STYRKE TIL AT KLARE EN NY, UVENTET UDFORDRING

Anne: Da vi kom til Betel i Freetown, Sierra Leone, var vi i et trygt miljø, og der blev passet godt på os. Men så begyndte jeg at få flashbacks. Om dagen var min krop i alarmberedskab, jeg var bange, og omgivelserne virkede slørede og uvirkelige. Om natten vågnede jeg op med koldsved, og jeg rystede. Jeg havde hele tiden en fornemmelse af at der ville ske noget forfærdeligt. Jeg kunne næsten ikke trække vejret. Paul holdt om mig og bad sammen med mig. Vi sang Rigets sange indtil jeg holdt op med at ryste. Jeg følte at jeg var ved at blive sindssyg, og at jeg ikke kunne blive ved med at tjene som missionær.

Jeg vil aldrig glemme hvad der så skete. Præcis den uge fik vi to blade. Det ene var Vågn op! for 8. juni 1996. Det indeholdt artiklen “Panikanfald – hvad kan man gøre?” Nu forstod jeg hvad det var der skete med mig. Det andet blad var Vagttårnet for 15. maj 1996, der havde en artikel der hed “Hvor får de deres styrke fra?” I den artikel var der et billede af en sommerfugl der var blevet skadet. Artiklen forklarede at ligesom sommerfuglen kan blive ved med at finde føde og flyve selvom dens vinger er slemt beskadiget, kan vi med Jehovas ånd blive ved med at hjælpe andre selvom vi selv er blevet følelsesmæssigt skadet. Det var nærende mad fra Jehova på præcis det rigtige tidspunkt. (Matt. 24:45) Noget der har hjulpet mig meget, er at læse den slags artikler og samle dem i en mappe. Som tiden gik, blev mine symptomer på posttraumatisk stress mindre.

HVAD VI HAR LÆRT

Anne: I årenes løb har jeg mange gange oplevet at jeg helt bogstaveligt har rystet af angst. Farlige og stressende situationer kan påvirke os både fysisk og følelsesmæssigt. Den slags er vi ikke mirakuløst beskyttet mod. Hvis jeg hører lyden af skud, får jeg kvalme og ondt i maven, og mine hænder bliver følelsesløse. Men jeg har lært at stole på den hjælp Jehova giver os, ikke mindst gennem vores brødre og søstre. Og jeg har oplevet at når vi holder fast ved en god åndelig rutine, kan Jehova hjælpe os til at blive i vores opgave.