-
1918 – for hundrede år sidenVagttårnet (studieudgave) – 2018 | Oktober
-
-
I FÆNGSEL
Den 7. maj 1918 fik justitsministeriet udstedt arrestordrer på Giovanni DeCecca, George Fisher, Alexander Macmillan, Robert Martin, Frederick Robison, Joseph Rutherford, William Van Amburgh og Clayton Woodworth. Anklagen lød på at de “ulovligt, forbryderisk og forsætligt [havde] forårsaget og forsøgt at forårsage opsætsighed, illoyalitet og lydighedsnægtelse i Amerikas Forenede Staters hær og flåde”. Retssagen mod dem indledtes den 5. juni 1918, men der var ingen tvivl om at de ville blive kendt skyldige. Hvorfor?
USA’s justitsminister havde kaldt spionageloven, som brødrene var anklaget for at overtræde, et “effektivt våben mod propaganda”. Og den 16. maj 1918 havde Kongressen afvist et forslag om en undtagelse i loven som skulle beskytte folk der “med gode motiver og i en berettiget hensigt udtalte noget der var sandt”. Den fuldbyrdede Hemmelighed havde haft en fremtrædende plads i debatten. Om denne bog stod der i et memorandum i Kongressens referater: “Et af de farligste eksempler på den slags propaganda er bogen ‘The Finished Mystery’ [Den fuldbyrdede Hemmelighed] ... Den vil kunne give soldaterne mistillid til vor sag og fremavle modstand mod værnepligten.”
Den 20. juni 1918 fandt nævningene de otte brødre skyldige i alle anklager. Dagen efter skulle dommeren afsige dommen. Han sagde: “Den religiøse propaganda som de anklagede kraftigt har fremmet og spredt ... [er] en større fare end en division af den tyske hær. ... Det eneste man kan gøre med sådanne personer, er at give dem en streng straf.” To uger senere blev de otte brødre overført til forbundsfængslet i Atlanta, Georgia, for at afsone fængselsdomme på 10 til 20 år.
-
-
1918 – for hundrede år sidenVagttårnet (studieudgave) – 2018 | Oktober
-
-
Ud over flittigt at forkynde samlede bibelstudenterne også underskrifter til en begæring om at få frigivet brødrene der var fængslet i Atlanta. Anna K. Gardner har fortalt: “Vi var altid i fuld gang. Da brødrene blev sat i fængsel, var vores opgave at skaffe underskrifter. Vi gik fra hus til hus, og vi fik samlet tusinder af underskrifter! Vi forklarede dem vi talte med, at disse mænd var sande kristne som var blevet uretfærdigt fængslet.”
-