’Vagttårnsbevægelser’ skaber forvirring

Efter denne dårlige begyndelse i Malawi sendte Selskabet William Johnston, en dygtig broder fra Glasgow i Skotland, til Malawi for at finde ud af hvordan det stod til. Han kunne konstatere at der fandtes mange såkaldte menigheder, men at medlemmernes forståelse af sandheden lod en del tilbage at ønske. Hist og her var der dog nogle oprigtige, sandhedssøgende mennesker. Blandt disse udvalgte broder Johnston nogle få lokale mænd som han oplærte til at føre an før han selv flyttede til Sydafrika. Derefter gik der lang tid før arbejdet i Malawi igen blev vist opmærksomhed. Den forvirring der opstod, skabte modstand mod Bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang blev kaldt, og satte deres integritet på prøve.

Der opstod en hel del bevægelser som efterlignede Elliott Kamwanas karismatiske stil og blandede den sande bibelske lære med falske læresætninger og ubibelske skikke. Mange af dem benyttede i nogen grad Vagttårnsselskabets publikationer, og derfor var „Vagttårnet“ ofte en del af deres navn. Dette skabte problemer for de få sande brødre i landet. I betragtning af at de manglede åndelig føde og ingen førte et passende tilsyn med dem, er det bemærkelsesværdigt at disse sande brødres virksomhed ikke døde hen af sig selv. De fortsatte med at mødes og med at forkynde for andre, og de gjorde hvad de kunne, for at gå i Jesu Kristi fodspor. — 1 Pet. 2:21.

De lokale religiøse ledere udnyttede situationen til at bagtale bibelstudenterne ved at identificere dem med de bevægelser der uberettiget brugte navnet Vagttårnet. Med tiden stod det dog klart at der var en afgrund til forskel mellem disse lokale sekter og vores brødre. I begyndelsen af 1920’erne fik foruroligende rapporter fra medlemmer af kristenhedens præsteskab en politimester til at foretage en undersøgelse. I forklædning overværede han personligt flere af Bibelstudenternes møder. Hvordan reagerede han? Han væmmedes ved de ondsindede løgne der blev sat i omløb om dem. Alligevel varede det flere år før den forvirring som de falske „Vagttårnsbevægelser“ havde været årsag til, forsvandt.

Ikke alle var dog glade for at få besøg af broder Hudson. Broder Nguluh har beskrevet hvordan nogle reagerede. „Vi skal ikke undervises af mænd fra Cape Town,“ sagde de. „Vi vil gøre hvad vi selv mener er rigtigt.“ De var ikke indstillet på at følge Selskabets ledelse og dannede derfor deres egne „Vagttårnsbevægelser“.