19. Hvilken historisk begivenhed fandt sted i 2013, og hvad vil vi se nærmere på i næste artikel?

¹⁹ Som tiden gik, blev det tydeligt at der var behov for at revidere den engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen for at sproget stadig kunne være letforståeligt og nutidigt. I løbet af weekenden den 5. og 6. oktober 2013 hørte 1.413.676 i 31 lande programmet for det 129. årsmøde for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Begejstringen var stor da et medlem af Det Styrende Råd annoncerede udgivelsen af en revideret udgave af Ny Verden-Oversættelsen på engelsk. Mange blev rørt til tårer da de fik et personligt eksemplar af denne bibel. Efterhånden som talerne benyttede den reviderede tekst når de læste op fra Bibelen, gik det op for tilhørerne at Guds ord aldrig havde været gengivet bedre på engelsk. I den næste artikel vil vi se nærmere på denne revision og på arbejdet med at oversætte den til andre sprog.

I 1940’erne vedtog New World Bible Translation Committee nogle grundprincipper for bibeloversættelse der er blevet fulgt på mere end 130 sprog. Det er: (1) at ære og hellige Guds navn ved at genindsætte det de steder i teksten hvor det oprindeligt stod (læs Mattæus 6:9); (2) at gengive det oprindelige budskab ordret når det er muligt, men formidle meningen når en ord for ord-oversættelse forstyrrer forståelsen; (3) at bruge et letforståeligt sprog som fremmer læsningen.a (Læs Nehemias 8:8, 12). Lad os se nærmere på hvordan man har fulgt disse retningslinjer i Ny Verden-Oversættelsen, både i den reviderede engelske udgave fra 2013 og på alle de andre sprog.

GUDS NAVN ÆRES

3, 4. (a) Hvilke gamle bibelhåndskrifter indeholder tetragrammet? (b) Hvilket valg har mange bibeloversættere truffet med hensyn til Guds navn?

³ Noget der slår bibelforskere når de undersøger gamle hebraiske bibelhåndskrifter som Dødehavsrullerne, er hvor ofte tetragrammet – de fire hebraiske konsonanter i Guds navn – forekommer. Guds navn findes dog ikke kun i disse hebraiske håndskrifter, men også i nogle udgaver af den græske Septuaginta fra tiden mellem det 2. århundrede f.v.t. og det 1. århundrede e.v.t.

⁴ På trods af klare beviser for at Guds personlige navn hører hjemme i Bibelen, udelades dette hellige navn i mange oversættelser. Som eksempel kunne nævnes Revised Standard Version, der udkom i 1952, blot to år efter New World Translation of the Christian Greek Scriptures. I denne oversættelse, der er en revision af American Standard Version fra 1901, udelod man Guds navn og ændrede dermed den politik man havde fulgt i 1901-udgaven. Hvorfor? I forordet siges der: “Brugen af ethvert egennavn for den eneste Gud ... er aldeles upassende for den kristne kirkes universelle tro.” I mange andre bibeloversættelser, både på engelsk og på andre sprog, er der truffet et lignende valg.

5. Hvorfor er det vigtigt at man ikke udelader Guds navn i en bibeloversættelse?

⁵ Hvorfor er det ikke ligegyldigt om man medtager eller udelader Guds navn i en oversættelse? En dygtig oversætter ved hvor vigtigt det er at forstå forfatterens hensigt; denne viden vil påvirke mange af oversætterens beslutninger. I Bibelen findes der et utal af vers der understreger hvor stor betydning Guds hellige navn har, og hvor vigtigt det er at ære det. (2 Mos. 3:15; Sl. 83:18; 148:13; Es. 42:8; 43:10; Joh. 17:6, 26; Apg. 15:14) Jehova Gud – Bibelens forfatter – inspirerede skribenterne til at bruge hans navn flere tusind gange. (Læs Ezekiel 38:23). Når man undlader at bruge Guds navn i Bibelen, viser det derfor at man ikke har respekt for forfatteren.

