Krigsvåben i fredstid

Når krigene ender, falder våbnene ofte i hænderne på kriminelle. I et land i det sydlige Afrika kostede politiske uroligheder i løbet af kun tre år omkring 10.000 mennesker livet. Da konflikten endte, blussede den almindelige voldskriminalitet op i stedet. Konkurrence mellem taxachauffører udløste „taxakrige“, hvor man hyrede lejemordere til at skyde de rivaliserende selskabers passagerer og chauffører. Der blev i stadig stigende grad brugt militærgeværer ved røverier og andre forbrydelser. Antallet af skuddrab nåede for nylig op på 11.000 i løbet af blot et enkelt år, hvilket i forhold til indbyggertallet er det næsthøjeste antal for lande der ikke er i krig.

Bevidstheden om at kriminelle er bevæbnede og farlige, skaber frygt og utryghed. I mange udviklingslande er de velhavendes boliger blevet hele fæstninger, omgivet af mure og elektriske hegn, bevogtet dag og nat. Indbyggere i de mere udviklede lande tager også deres forholdsregler. Ja, sådan er det selv i områder hvor der ikke har været borgerkrig.

I millionvis af disse våben bliver simpelt hen foræret væk af lande der nedruster, eller de bliver brugt igen i den ene konflikt efter den anden. I nogle lande er der en sådan overflod af stormgeværer at de bliver solgt for så lidt som seks dollars eller bliver givet i bytte for en ged, en kylling eller en sæk gammelt tøj.

Efter den kolde krig blev der skåret ned på hærene i både øst og vest, og diverse lande forærede eller solgte overskydende materiel til venner og allierede. Ifølge en skribent ved Fredsforskningsinstituttet i Oslo har alene USA siden 1995 foræret mere end 300.000 geværer, pistoler, maskinpistoler og granatkastere væk. Man begrunder denne fremgangsmåde med at det er billigere at give våben væk end at demontere dem eller oplagre og bevogte dem. Nogle analytikere skønner at lette våben til en værdi af måske tre milliarder dollars hvert år krydser landegrænserne.