STYRKET AF STÆVNER

I juni 1957 glædede brødrene sig til det første kredsstævne der skulle holdes i Pago Pago, Amerikansk Samoa. Forkyndere der var kommet med skib fra Samoa, så også frem til at nyde programmet. Brødrene var ivrige efter at indbyde folk til stævnet og averterede vidt og bredt på både engelsk og samoansk. Resultatet blev at de 60 forkyndere i Samoa og Amerikansk Samoa kunne glæde sig over at der var 106 til stede under det første punkt på programmet om fredagen.

Ved dette stævne skete der noget uventet i middagspauserne som følge af samoansk kultur og folks nysgerrighed. „Spisning er en vigtig del af samoansk kultur,“ skriver Ron Sellars, „og folk har for skik at indbyde forbipasserende til at deltage i deres måltider. Men da brødrene indbød store grupper af nysgerrige tilskuere til at deltage i middagsmåltidet ved stævnet, lagde det en uventet byrde på dem der stod for fællesspisningen, for de havde kun lavet mad nok til de forsamlede brødre og søstre.“

Alligevel blev der aflagt et godt vidnesbyrd i middagspauserne. I Samoa er det skik og brug at mænd spiser før kvinder og børn ved særlige lejligheder. Udlændinge og præster sidder normalt for sig selv og får den bedste del af maden. Men ved stævnet kunne man se udenlandske missionærer og lokale familier der glade sad og spiste sammen som ligemænd. Det var tydeligt for enhver at der hersker kærlighed og enhed blandt Jehovas folk.

Forkynderne blev ikke blot opmuntret og oplært gennem sådanne stævner, men de blev også forberedt på nogle alvorlige prøver der lå forude.

I disse år havde forkynderne i Samoa også gavn af at overvære større stævner i Amerikansk Samoa og Fiji, selvom det krævede store anstrengelser og ofre. At overvære et stævne i Fiji betød for eksempel ikke bare udgifter til rejse og mad, men også at man måtte være væk fra Samoa i op til en måned.