6. Hvorfor forekommer Guds navn yderligere seks gange i den reviderede udgave af Ny Verden-Oversættelsen?

⁶ Grundene til at bruge Guds navn i Bibelen er ikke blevet færre, men derimod flere. I den reviderede engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen fra 2013 findes Guds navn 7.216 gange, hvilket er 6 mere end i 1984-udgaven. Fem af disse ekstra forekomster er i Første Samuelsbog 2:25; 6:3; 10:26; 23:14, 16. Grunden til at Guds navn er indsat disse steder, er at det findes i Dødehavsrullerne, der er 1.000 år ældre end den hebraiske masoretiske tekst. Desuden førte et grundigere studium til at navnet også blev genindsat i Dommerbogen 19:18.

7, 8. Hvad ligger der i det at Guds navn betyder “Han får til at blive”?

⁷ Sande kristne ved at Guds navn har stor betydning. I tillægget i Revisionen af 2013 findes der opdaterede oplysninger om dette emne. Komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen har den forståelse at Guds navn afspejler den kausative form af det hebraiske udsagnsord hawahʹ, der betyder “Han får til at blive”.b Tidligere har vores publikationer forklaret betydningen af Guds navn ud fra Anden Mosebog 3:14, hvor der står: “Jeg vil være det som Jeg vil være.” Af den grund var vi, som der gives udtryk for i 1984-udgaven, af den opfattelse at Guds navn betyder at han “lader sig selv blive den der opfylder løfter”.c Men i tillæg A4 i 2013-udgaven forklares der: “Selvom navnet Jehova kan indeholde denne tanke, er det ikke begrænset til hvad han selv vælger at blive. Det indbefatter også det som han får til at blive med hensyn til sit skaberværk og gennemførelsen af sin hensigt.” – Se også side 5 i brochuren En studieguide til Guds ord.

⁸ Jehova kan altså få det han har skabt, til at blive lige hvad han ønsker. For eksempel fik Jehova Noa til at blive skibsbygger, Bezalel til at blive kunsthåndværker, Gideon til at blive kriger og Paulus til at blive missionær. Ja, Guds navn har mange aspekter, og det har stor betydning for hans tjenere. Komitéen bag Ny Verden-Oversættelsen kunne aldrig finde på at undergrave navnets betydning ved at udelade det i Bibelen.

9. Hvad er en af hovedårsagerne til at Guds folk prioriterer bibeloversættelse højt?

⁹ De mere end 130 oversættelser af Ny Verden-Oversættelsen ærer Guds navn ved at bruge det de steder hvor det forekommer i grundteksten. (Læs Malakias 3:16). I modsætning hertil er den udbredte tendens inden for bibeloversættelse at udelade Guds navn eller erstatte det med titler som “Herren” eller navnet på en lokal gud. Det er en af hovedårsagerne til at Jehovas Vidners Styrende Råd prioriterer det højt at give så mange mennesker som muligt adgang til en bibel der ærer Guds navn.

LETFORSTÅELIG OG NØJAGTIG

10, 11. Hvilke problemer opstod der blandt andet da man skulle oversætte den engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen til andre sprog?

¹⁰ Det at oversætte Bibelen til mange sprog har budt på en hel del problemer. Lad os se på nogle få. På linje med andre engelske bibler brugte den tidligere engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen det hebraiske udtryk “Sheol”, for eksempel i Prædikeren 9:10. Ordlyden svarede til den vi har i den danske oversættelse: “Der er hverken virksomhed eller planlægning eller kundskab eller visdom i Sheol hvor du går hen.” Men mange oversættere stod med dette problem: Udtrykket “Sheol” var ukendt for de fleste læsere, det fandtes ikke i ordbøgerne, og det lød nærmest som et geografisk sted. Der blev derfor givet tilladelse til at oversætte “Sheol” og det tilsvarende græske udtryk “Hades” med “Graven”, som på en letforståelig og nøjagtig måde gengiver ordenes betydning.

