Langs Afrikas østkyst

Temmelig tidligt i det 20. århundrede blev nogle af C. T. Russells bøger spredt i Sydøstafrika af personer som anerkendte noget af det der stod i bøgerne, men havde blandet det med deres egne idéer. Resultatet blev at der opstod flere såkaldte Vagttårnsbevægelser der overhovedet ikke havde forbindelse med Jehovas Vidner. Nogle af dem var politisk orienterede og ophidsede til uro blandt de indfødte afrikanere. Disse gruppers dårlige omdømme lagde i mange år hindringer i vejen for Jehovas Vidners arbejde.

Enkelte fordomsfri myndighedspersoner godtog ikke uden videre de voldsomme anklager kristenhedens præsteskab rettede imod Jehovas Vidner. Det gjaldt for eksempel en politimester i Nyasaland (nu Malawi) der forklædte sig og tog til de indfødte Jehovas vidners møder for selv at finde ud af hvad de var for nogle mennesker. Det han så og hørte gjorde et godt indtryk på ham. Da myndighederne gav Selskabet tilladelse til at have en fastboende europæisk repræsentant i landet, blev Bert McLuckie sendt dertil i midten af 1930’erne, og senere kom hans broder Bill. De holdt sig i kontakt med politiet og forskellige embedsmænd sådan at myndighederne hele tiden var klar over hvad Jehovas vidner foretog sig og ikke forvekslede dem med nogen af de bevægelser der med urette brugte navnet Vagttårnet.