’Jeg kender de loyales lov’

Mens broder Rutherford og hans medarbejdere sad i fængsel skulle der holdes et stævne i Pittsburgh i Pennsylvanien den 2.-5. januar 1919. Men det var ikke noget almindeligt stævne — det faldt sammen med Vagttårnsselskabets årsmøde, som skulle holdes lørdag den 4. januar 1919.

Stemningen var spændt under det møde der blev holdt i Pittsburgh den dag. „Et stykke tid var der forvirring, uoverensstemmelser og diskussioner,“ mindedes Sara C. Kaelin, der voksede op i Pittsburgh-området. „Nogle ville gerne have mødet udsat i et halvt år; andre tvivlede på om det var lovligt at vælge ledere der sad i fængsel; andre igen foreslog at man valgte helt nye ledere.“

Efter en langvarig diskussion læste W. F. Hudgings, et af bestyrelsesmedlemmerne i Peoples Pulpit Association,a et brev fra broder Rutherford for forsamlingen. Han sendte sine kærligste hilsener til de tilstedeværende. „Satans væsentligste våben er STOLTHED, ÆRGERRIGHED og FRYGT,“ advarede han. Som et udtryk for sit ønske om at underkaste sig Jehovas vilje, foreslog han ydmygt visse egnede mænd i tilfælde af at aktionærerne besluttede at vælge nye ledere af Selskabet.

Debatten fortsatte endnu et stykke tid, og så tog E. D. Sexton, der var blevet udnævnt til ordstyrer for et nomineringsudvalg, ordet og sagde:

„Jeg er lige ankommet. Mit tog var otteogfyrre timer forsinket på grund af snevejr. Der er noget jeg gerne vil sige, og for at få lettet mit hjerte må jeg hellere få det sagt nu. Kære brødre! Jeg er, som de fleste af jer, kommet her med visse tanker — både for og imod. . . . Der er ingen juridiske hindringer. Hvis vi ønsker at genvælge vore brødre nede sydpå til en hvilken som helst opgave de kan bestride, kan jeg ikke se, eller forstå ud fra nogen af de [juridiske] oplysninger jeg har fået, hvordan dette på nogen som helst måde kan være berørt af deres sag for forbundsdomstolen eller deres forhold til offentligheden.

Jeg tror at den største ære vi kan vise vor kære broder Rutherford vil være at genvælge ham til Vagttårnsselskabets præsident. Jeg tror ikke der hersker nogen tvivl i offentlighedens sind om hvor vi står i denne sag. Hvis vore brødre på en eller anden måde teknisk set har overtrådt landets lov, uden selv at være klar over det, så véd vi at deres motiver har været rene. Og over for den almægtige Gud har de aldrig overtrådt hverken Guds lov eller menneskers lov. Vi kunne give udtryk for den største tillid til vore brødre, dersom vi genvalgte broder Rutherford til Selskabets præsident.

Jeg er ikke jurist, men hvad det juridiske angår i dette tilfælde, er der én lov jeg kender, og det er de loyales lov. Det er loyalitet Gud kræver. Jeg kan ikke forestille mig at vi kan give udtryk for nogen større tillid end den at foretage en afstemning og GENVÆLGE BRODER RUTHERFORD TIL PRÆSIDENT.“

Det var tydeligt at broder Sexton gav udtryk for det som flertallet i forsamlingen følte. Man indstillede kandidaterne til de forskellige poster, der blev holdt afstemning, og J. F. Rutherford blev valgt til præsident, C. A. Wise til vicepræsident og W. E. Van Amburgh til sekretær og kasserer.