¹¹ På nogle sprog ville det også føre til en del forvirring hvis man konsekvent oversatte det hebraiske ord næʹfæsj og det græske ord psychēʹ med et ord der svarede til det engelske “soul” (sjæl). Hvorfor? Fordi de tilsvarende ord på det sprog der blev oversat til, kunne give læseren det indtryk at sjælen er en ikkemateriel del af mennesket, og ikke selve mennesket. Der blev derfor givet tilladelse til at oversætte ordet “soul” ud fra sammenhængen, i overensstemmelse med de betydninger af ordet der allerede findes i tillægget i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen. Ja, der var fokus på at gøre teksten let at læse og forstå, og ofte blev supplerende oplysninger anbragt i fodnoter.

12. Hvilke justeringer blev der blandt andet foretaget i den reviderede engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen? (Se også artiklen “New World Translation – Revisionen af 2013” i dette blad).

¹² Spørgsmål fra oversættere viste at der også var andre ord og udtryk der kunne misforstås. I september 2007 gav Det Styrende Råd derfor tilladelse til en revision af den engelske tekst. I løbet af processen med at revidere granskede man flere tusind spørgsmål fra bibeloversættere. Forældede engelske udtryk blev skiftet ud, og der blev gjort en bevidst indsats for at gøre teksten lettere at læse og forstå uden at det gik ud over nøjagtigheden. Ved at anvende de løsninger der var blevet brugt af andre oversættere, forbedrede man altså den engelske tekst. – Ordsp. 27:17.

STOR VÆRDSÆTTELSE

13. Hvordan er Revisionen af 2013 blevet modtaget?

¹³ Hvordan er den reviderede engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen blevet modtaget? Jehovas Vidners Hovedkontor i Brooklyn har modtaget i tusindvis af takkebreve. En søster beskrev meget godt den følelse der går igen i mange af brevene. Hun skrev: “Bibelen er en skattekiste fyldt med kostbare juveler. At læse Jehovas ord i den reviderede udgave fra 2013 er som at undersøge hver enkelt juvel og beundre dens mange facetter og dens klarhed, farve og skønhed. Det enkle og klare sprog i denne oversættelse har hjulpet mig til at lære Jehova bedre at kende; han er som en far der lægger armene omkring mig mens han læser sine trøstende ord for mig.”

14, 15. Hvilken positiv virkning har Ny Verden-Oversættelsen på andre sprog haft?

¹⁴ Det er dog ikke kun den engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen der har gjort en stor forskel. En ældre mand i Sofia i Bulgarien sagde dette om den bulgarske udgave: “Jeg har læst i Bibelen i mange år, men jeg har aldrig læst en oversættelse der er så let at forstå, og som går lige til hjertet.” Og efter at en søster fra Albanien havde fået et eksemplar af Ny Verden-Oversættelsen, skrev hun: “Hvor lyder Guds ord smukt på albansk! Hvor er det storslået at Jehova taler til os på vores eget sprog!”

¹⁵ I mange lande er bibler dyre og vanskelige at få fat i, så det at få sit eget eksemplar af Bibelen er noget helt særligt. I en rapport fra Rwanda stod der: “I lang tid har mange af dem som brødrene studerede med, ikke gjort fremskridt fordi de ikke havde nogen bibel. De havde ikke råd til at købe den lokale kirkebibel. Og ofte havde de svært ved at forstå nogle bestemte vers, hvilket hindrede deres fremgang.” Men det ændrede sig da de fik Ny Verden-Oversættelsen på deres eget sprog. En familie fra Rwanda med fire teenagebørn sagde: “Vi takker Jehova og den trofaste og kloge træl for at vi har fået denne bibel. Vi er meget fattige og har ikke haft råd til at købe bibler til alle i vores familie. Men nu har vi en bibel hver! For at vise Jehova vores store værdsættelse læser vi sammen i den hver dag.”

