Biologiske og kemiske våben. Bakteriologisk krigsførelse omfatter brugen af dødbringende bakterier og virus, for eksempel miltbrandssporer og koppevirus. Kopper er en særlig farlig sygdom fordi den er yderst smitsom. Så er der truslen fra kemiske våben, eksempelvis giftgasser. Disse giftige stoffer findes i mange former, og selv om de i årtier har været forbudte, har det ikke afholdt folk fra at bruge dem.

Har disse afskyelige våben og den trussel de udgør, fået landene til at reagere som Nobel havde forudsagt — at „vige forfærdede tilbage og hjemsende deres tropper“? Nej, eksistensen af disse våben har tværtimod øget frygten for at våbnene en skønne dag vil blive taget i anvendelse — måske endda af ikkeprofessionelle. Direktøren for USA’s kontor for våbenkontrol og nedrustning sagde for over ti år siden: „Enhver der har lært blot en smule fysik i gymnasiet, kan fremstille kemiske våben i sin garage.“

[Illustrationer på side 7]

Offentligheden fik kendskab til den grufulde virkning af kemiske våben da der i 1995 blev anvendt nervegassen sarin i Tokyos undergrundsbane

[Kildeangivelse]

Asahi Shimbun/Sipa Press