Den dag Isak blev vænnet fra, holdt Abraham en stor fest. Det var åbenbart ved denne lejlighed at Sara lagde mærke til at Ismael „gjorde sig lystig“ over sin yngre halvbroder Isak. (1Mo 21:8, 9) Nogle oversættelser (DA31, DA92, JB, Mo, RS) siger at Ismael blot ’legede’ med Isak, altså som når børn leger med hinanden. Men det hebraiske ord tsachaqʹ kan også have en negativ betydning. I andre skriftsteder (1Mo 19:14; 39:14, 17) gengiver de samme oversættelser for eksempel ordet med ’drive spøg’, „drive spot“ og ’holde for nar’.

Ifølge visse targumer og den syriske Pesjitta skal Ismaels udtalelser i 1 Mosebog 21:9 opfattes som „spot“. Om ordet tsachaqʹ siges der i Cooks Commentary: „I dette skriftsted har det sandsynligvis den betydning man normalt tillægger det, nemlig ’hånlatter’. Som Abraham havde leet af glæde i forbindelse med Isak, og som Sara havde leet vantro, sådan lo Ismael nu hånligt, sikkert med den indstilling der kendetegner en tyran og plageånd.“ Den inspirerede apostel Paulus viser klart at Ismaels behandling af Isak var mishandling, forfølgelse, ikke leg. (Ga 4:29) I betragtning af at Sara i det næste vers (1Mo 21:10) insisterede på at ’denne trælkvindes søn ikke skulle arve sammen med Isak’, anfører nogle kommentatorer den mulighed at Ismael (der var 14 år ældre end Isak) måske skændtes med Isak og hånede ham i spørgsmålet om arveretten.

Jehova havde sagt til Abraham at hans afkom ville blive mishandlet som udlændinge i 400 år. (1Mo 15:13; Apg 7:6) Denne mishandling endte med israelitternes udfrielse fra Ægypten i 1513 f.v.t. og må derfor være begyndt i 1913 f.v.t. Samme år må Isak være blevet vænnet fra da de to begivenheder — at Isak blev vænnet fra, og at han blev behandlet dårligt af Ismael — kædes nært sammen i beretningen. Det vil sige at Isak var omkring fem år gammel da han blev vænnet fra, eftersom han blev født i 1918 f.v.t.

I dag, hvor mange kvinder i den vestlige verden ikke ammer deres børn eller kun ammer dem i omkring seks til ni måneder, kan en periode på fem år synes utrolig lang. Men dr. D. B. Jelliffe siger at børnene mange steder i verden først bliver vænnet fra når de er halvandet eller to år gamle, og at det i Arabien er skik at en moder ammer sit barn til det er mellem 13 og 32 måneder gammelt. Normalt vil mælkedannelsen kunne fortsætte indtil det næste barn er på vej. — Infant Nutrition in the Subtropics and Tropics, Genève 1968, s. 38.

I middelalderens Europa var to år gennemsnitsalderen for børn der blev vænnet fra, og i makkabæertiden (det 1. og 2. årh. f.v.t.) ammede kvinder deres sønner i tre år. (2 Makkabæerbog 7:27) For 4000 år siden, da folk ikke levede så fortravlet en tilværelse og ikke kendte til det pres vi er udsat for i dag, er det ikke svært at forstå at Sara kan have ammet Isak i fem år. Desuden var det jo hendes eneste barn efter mange års barnløshed.