16, 17. (a) Hvad ønsker Jehova for sine tjenere? (b) Hvad må vi være besluttede på?

¹⁶ Med tiden vil den reviderede udgave af Ny Verden-Oversættelsen også blive tilgængelig på andre sprog end engelsk. Satan forsøger at hindre dette arbejde, men vi ved at Jehova ønsker at alle hans tjenere skal have mulighed for at høre hans klare og letforståelige ord. (Læs Esajas 30:21). Ja, inden længe “vil [jorden] være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund”. – Es. 11:9.

I ÅRENES løb er den engelske bibeloversættelse New World Translation of the Holy Scriptures blevet revideret flere gange, men 2013-revisionen er betydeligt mere omfattende end de tidligere. For eksempel er selve antallet af ord på engelsk blevet reduceret med 10 procent. Nogle af nøgleordene i Bibelen gengives nu på en anden måde. I nogle af kapitlerne er teksten opstillet som lyrik. Og i standardudgaven er der blevet tilføjet nogle oplysende fodnoter. I denne artikel kan vi ikke omtale alle ændringerne, men vi vil pege på nogle af de vigtigste.

Hvilke af Bibelens nøgleord gengives nu anderledes? Som nævnt i den foregående artikel gengives “Sheol” og “Hades” nu på en anden måde. Det gælder også nogle forbindelser hvor ordet “soul” (sjæl) forekommer. Men også andre udtryk er nu blevet lettere at forstå.

For eksempel er “impaled” blevet ændret til “executed on a stake” (henrettet på en pæl) eller “nailed to the stake” (naglet til pælen) for at læserne ikke skal få et forkert indtryk af hvordan Jesus blev henrettet. (Matt. 20:19; 27:31) “Loose conduct” er ændret til “brazen conduct”; på engelsk gengiver dette mere præcist den provokerende indstilling som det græske ord hentyder til (den danske udgave bruger her udtrykket “skamløshed”). Når man tidligere læste ordet “long-suffering”, kunne man tro at det drejede sig om at være udsat for lidelser i lang tid. “Patience” (tålmodighed) dækker tanken bedre. Ordet “revelries” (sviregilder) er erstattet af “wild parties” (vilde fester), der sikkert også forstås bedre i dag. (Gal. 5:19-22) I stedet for “loving-kindness” bruges nu ordene “loyal love” (loyal kærlighed) – et mere præcist udtryk for denne egenskab, der i Bibelen ofte nævnes parallelt med “faithfulness” (trofasthed). – Sl. 36:5; 89:1.

I den tidligere udgave var visse begreber ofte oversat med samme ord på engelsk; nu bliver de gengivet efter sammenhængen. For eksempel kan det hebraiske ‛ōlamʹ, der i de fleste tilfælde blev oversat med “time indefinite”, også betyde “forever” (for evigt). Salme 90:2 og Mika 5:2 er eksempler på at ordet gengives forskelligt på grund af sammenhængen.

De hebraiske og græske ord der betyder “sæd”, forekommer mange steder i Bibelen, både i betydningen “sædekorn” og i den symbolske betydning “afkom”. Tidligere brugte New World Translation konsekvent gengivelsen “seed”, også i Første Mosebog 3:15. Men i dag er det ikke længere almindeligt at bruge ordet “seed” (sæd) i betydningen “afkom”, så den reviderede udgave bruger nu ordet “offspring” i Første Mosebog 3:15 og lignende steder. (1 Mos. 22:17, 18; Åb. 12:17) I andre forbindelser gengives ordet anderledes, alt efter sammenhængen. – 1 Mos. 1:11; Sl. 22:30; Es. 57:3.

