Geoffrey Jackson, der dengang tjente på landskontoret i Samoa, forsøgte uden held at kontakte den newzealandske regeringsembedsmand der havde ansvar for tokelauanske anliggender, for at tale med ham om Jehovas Vidners problemer på atollerne. „Jeg fik dog tilladelse til at besøge øerne som lingvist,“ skriver Geoff, „og på turen inviterede skibets kaptajn mig ind i officersmessen til en forfriskning sammen med en anden mand. Denne mand viste sig at være selveste den regeringsembedsmand der havde ansvar for tokelauanske anliggender, ham vi havde forsøgt at få kontakt med! Vi talte sammen i over en time. Til sidst takkede han mig og lovede at gøre hvad han kunne for at lette presset på vores brødre i Tokelau.“

OVERSÆTTELSESARBEJDET STYRKES

Efterhånden som antallet af forkyndere steg, voksede behovet for publikationer på samoansk. For at dække dette behov blev Geoffrey Jackson og hans kone, Jenny, i 1985 flyttet fra deres missionærdistrikt i Tuvalu til landskontoret i Samoa. Geoff fik til opgave at føre tilsyn med det samoanske oversætterhold, der bestod af to personer. Han fortæller: „I begyndelsen arbejdede oversætterne ved bordene i Betels spisesal. Hver morgen ryddede de bordene efter morgenmaden før de kunne begynde at oversætte. Lige før middag måtte de fjerne deres ting og dække bordene til middagsmaden. Og efter middagsmaden ryddede de igen bordene før de kunne komme videre med oversættelsen.“

De konstante afbrydelser gik ud over produktiviteten. Desuden tog oversættelsesprocessen for lang tid og krævede for meget arbejde. „Det meste blev skrevet i hånden og derefter maskinskrevet,“ mindes Geoff. „Hvert manuskript blev maskinskrevet flere gange til korrekturlæsning og rettelse før det var klar til trykning.“

„Udgivelsen af Vågn op! blev ikke bare bekendtgjort i aviserne og radioen, men også i nyhederne på den landsdækkende tv-kanal,“ fortæller Geoff.