse en bog, så tag den ned fra hylden og læg den ved den stol du foretrækker at sidde og læse i.

3. Træf bindende aftaler med andre. Sig til en ven eller chef at du vil være færdig med et bestemt projekt til et bestemt tidspunkt.

4. Giv dig selv en belønning efterhånden som du færdiggør hvert trin i et stort projekt.

5. Når du tager dig selv i at udsætte noget, så indrøm over for dig selv at du spilder tiden. Dette kan måske efterhånden føre til at du får styr på tiden og beslutter at holde op med at udsætte tingene.

6. Tænk på ulempen ved at blive forsinket: Vil arbejdsbyrden øges? Vil omkostningerne øges? Hvad vil du gøre hvis du bliver syg i sidste øjeblik? Eller hvis projektet tager længere tid end beregnet? Hvad hvis der kommer en række afbrydelser? Vil det arbejde du udfører i sidste øjeblik være af ringere kvalitet? — Fra bogen „How to Get Control of Your Time and Your Life“ af Alan Lakein.

[Illustrationer]

Føler du et behov for ’lige at skulle klare én sag til’ inden en aftale?

Yder du virkelig dit bedste når du arbejder under pres?

I ventetid kan du slappe af eller foretage dig noget du gerne vil have gjort