Hvorfor er mange ordrette gengivelser blevet ændret? I Tillæg A1 i Revisionen af 2013 står der at en god bibeloversættelse vil “oversætte et ord eller udtryk i overensstemmelse med meningen hvis en ordret gengivelse ville fordreje eller tilsløre meningen”. Når idiomer giver den samme mening på andre sprog som de gør på originalsproget, bliver de gengivet ordret. Et eksempel er udtrykket ‘ransager hjerter’ i Åbenbaringen 2:23; det kan forstås på mange sprog. Men i samme vers står der også ‘ransager nyrer’. Da dette udtryk måske ikke er så let at forstå, er “kidneys” (nyrer) nu gengivet med “innermost thoughts” (inderste tanker), i overensstemmelse med meningen på originalsproget. Og i Femte Mosebog 32:14 er udtrykket “the kidney fat of wheat” (nyrefedt af hvede) oversat med det mere forståelige “the finest wheat” (den fineste hvede). Af samme grund er udtrykket “I am uncircumcised in lips” (jeg er uomskåren på læberne) oversat med det meget mere forståelige “I speak with difficulty” (jeg har svært ved at tale). – 2 Mos. 6:12.

Hvorfor er “sons of Israel” og “fatherless boys” nu gengivet anderledes? Når hebraisk anvender hankøn og hunkøn, er det som regel for at henvise til personer af enten hankøn eller hunkøn. Men et ord i hankøn kan i visse tilfælde henvise til både mænd og kvinder. Når der for eksempel står “Israels sønner”, viser sammenhængen ofte at det drejer sig om både mænd og kvinder. Derfor er udtrykket i Revisionen af 2013 gengivet med “the Israelites”, altså “israelitterne”. – 2 Mos. 1:7; 35:29; 2 Kong. 8:12.

For at lette forståelsen var det hebraiske hankønsord der betyder “sønner”, allerede i tidligere udgaver af New World Translation blevet gengivet med “børn” i Første Mosebog 3:16. Nu er noget lignende blevet gennemført i Anden Mosebog 22:24, så der står ‘dine børn [engelsk: “children”; hebraisk: “sønner”] vil blive faderløse’. Efter samme princip bliver “fatherless boy” (faderløs dreng) nu gengivet med “fatherless child” eller “orphan”, der betyder “faderløst barn” eller “forældreløs”. (5 Mos. 10:18; Job 6:27) Faktisk gengives det på samme måde i den græske Septuaginta. Og i Prædikeren 12:1 står der nu et engelsk udtryk der betyder “i din ungdoms dage” i stedet for “i din unge manddoms dage”.

Hvorfor er gengivelsen af de hebraiske verber mange steder blevet forenklet? De hebraiske verber (udsagnsord) har to hovedformer: imperfektum, der angiver en fortsat handling, og perfektum, der angiver en afsluttet handling. Tidligere udgaver af New World Translation gengav konsekvent de hebraiske verber i imperfektum med et verbum og et hjælpeord, såsom “proceeded to” (fortsatte med), “went on to” (gik i gang med) eller lignende, for at vise at der var tale om en fortsat eller gentaget handling.a Udtryk som “certainly”, “must” og “indeed”, der markerer eftertryk, blev brugt som en gengivelse af verbet i perfektum for at vise at handlingen var afsluttet.

I Revisionen af 2013 bruges der ikke sådanne hjælpeord medmindre de betyder noget for meningen. For eksempel er der ikke nogen grund til at understrege at det var gentagne gange Gud sagde “lad der blive lys”, og derfor fremgår det ikke af oversættelsen at verbet ‘at sige’ på hebraisk her står i imperfektum. (1 Mos. 1:3) I forbindelse med Adam siges der imidlertid at Jehova kaldte på ham gentagne gange, så dette kan stadig ses i gengivelsen af Første Mosebog 3:9, hvor verbet er gengivet med “kept calling”, eller “kaldte flere gange”. Alt i alt gengives verberne nu på en enklere måde, så der lægges større vægt på selve handlingen end på om det hebraiske ord står i en afsluttet eller en uafsluttet form. En fordel ved det er blandt andet at denne måde at gengive verberne på i højere grad afspejler hvor fyndigt det hebraiske sprog er.

