De havde læsestof, og de kunne tale med modne trosfæller. Alt dette bidrog til en god ånd og til åndelig vækst. I en fangelejr lykkedes det søstrene at grave noget læsestof så omhyggeligt ned at ingen andre kunne finde det. En lejrleder sagde engang at det ville være nødvendigt at kulegrave terrænet rundt om fængselet i en dybde af 2 meter og sigte jorden hvis man skulle fjerne al „antisovjetisk læsestof“ fra området! Fængslede søstre studerede bladene så grundigt at nogle af dem, selv nu, 50 år senere, stadig kan citere brudstykker fra disse numre af Vagttårnet.

Brødrene og søstrene forblev loyale over for Jehova og gik ikke på akkord med hensyn til bibelske principper, trods den modgang de mødte. Marija Gretjina, som tilbragte fem år i fangelejre fordi hun forkyndte, fortæller: „Da vi modtog vagttårnsartiklen ’Skyldfri på grund af respekt for blodets hellighed’, besluttede vi at vi ikke ville spise til middag i fangelejrens spisesal når der blev serveret kød. Det kød der blev serveret i lejrene, kom ofte fra dyr hvor blodet ikke var løbet af. Da vores opsynsmand fandt ud af hvorfor Jehovas Vidner ikke spiste frokost når der blev serveret kød, ville han tvinge os til at bryde vores principper. Han befalede at der skulle serveres kød hver dag, både morgen, middag og aften. I to uger spiste vi ikke andet end brød. Vi satte hele vor lid til Jehova i bevidstheden om at han ser alt og ved hvor længe vi kan holde ud. Da den anden uge med denne ’diætkost’ var gået, ombestemte opsynsmanden sig og begyndte at lade os få grøntsager, mælk og endda smør. Vi mærkede hvordan Jehova virkelig tog sig af os.“

Jeg var i Mordova i syv år. Selv om det var en strengt bevogtet lejr, kom der mange publikationer ind i lejren mens jeg var der. Det skete at vagterne tog nogle af dem med hjem og læste dem, hvorefter de gav dem videre til deres familie og slægtninge.

Somme tider kom en vagt hen til mig når jeg var på aftenarbejde, og spurgte: „Har du noget, Sergej?“

„Hvad vil du have?“ spurgte jeg.

„Bare noget at læse.“

„Er der ransagning i morgen?“

„Ja. Den femte afdeling vil blive undersøgt i morgen.“

„Okay, i den og den køje under et håndklæde ligger der et Vagttårn. Det kan du tage.“

Ransagningen blev gennemført, og han tog Vagttårnet. Men vagterne fandt ikke andet af vores litteratur fordi vi på forhånd vidste at de ville komme. På den måde hjalp nogle af vagterne os.