• Samoa
    Jehovas Vidners Årbog 2009

    • Efter denne vellykkede forkyndertur på Samoaøerne måtte Harold vende tilbage til Australien. Men en af de publikationer han havde afsat, fandt med tiden vej til en kontormand, Pele Fuaiupolu.d Brochurens budskab havde nået Peles hjerte og ventede kun på at nogle forkyndere kom tilbage og vandede de dyrebare sandheder der var blevet sået. — 1 Kor. 3:6.

      Tolv år senere, i 1952, kom en forkynder fra England, John Croxford, til Samoas hovedstad, Apia, på øen Upolu. Her fik han arbejde på samme kontor som Pele. John var en venlig mand der var ivrig efter at forkynde for andre. Da han bemærkede Peles interesse for Bibelen, tog han initiativ til at besøge ham i hans hjem. Pele skriver: „Den søndag snakkede vi til ud på de små timer. Jeg stillede ham mange spørgsmål, og han svarede hver eneste gang ved at læse højt fra Bibelen. Jeg blev fuldstændig overbevist om at dette var den sandhed jeg havde søgt efter.“ Senere samme år blev Pele og hans kone, Ailua, de første samoanere der indviede deres liv til Jehova og lod sig døbe.

      Pele vidste at hans familie ville kræve at han forklarede hvorfor han havde forladt sine forfædres religion. Derfor studerede han flittigt og bad oprigtigt om Jehovas hjælp. Da familiens øverste høvding indkaldte ham til et møde i Peles hjemby, Faleasiu, en stor landsby ved kysten 19 kilometer vest for Apia, stod Pele og en anden slægtning der var interesseret i sandheden, over for en fjendtlig forsamling bestående af seks høvdinger, tre talsmænd, ti præster, to teologiske lærere, den øverste høvding der præsiderede, og ældre mænd og kvinder fra familien.

      „De forbandede os og fordømte os for at have vanæret familiens navn og vore forfædres kirke,“ husker Pele. Den øverste høvding foreslog at der blev afholdt en debat — den endte med at vare til klokken fire om morgenen.

      „Nogle råbte: ’Fjern den bibel! Fingrene væk fra den bibel!’ Men jeg besvarede alligevel alle deres spørgsmål ud fra Bibelen og gendrev deres argumenter,“ fortæller Pele. „Til sidst kom der ikke en lyd fra dem længere. De sad med bøjede hoveder. Så sagde den øverste høvding med svag stemme: ’Du har vundet, Pele.’“

      „Undskyld, men det er nu ikke mig der har vundet,“ husker Pele at han svarede. „Det De har hørt i nat, er Bibelens budskab. Det er mit oprigtige håb at De vil tage det til Dem.“

      Med Peles ydmyge tillid til Jehova og hans ord, Bibelen, havde sandhedens sæd slået rod i Upolu.

      DE FØRSTE MØDER

      Rygtet om Peles nye tro spredte sig hurtigt i det tæt sammentømrede øsamfund. Ligesom de athenere som Paulus forkyndte for i det første århundrede, var nogle nysgerrige efter at høre hvad denne „nye lære“ gik ud på, og ville gerne have mere at vide. (Apg. 17:19, 20)