Hvorfor er flere kapitler nu stillet op som lyrik? Mange dele af Bibelen blev oprindeligt skrevet som lyrik. På de fleste sprog i dag skaber man lyrik ved hjælp af rim, men i hebraisk poesi er de væsentligste elementer parallelismer og kontraster. Hebraisk lyrik bygger ikke på rim, men på tankernes logiske rækkefølge.

I tidligere udgaver af New World Translation var Jobs Bog og Salmerne opstillet i versform for at angive at bøgerne oprindeligt skulle bruges til sang eller recitation. Denne opstilling understreger de lyriske elementer, der giver eftertryk og gør teksten lettere at huske. I Revisionen af 2013 er Ordsprogenes Bog, Højsangen og mange af kapitlerne i de profetiske bøger nu også stillet op i versform for at vise at disse passager oprindeligt blev skrevet som lyrik, og for at fremhæve parallelismerne og kontrasterne. Et eksempel på det er Esajas 24:2, hvor linjerne danner paralleller og hver linje bygger videre på den forrige for at understrege at ingen vil kunne undgå Guds dom. At kunne genkende sådanne passager som lyrik hjælper læseren til at forstå at bibelskribenten ikke bare gentog sig selv, men brugte en poetisk skrivestil for at understrege Guds budskab.

På hebraisk er det ikke altid let at se forskel på prosa og lyrik, og hvilke passager der betragtes som lyriske, varierer fra den ene bibeloversættelse til den anden. Hvilke vers der opstilles som poesi, afhænger til dels af oversætternes bedømmelse. Nogle vers består af prosatekst, men er poetiske i deres stil og benytter sig af billeder, ordspil og paralleller for at understrege en pointe.

Som noget nyt er der ved begyndelsen af hver bibelbog en oversigt over indholdet. Den er særligt nyttig i Højsangen fordi den anfører hvilke personer der har de forskellige replikker i dette gamle digt.

Hvordan har studiet af håndskrifter på originalsprogene påvirket denne revision? Den oprindelige New World Translation var baseret på den hebraiske masoretiske tekst og på den ansete græske tekstudgave af Westcott og Hort. Men fremskridt inden for studiet af gamle bibelhåndskrifter har nu gjort det mere klart hvordan teksten i visse bibelvers lyder. Dødehavsrullerne er blevet tilgængelige. Flere græske håndskrifter er blevet undersøgt. Mange data fra forskellige håndskrifter er blevet gjort tilgængelige i elektronisk form, så man lettere kan sammenligne forskellige håndskrifter og afgøre hvilken version af den hebraiske eller græske tekst der er mest velbegrundet. Komitéen bag New World Translation har benyttet sig af disse fremskridt, og det har ført til at visse vers er blevet justeret.

Et eksempel er Anden Samuelsbog 13:21, hvor den græske Septuaginta siger, i oversættelse: “Men han ville ikke såre sin søn Amnon, for han elskede ham fordi han var hans førstefødte.” Tidligere udgaver af New World Translation havde ikke denne passage med; den findes nemlig ikke i den masoretiske tekst. Men i Dødehavsrullerne findes ordene, og derfor er de nu taget med i Revisionen af 2013. Af lignende årsager er Guds navn blevet genindført fem steder i Første Samuelsbog. Studiet af græske tekster har også ført til at sætningerne i Mattæus 21:29-31 nu anføres i en anden rækkefølge. Visse steder har man således foretaget ændringer fordi mange manuskripter taler for dette, frem for at holde sig til bare én græsk tekstudgave.

Her har vi kun nævnt nogle få af de ændringer som har gjort det lettere at læse og forstå New World Translation – en bibeloversættelse mange ser som en gave fra den Gud der kommunikerer.