Valdenserne blev udsat for de værste angreb fra myndighedernes side. De var en minoritetsgruppe bestående af bibelorienterede fattige landsbyboere fra den sydøstlige del af landet. Nogle blev brændt på bålet, i hundredvis blev massakreret, og omkring 20 af deres landsbyer blev hærget. — Se rammen på side 6.

„Kardinal de Tournon, der hævdede, at valdenserne var forræderisk sammensvorne mod kongen, overtalte den syge, tvivlende konge til at underskrive en forordning (1. januar 1545) om, at alle valdensere, der fandtes skyldige i kætteri, skulle henrettes. . . . På én uge (12.-18. april) blev adskillige landsbyer nedbrændt, i én af dem blev 800 mænd, kvinder og børn slagtet, på to måneder blev 3.000 dræbt, toogtyve landsbyer jævnet med jorden, 700 mand sendt til galejerne. Femogtyve rædselsslagne kvinder, der søgte ly i en hule, blev kvalt af ild, der blev lagt ved dens indgang.“

Will Durant har følgende kommentar til disse historiske begivenheder: „Disse forfølgelser var det største fejlgreb i Frans’ regeringstid.“ Men hvilken virkning havde det på dem der var vidne til valdensernes standhaftighed under de forfølgelser som kongen havde iværksat? Will Durant skriver: „Martyrernes mod ophøjede og kastede glans over deres sag. Tusinder af tilskuere må være blevet imponeret og foruroliget. Havde det ikke været for disse opsigtsvækkende henrettelser, ville de måske aldrig have fået den tanke at skifte deres fædrene tro.“